{"id":284,"date":"2023-06-02T00:33:55","date_gmt":"2023-06-01T22:33:55","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=284"},"modified":"2023-06-04T17:05:06","modified_gmt":"2023-06-04T15:05:06","slug":"tor-noerretranders-maethed-er-at-kunne-maerke-sine-omgivelser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2023\/06\/02\/tor-noerretranders-maethed-er-at-kunne-maerke-sine-omgivelser\/","title":{"rendered":"N\u00f8rretranders: M\u00e6thed er at kunne m\u00e6rke sine omgivelser"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Tor N\u00f8rretranders har sv\u00e6rt ved at f\u00f8lge synspunktet om, at v\u00e6kst er d\u00e5rligt i sig selv. Nutidens v\u00e6kst finder han dog problematisk, fordi den bygger p\u00e5 en abstrakt tankegang. Vi b\u00f8r i stedet leve mere konkret for p\u00e5 den m\u00e5de at f\u00e5 \u201dhul igennem\u201d til vores omverden og kunne opleve m\u00e6thed i forbrug og arbejde. M\u00e5ske kan livet p\u00e5 Sams\u00f8 l\u00e6re os noget om m\u00e6thed, \u00e6refrygt og sufficiency<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forfatter og videnskabsjournalist Tor N\u00f8rretranders er en person, som p\u00e5 mange m\u00e5der har fulgt mig gennem det meste af mit liv. Lige fra jeg som (en nok lidt n\u00f8rdet) teenager i 1980erne slugte Danmarks Radios popul\u00e6rvidenskabelige tv-program <em>Hv\u00e6lv<\/em>, hvor N\u00f8rretranders var v\u00e6rt, over hans bestseller <em>M\u00e6rk verden<\/em> fra 1991 og til hans senere udgivelser. I sine b\u00f8ger knytter N\u00f8rretranders tanker p\u00e5 tv\u00e6rs af videnskabelige omr\u00e5der og s\u00f8ger ofte at indfange de tendenser, som gennemstr\u00f8mmer samfund og videnskab. Senest i den netop udgivne bog <em><a rel=\"noreferrer noopener\" href=\"https:\/\/peoplespress.dk\/boger\/hul-igennem\/\" target=\"_blank\">Hul igennem<\/a><\/em>, hvor han unders\u00f8ger sammenh\u00e6ngen mellem nutidens personlige og planetariske kriser gennem begreberne \u00e6refrygt og visdom.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg har lagt vejen forbi Sams\u00f8 for netop at h\u00f8re Tor N\u00f8rretranders\u2019 tanker om b\u00e6redygtighed, forbrug og <a href=\"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/hvad-er-sufficiency\/\">sufficiency<\/a>. Vi sidder i solen p\u00e5 l\u00e6siden af staldbygningen p\u00e5 den g\u00e5rd, som han og familien flyttede til for fem \u00e5r siden efter at have boet mange \u00e5r i K\u00f8benhavn. I snakken n\u00e5r vi bl.a. rundt om sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt v\u00e6kst i sig selv er godt eller d\u00e5rligt? Og hvad livet p\u00e5 Sams\u00f8 og N\u00f8rretranders\u2019 nye bog kan sige om sufficiency og det at f\u00f8le sig \u201dm\u00e6t\u201d i arbejde og forbrug?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>D\u00e5rlig og god v\u00e6kst<\/strong><br>Inden for dele af milj\u00f8bev\u00e6gelsen \u2013 og ogs\u00e5 inden for diskussionen om sufficiency \u2013 findes en udbredt kritik af det moderne samfunds fokus p\u00e5 v\u00e6kst. If\u00f8lge kritikken er m\u00e5let om fortsat v\u00e6kst i \u00f8konomi og forbrug \u00e5rsag til fortsatte stigninger i ressourceforbruget og milj\u00f8belastningen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tor N\u00f8rretranders ser ikke sig selv som v\u00e6kstkritiker, og han har det i det hele taget noget ambivalent med forestillingen om at v\u00e6kst i sig selv er d\u00e5rlig. Han mener, at v\u00e6kstdiskussionen hurtigt bliver alt for abstrakt og ukonkret. V\u00e6ksten er ikke problemet i sig selv, men problemet er typen af v\u00e6kst og den teknologi, og de ressourcer, vi bruger for at opn\u00e5 v\u00e6ksten. I dag indeb\u00e6rer dette ofte stigende forbrug af ikke-fornyelige ressourcer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDet er ikke fordi jeg som s\u00e5dan er talsmand for at v\u00e6kst er godt i sig selv, men jeg mener at det problematisk at sige, at v\u00e6kst i sig selv er d\u00e5rligt. V\u00e6kst kan godt ske uden at man bruger af ressourcer, som ikke er vedvarende. For eksempel hvis du dyrker jorden efter principperne i permakultur. S\u00e5 bruger du masser af solenergi og f\u00e5r masser af mad ud af det, men det er jo ikke noget, der tager noget fra nogen i den forstand.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">V\u00e6ksten i dag har dog en tendens til at fokusere p\u00e5 ting, som if\u00f8lge Tor N\u00f8rretranders er absurde. For eksempel n\u00e5r der investeres mange ressourcer i at bygge ny infrastruktur, s\u00e5 man kan komme syv minutter hurtigere fra K\u00f8benhavn til Aarhus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDer er ingen tvivl om, at der er et v\u00e6kstparadigme, som er \u00e5ndssvagt. Men det er jo ogs\u00e5 v\u00e6kst i abstrakt forstand: At det i sig selv er godt, at \u00f8konomien vokser. At det i sig selv er godt, at produktionen vokser. At det i sig selv er godt, at arbejdstiden bliver l\u00e6ngere. Alle de ting vil jeg betvivle, for det er jo ikke det, det burde handle om.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dGode gamle Karl Marx skelnede mellem abstrakt arbejde og konkret arbejde. Hvor abstrakt arbejde handler om arbejdstiden, mens konkret arbejder handler om at f\u00e5 bygget den stol, man har brug for at bruge. Det er som om, at vi har f\u00e5et indrettet vores liv, s\u00e5 det hele handler om abstrakt arbejde.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Livet leves mere konkret p\u00e5 Sams\u00f8<\/strong><br>Tor N\u00f8rretranders oplever, at livet p\u00e5 Sams\u00f8 p\u00e5 s\u00e6t og vis leves mindre abstrakt og mere konkret end det gjorde i det K\u00f8benhavn, familien flyttede fra. Han mener, at man p\u00e5 Sams\u00f8 stadig kan finde spor af livsformen i det pr\u00e6industrielle samfund \u2013 dvs. i bondesamfundet og f\u00f8r det industrielle l\u00f8narbejdes fremkomst.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDet her er jo i nogen grad et pr\u00e6industrielt samfund \u2013 i <em>nogen <\/em>grad! Industrisamfundet introducerede ideen om en arbejdsdag. B\u00f8nder har jo ikke en arbejdsdag. B\u00f8nder malker, n\u00e5r der skal malkes, og de h\u00f8ster, n\u00e5r der skal h\u00f8stes.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dArbejdstid i den abstrakte betydning af tid som noget med ure og minutter giver ikke rigtig mening i et bondesamfund. Der er nogle konkrete opgaver, der skal l\u00f8ses, og der er ikke noget at g\u00f8re.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDet er konkret arbejde, det der foreg\u00e5r i et landbrugssamfund. Det er ikke abstrakt arbejde. Du l\u00f8ser konkrete udfordringer. Om din arbejdsdag er otte, ti eller fjorten timer, det ved du knapt nok selv. Men hvis du er industriarbejder eller kontorarbejder i en by, s\u00e5 ved du p\u00e5 minuttet, hvor lang din arbejdsdag er. Og du ved ogs\u00e5 hele tiden, om du holder fri eller er p\u00e5 arbejde.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Men hvad s\u00e5 med diskussionen om det gr\u00e6nsel\u00f8se arbejde og vidensarbejdet? Det med at is\u00e6r email og telefon har gjort, at mange hele tiden er tilg\u00e6ngelige for arbejdet og at gr\u00e6nserne mellem arbejde og fritid er i opl\u00f8sning. Der har jo ogs\u00e5 l\u00e6nge v\u00e6ret en dyrkelse af l\u00f8narbejdet som identitetsskabende eller som noget, der er ens livsstil. Er den udvikling s\u00e5 en tilbagevenden til det, vi havde f\u00f8r i tiden i landbrugssamfundet?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dJa, men med en afg\u00f8rende forskel! Nu kaster jeg ordet \u2019m\u00e6thed\u2019 ind her. Alts\u00e5, hvis du er landmand og du har malket dine k\u00f8er, s\u00e5 har du l\u00f8st en konkret opgave, og du er m\u00e6t i den forstand, at \u2019opgaven er l\u00f8st\u2019. Den skal l\u00f8ses igen i morgen, men for i dag er den l\u00f8st. Og det er meget konkret, anskueligt og entydigt, om det er gjort eller ej. Det er ogs\u00e5 meget entydigt, at det skal g\u00f8res <em>lige nu<\/em>, fordi du er i en specifik kontekst af s\u00e6son, klima og nedb\u00f8r osv.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dHvis du er en moderne vidensarbejder, s\u00e5 er der ikke nogen m\u00e6thed. Hvorn\u00e5r er du f\u00e6rdig med at tjekke emails? Hvorn\u00e5r er du f\u00e6rdig med at unders\u00f8ge, om der er sket noget siden i g\u00e5r p\u00e5 det omr\u00e5de, du forsker i? Hvorn\u00e5r er du f\u00e6rdig med at kigge p\u00e5, om der er nogen p\u00e5 de sociale medier, der har lagt m\u00e6rke til det og det? Du er aldrig rigtig f\u00e6rdig.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDer er ikke nogen naturlig m\u00e6thed, fordi tingene ikke er konkrete \u2013 og fordi de ikke er foran dig og materielle. Nu romantiserer jeg selvf\u00f8lgelig bondemanden, men den der form for konkret udfordring, som i virkeligheden trumfer alle mulige ting med ferier, l\u00f8rdag aften og arbejdstider, den g\u00f8r, at du er sikker p\u00e5, hvorn\u00e5r opgaven er l\u00f8st. Og du kan ogs\u00e5 m\u00e6rke det p\u00e5 din krop: \u2019Nu kan jeg ikke mere for i dag\u2019. Mens det at tjekke mails til vands, lands og i luften, det kan du jo i princippet blive ved med. Alle pauserne og alle porerne i hverdagen er fyldt ud i dag fordi der ikke er nogen m\u00e6thed.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hul igennem<\/strong><br><em>Din nye bog har titlen \u201dHul igennem\u201d. Jeg har kunnet l\u00e6se mig frem til, at en af pointerne i bogen er, at vi skal l\u00e6re at t\u00e6nke og handle p\u00e5 nye m\u00e5der, fx i forhold til at h\u00e5ndtere klimakrisen. L\u00e6re at se mennesker og natur konkret og ikke abstrakt. Hvad betyder det at f\u00e5 \u201dhul igennem\u201d?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDet betyder at have kontakt. At v\u00e6re modtagende og givende over for sine omgivelser. Rent sprogligt kender vi begrebet fra at der er \u2019hul igennem\u2019 til radiostudiet. Der er en forbindelse af en art. S\u00e5 man kan sige, at det blot betyder, at du har kontakt. I bogen bruger jeg s\u00e5 ogs\u00e5 begrebet \u2019\u00e6refrygt\u2019, som ellers er gledet lidt ud af vores sprog.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Og som ogs\u00e5 er et lidt gammeldags ord?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dJa, et meget gammeldags ord. Og ogs\u00e5 et problematisk ord, fordi det rummer jo bestanddele, som mange ikke synes er s\u00e5 rare. Frygt, for eksempel. Men \u00e6refrygt handler ogs\u00e5 bare helt element\u00e6rt om at nogle gange er der noget, som er st\u00f8rre end dig selv. Noget, som sl\u00e5r dig som et \u2019wow, det havde jeg sgu ikke lige set komme\u2019. Hvor du indser, at der er noget, for eksempel i naturen, som er meget stort og meget givende, og som fylder dig med \u00e6refrygt. M\u00e5ske ligefrem giver dig g\u00e5sehud, som er den kropslige reaktion p\u00e5 \u00e6refrygt. Det er noget af det vi mangler \u2013 at have den der \u00e6refrygt.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201d\u00c6refrygt har ogs\u00e5 at g\u00f8re med m\u00e6thed \u2013 alts\u00e5 det der med at nogle gange fylder omgivelserne \u00e9n med en total oplevelse af \u2019wow!\u2019. Det har vi brug for, fordi ellers snurrer vi rundt i vores egen lille lukkede kreds.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dS\u00e5 p\u00e5 den m\u00e5de kan du sige, at \u00e6refrygten er interessant i forhold til det med at kunne m\u00e6rke verden og have hul igennem til den. Og det har jo igen noget at g\u00f8re med, om vi kan f\u00f8le os opfyldt af noget eller om vi bare har et overfladisk forhold til det.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Det at m\u00e6rke g\u00e5r i det hele taget igen i dine b\u00f8ger. Er der i dit forfatterskab en interesse for det enkelte individs sansning af verden omkring os? Og dermed ogs\u00e5 vores v\u00e6ren i verden og vores eksistens?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDet kan man godt sige, ja.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Kan man sige, at tankegangen bag sufficiency handler om at finde en m\u00e5de at leve p\u00e5, som er i sync med verden. Og at dette samtidig handler om at sanse verden?<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dJa. Og der er ogs\u00e5 Hartmut Rosas (tysk sociolog <em>\/red.<\/em>) resonans-begreb, som ogs\u00e5 tager nogle af de her ting op. Alts\u00e5 det, at man har en eller anden form for kontakt med sine omgivelser. Og der tror jeg, at opskriften p\u00e5 m\u00e6thed ligger i det med at du faktisk kan m\u00e6rke dine omgivelser.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Fra midten af maj til starten af juni 2023 er jeg p\u00e5 en cykeltur p\u00e5 tv\u00e6rs af landet i jagten p\u00e5 det b\u00e6redygtige hverdagsliv. L\u00e6s mere og f\u00f8lg med p\u00e5 <a href=\"https:\/\/sufficiency.dk\/\">denne hjemmeside<\/a> eller p\u00e5 <a rel=\"noreferrer noopener\" href=\"https:\/\/www.facebook.com\/profile.php?id=100091905476613\" target=\"_blank\">Facebook<\/a>.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tor N\u00f8rretranders har sv\u00e6rt ved at f\u00f8lge synspunktet om, at v\u00e6kst er d\u00e5rligt i sig selv. Nutidens v\u00e6kst finder han dog problematisk, fordi den bygger p\u00e5 en abstrakt tankegang. Vi b\u00f8r i stedet leve mere konkret for at kunne opleve m\u00e6thed i forbrug og arbejde. Kan livet p\u00e5 Sams\u00f8 l\u00e6re os noget om m\u00e6thed, \u00e6refrygt og sufficiency?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":287,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[10,7,4],"class_list":["post-284","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-arbejdsliv","tag-baeredygtigt-hverdagsliv","tag-sufficiency","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/284","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=284"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/284\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":299,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/284\/revisions\/299"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/287"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=284"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=284"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=284"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}