Vi har \u00e9n klode, som vi deler med otte milliarder andre mennesker. Og hvilken klode! Vores f\u00e6lles planet byder p\u00e5 en forunderlig mangfoldighed af liv og komplekse systemer, der danner selve grunden for vores eksistens og giver tilv\u00e6relsen fylde og mening.<\/p>\n\n\n\n
Men vi har kun \u00e9n klode. En sart, bl\u00e5 perle i universets ocean af tomhed. Og med det sidste \u00e5rhundredes velstands- og v\u00e6ksteventyr, is\u00e6r i den rige del af verden, har vi skabt et forbrug og en \u00f8konomi, der forandrer klodens klima og undergraver biodiversiteten. Forbruget af ressourcer er alt for stort til at klodens \u00f8kosystemer kan b\u00e6re det.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/sufficiency.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Pale-Blue-Dot_NASA.jpg\")
<\/figure>The Pale Blue Dot. Jorden set fra 6 milliarder kilometers afstand. Billedet blev taget i 1990 af rumsonden Voyager 1, der p\u00e5 det tidspunkt befandt sig i en afstand fra Solen svarende til Plutos bane. Jorden er den lille bl\u00e5 prik midt i billedet. Set fra solsystemets udkant syner vores hjem ikke af meget. Og i forhold til universets samlede st\u00f8rrelse er den for ingenting at regne. Ikke desto mindre har vi Jorden alt at takke for det virvar af liv, gl\u00e6der og sorger, som giver tilv\u00e6relsen fylde og mening. I \u00f8vrigt det eneste kendte liv i universet. S\u00e5 netop derfor er det vigtigt at tage vare om vores lille bl\u00e5 prik i universet. Foto: NASA.<\/em><\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n Dette kunne v\u00e6re indledningen til endnu en fort\u00e6lling om klodens undergang. Det er det m\u00e5ske ogs\u00e5, for hvis vi ikke g\u00f8r noget gennemgribende for at bringe forbruget inden for klodens b\u00e6reevne, ser det mildest talt sv\u00e6rt ud for store dele af \u00f8kosystemerne og os selv. Mennesket st\u00e5r ved en skillevej i Jordens historie, og fremtidige generationer vil d\u00f8mme os p\u00e5 de valg, vi tager nu og her: Forts\u00e6tter vi ud af det spor, vi har fulgt i mere end hundrede \u00e5r? Eller drejer vi i en ny retning, der bringer os i balance med klodens \u00f8kosystemer?<\/p>\n\n\n\n Det er netop visionerne og perspektiverne for en s\u00e5dan ny retning, som denne hjemmeside handler om \u2013 og som er kernen i begrebet om sufficiency, hvor m\u00e5let er at skabe en livsform, der opfylder to hensyn p\u00e5 samme tid: P\u00e5 den ene side sikrer, at alle mennesker p\u00e5 kloden \u2013 i vores tid og i fremtiden \u2013 har et materielt grundlag for at kunne leve gode, trygge og meningsfulde liv. P\u00e5 den anden side sikrer, at menneskets tr\u00e6k p\u00e5 klodens ressourcer er langtidsholdbart og ikke river t\u00e6ppet v\u00e6k under klimaet og biodiversiteten. Eller sagt p\u00e5 j\u00e6vnt dansk: Det handler om at minimere og fordele forbruget af ressourcer, s\u00e5 alle klodens borgere kan leve godt og i respekt for \u00f8kosystemernes gr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n\n Der findes ikke rigtig noget godt ord for sufficiency p\u00e5 dansk, men begrebets betydning ligger et sted imellem de danske udtryk: tilstr\u00e6kkelighed, n\u00f8jsomhed og at noget er \u201dlige tilpas\u201d. I et b\u00e6redygtighedsperspektiv handler sufficiency om at finde sig til rette i en verden med begr\u00e6nsede ressourcer; at anerkende, at vi skal dele det, der er, med alle andre p\u00e5 kloden; og at finde m\u00e5der, hvor vi i vores dagligdag og f\u00e6llesskaber forvalter de dyrebare ressourcer, som er grundlaget for at skabe righoldige og alsidige liv.<\/p>\n\n\n\n Teknologien redder os ikke<\/strong> Historien viser, at dette er en falsk fort\u00e6lling. Trods \u00e5rtiers indsats med at effektivisere og skifte til vedvarende energi, er vi endnu langt fra m\u00e5let om at leve inden for de planet\u00e6re gr\u00e6nser. Det skyldes ikke mindst, at det vi vinder p\u00e5 at effektivisere og bygge ny vedvarende energi, det taber vi samtidig p\u00e5 fortsatte stigninger i det samlede forbrug. Nok f\u00e5r vi flere elbiler, men samtidig ogs\u00e5 flere (og st\u00f8rre) biler p\u00e5 vejene. Nok er vores boliger blevet bedre isolerede, men samtidig ogs\u00e5 st\u00f8rre og flere. Nok er flyene blevet mere effektive, men vi flyver i dag som aldrig f\u00f8r. Og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 l\u00e6nge vi har en \u00f8konomi, der har stigende velstand og forbrug som pejlem\u00e6rke, lige s\u00e5 l\u00e6nge vil de teknologiske landvindinger i form af effektivisering og vedvarende energi blive undergravet af den overordnede v\u00e6kst. I en v\u00e6kst\u00f8konomi er ingeni\u00f8rerne d\u00f8mt til et Sisyfos-arbejde med at t\u00e6mme den overordnede v\u00e6kst i ressourceforbrug og milj\u00f8belastning med ny og bedre teknologi. Og som for Sisyfos er det en opgave, det aldrig vil lykkes at fuldf\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Dermed ikke sagt, at teknologien ikke er vigtig. Faktisk er vedvarende energi og ressourceeffektive l\u00f8sninger altafg\u00f8rende for at n\u00e5 i m\u00e5l med at skabe et b\u00e6redygtigt samfund. Men vedvarende energi er ogs\u00e5 en ressourcekr\u00e6vende energiform. Det koster fx store m\u00e6ngder af energi, sj\u00e6ldne jordarter, metaller og beton at etablere parker med vindm\u00f8ller og solceller \u2013 for ikke at n\u00e6vne, at det ogs\u00e5 optager megen plads til lands og til vands. Vedvarende energi er ligesom fossile br\u00e6ndstoffer heller ikke en ubegr\u00e6nset ressource.<\/p>\n\n\n\n Er kortere arbejdstid en vej til sufficiency?<\/strong> Er et samfund og en hverdag baseret p\u00e5 sufficiency s\u00e5 lig med lavere livskvalitet? Svaret afh\u00e6nger nok af perspektivet, man ser det fra! For eksempel ville sufficiency v\u00e6re et vigtigt skridt p\u00e5 vejen mod at sikre en bedre fremtid for kommende generationer og dem, der allerede i dag rammes h\u00e5rdt af klimaforandringer og tab af biodiversitet. Og det er vel egentlig ikke s\u00e5 ringe endda \u2013 og burde i sig selv give v\u00e6rdi til en livsform baseret p\u00e5 sufficiency.<\/p>\n\n\n\n Dertil kommer muligheden for at en livsform baseret p\u00e5 et langt mindre forbrug af varer og tjenester kan bane vejen for, at vi skal arbejde mindre for at tjene penge. P\u00e5 den m\u00e5de kunne vi veksle forbrug og arbejdstid til mere tid til familien, vennerne, lokalsamfundet, fritidssysler, foreningsarbejde mv. \u2013 og m\u00e5ske bare tage tingene med st\u00f8rre ro og ind imellem falde i staver over \u00e5rstidernes gang og b\u00f8rnenes legen. Det vil sige aktiviteter, som kan skabe ny v\u00e6rdi for b\u00e5de os selv og andre.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5let om at mindske forbruget er b\u00e5de en udfordring og en mulighed \u2013 og f\u00f8rst og fremmest en n\u00f8dvendighed for at sikre en b\u00e6redygtig udvikling. Men det kan v\u00e6re en unik anledning til at t\u00e6nke hverdagsliv og samfund p\u00e5 nye m\u00e5der. Og hvem ved? M\u00e5ske ender vi med at skabe noget, der er bedre end det, vi har i dag! Bedre for os selv, for vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, for andre mennesker p\u00e5 Jorden og for alt det andet liv, vi deler universets lille, bl\u00e5 prik med!<\/p>\n\n\n\n L\u00e6s mere om sufficiency<\/strong> Herman E. Daly: N\u00f8dvendighedens \u00f8konomi<\/em>. Hovedland. 2008 Der findes ogs\u00e5 flere b\u00f8ger p\u00e5 dansk, som handler om nye m\u00e5der at leve p\u00e5 ud fra ideen om at mindske forbrugets \u00f8kologiske fodaftryk, fx:<\/p>\n\n\n\n Anders Boisen: Om at bo sm\u00e5t og leve godt<\/em>. 2022 Se ogs\u00e5 dette debatindl\u00e6g i Klimamonitor: Nok skal v\u00e6re nok. Vi skal ind i ’tilstr\u00e6kkelighedens’ rum<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvad er sufficiency? Sufficiency handler om, at forbruget skal mindskes, s\u00e5 der ikke l\u00e6ngere drives rovdrift p\u00e5 klodens ressourcer og \u00f8kosystemerne overbelastes. Det handler ogs\u00e5 om, at alle mennesker \u2013 nulevende og fremtidige \u2013 har lige rettigheder til at bruge klodens ressourcer i bestr\u00e6belsen p\u00e5 at skabe et godt liv. Dermed foruds\u00e6tter sufficiency grundl\u00e6ggende forandringer… L\u00e6s mere Hvad er sufficiency?<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"tw-no-title.php","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-25","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":411,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/25\/revisions\/411"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Sufficiency afviser den herskende fort\u00e6lling om, at teknologien kan l\u00f8se milj\u00f8- og klimakrisen. Det vil sige fort\u00e6llingen om, at hvis bare vi f\u00e5r flere vindm\u00f8ller, flere elbiler, bedre isolerede huse, fly drevet af vedvarende energi og mere smart teknologi i det hele taget, s\u00e5 skal vi nok f\u00e5 l\u00f8st problemerne og kan alle forts\u00e6tte med at leve og forbruge som hidtil.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r teknologien ikke kan l\u00f8se problemerne med biodiversitet og klima (alene), er det n\u00f8dvendigt ogs\u00e5 at bremse v\u00e6ksten i forbruget. Men det er ikke gjort med det. I og med at forbruget i den rige del af verden langt overskrider \u00f8kosystemernes b\u00e6reevne, er det n\u00f8dvendigt at sk\u00e6re kraftigt i dette forbrug, hvis der skal v\u00e6re plads til at folk i ogs\u00e5 fattigere dele af verden skal kunne opn\u00e5 en bedre levestandard. Det har konsekvenser for m\u00e5den, vi indretter samfundet p\u00e5 og lever vores dagligdag. En livsform tilpasset klodens b\u00e6reevne indeb\u00e6rer en kraftig reduktion i, hvor meget vi flyver, k\u00f8rer i bil, spiser k\u00f8d og i det hele taget forbruger af \u201dting og sager\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Selve begrebet sufficiency opstod i 1990erne, men tankegodset bag har r\u00f8dder noget l\u00e6ngere tilbage i tiden. Her er nogle b\u00f8ger, som kan v\u00e6re til inspiration (ikke alle bruger begrebet sufficiency, men de tilh\u00f8rer grundl\u00e6ggende samme t\u00e6nkning):<\/p>\n\n\n\n
Rob Dietz & Dan O\u2019Neill: Enough is enough<\/em>. Routledge. 2013
Ian Gough: Heat, Greed and Human Need<\/em>. Edward Elgar Publishing. 2017
Tim Jackson: Verden efter v\u00e6ksten<\/em>. Hovedland. 2021.
Thomas Princen: The logic of sufficiency<\/em>. The MIT Press. 2005.
Kate Raworth: Doughnut \u00d8konomi<\/em>. Informations Forlag. 2018.<\/p>\n\n\n\n
Nanna Hyldgaard Hansen: Lev for det halve<\/em>. People\u2019s Press. 2019.<\/p>\n\n\n\n