{"id":301,"date":"2023-06-06T17:45:01","date_gmt":"2023-06-06T15:45:01","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=301"},"modified":"2023-07-10T01:21:19","modified_gmt":"2023-07-09T23:21:19","slug":"cykelturen-er-slut-men-rejsen-til-sufficiency-fortsaetter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2023\/06\/06\/cykelturen-er-slut-men-rejsen-til-sufficiency-fortsaetter\/","title":{"rendered":"Cykelturen er slut, men rejsen til sufficiency forts\u00e6tter"},"content":{"rendered":"\n

Min cykeltur fra Hurup til Hellerup er slut! Undervejs har jeg m\u00f8dt mennesker med historier og perspektiver, der hver is\u00e6r bidrager til diskussionen om et fremtidigt hverdagsliv baseret p\u00e5 sufficiency. Det har v\u00e6ret opmuntrende at opleve den store bredde i m\u00e5der at leve og t\u00e6nke p\u00e5. Det er til inspiration for en hverdag baseret p\u00e5 mindre forbrug og et samfund, hvor penge ikke (alene) er omdrejningspunktet for politikken. For som jeg l\u00e6rte i en af mine sidste samtaler p\u00e5 turen: \u201dHvis vi kan g\u00f8re noget, s\u00e5 har vi ogs\u00e5 r\u00e5d til at g\u00f8re det!\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndag den 4. juni n\u00e5ede jeg frem til Hellerup. Dermed var tre ugers cykeltur p\u00e5 tv\u00e6rs af landet slut. Det blev til 17 samtaler og mere end 600 km cykling i benene.<\/p>\n\n\n\n

Det har v\u00e6ret fantastisk at opleve landet fra sin smukkeste side \u2013 skove, vand og landskaber badet i for\u00e5rssolen. Ikke en eneste regndr\u00e5be har jeg m\u00f8dt p\u00e5 turen, hvilket selvf\u00f8lgelig er skidt for landm\u00e6nd og haveejere, men luksus for cyklister.<\/p>\n\n\n\n

Mest fantastisk har det selvf\u00f8lgelig v\u00e6ret at tale med folk undervejs om et emne, der ligger mig meget p\u00e5 sinde: Hvordan skaber vi et hverdagsliv og et arbejde, som tr\u00e6kker p\u00e5 langt f\u00e6rre ressourcer og derved bringer samfund og \u00f8konomi inden for klodens planet\u00e6re gr\u00e6nser? Det vil sige sp\u00f8rgsm\u00e5let om sufficiency<\/a>?<\/p>\n\n\n\n

Hvilke svar har jeg s\u00e5 fundet?<\/p>\n\n\n\n

Det er endnu for tidligt at formulere entydige konklusioner. F\u00f8rst skal alle indtryk og samtaler ford\u00f8jes og bringes ind i en samlet analyse i form af den bog<\/a>, jeg skal arbejde p\u00e5 i resten af min tre m\u00e5neder lange orlov fra universitetet. Her f\u00f8lger dog et par indsigter fra turen, som supplerer de \u00f8vrige, jeg tidligere har fortalt om her p\u00e5 hjemmesiden<\/a> og p\u00e5 min side p\u00e5 Facebook<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Mangfoldighed i livsform<\/strong>
En af de ting, der har sl\u00e5et mig p\u00e5 turen er, hvor fantastisk en forskellighed der er i b\u00e5de menneskers m\u00e5der at t\u00e6nke og leve p\u00e5. Jeg har m\u00f8dt de meget kollektivt og socialt orienterede, som trives ved at bo i f\u00e6llesskab med (mange) andre mennesker, men ogs\u00e5 dem, der foretr\u00e6kker en mere \u201dtilbagetrukken\u201d tilv\u00e6relse uden alt for meget liv omkring sig. Jeg har m\u00f8dt folk, der er dybt optaget af klima og milj\u00f8 og har gjort det til et omdrejningspunkt i deres liv, men ogs\u00e5 dem, der ikke som s\u00e5dan er optaget af klima- og biodiversitetskrisen, men alligevel lever ganske n\u00f8jsomt i ressourcem\u00e6ssig forstand. For eksempel ud fra \u00f8nsket om at nedbringe deres udgifter, s\u00e5 de har mulighed for at arbejde mindre.<\/p>\n\n\n\n

Der kan i denne forskellighed i livsformer v\u00e6re meget inspiration at hente i forhold til den b\u00e6redygtige omstilling af hverdagsliv og forbrug. Valget af at g\u00e5 ned i forbrug og arbejdstid kan dog ogs\u00e5 opleves sv\u00e6rt inden for rammerne af et samfund, som i vid udstr\u00e6kning synes at basere sig p\u00e5 en form for \u201dkasset\u00e6nkning\u201d i forhold til, hvordan mennesker skal bo og arbejde.<\/p>\n\n\n\n

For eksempel er det vanskeligt for mange at g\u00e5 p\u00e5 deltid. Enten fordi det ikke er velset p\u00e5 ens arbejdsplads eller fordi deltid i praksis ikke betyder, at man f\u00e5r f\u00e6rre opgaver, men blot kortere tid til at n\u00e5 de samme opgaver p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Kortere arbejdstid og mindre forbrug som strategi for sufficiency kr\u00e6ver derfor nyt\u00e6nkning p\u00e5 tv\u00e6rs af mange af samfundets institutioner \u2013 ikke mindst p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>\n\n\n\n

Undergraver kortere arbejdstid velf\u00e6rdssamfundet?<\/strong>
Et fast kritikpunkt af ideen om kortere arbejdstid er, at det vil undergrave velf\u00e6rdssamfundet og arbejdsudbuddet. Rationalet lyder: Hvis folk arbejder mindre, vil bruttonationalproduktet (BNP) falde og der bliver f\u00e6rre indt\u00e6gter fra skatter og afgifter til at d\u00e6kke udgifterne i velf\u00e6rdssamfundet (under antagelse af u\u00e6ndret skatteprocent). Dertil vil kortere arbejdstid give endnu st\u00f8rre problemer med at d\u00e6kke behovet for arbejdskraft p\u00e5 centrale velf\u00e6rdsomr\u00e5der som fx dagpleje, skoler, sygehuse og i \u00e6ldreplejen.<\/p>\n\n\n\n

Og det er da ogs\u00e5 en korrekt kritik \u2013 hvis man vel at m\u00e6rke holder sig til den m\u00e5de at t\u00e6nke samfund og \u00f8konomi p\u00e5, som er den fremherskende i dag. Her opg\u00f8res det meste i kroner og \u00f8rer \u2013 om det s\u00e5 er BNP, samfunds\u00f8konomiske cost-benefit<\/em>-analyser af nye investeringer eller det finanspolitiske r\u00e5derum. Sidstn\u00e6vnte er i \u00f8vrigt en st\u00f8rrelse, som nok de f\u00e6rreste reelt forst\u00e5r, hvordan beregnes \u2013 mange folketingsmedlemmer inklusive, g\u00e6tter jeg \u2013 men som har afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 landets politik.<\/p>\n\n\n\n

For mange lyder udtryk som Finansministeriets diskonteringsrente<\/a>, det finanspolitiske r\u00e5derum og kravet om strukturel balance<\/a> p\u00e5 den offentlige sektors saldo som sort snak. Men tag ikke fejl! Det er teknokratiske regnest\u00f8rrelser baseret p\u00e5 teoretiske modeller og antagelser, som i vid udstr\u00e6kning afg\u00f8r diskussioner om fx afskaffelse af helligdage, etableringen af en ny Kattegatforbindelse, om der er r\u00e5d til flere b\u00f8rnehavep\u00e6dagoger eller om vi kan tillade os at arbejde mindre. Der g\u00e5r en direkte linje fra disse teoretiske st\u00f8rrelser til din og min hverdag og fremtid.<\/p>\n\n\n\n

Diskussionen om samfundets udvikling er i stor udstr\u00e6kning druknet i en snak om, hvorvidt vi har penge nok til dette eller hint. Den tager afs\u00e6t i det, som lektor ved Syddansk Universitet, Villy S\u00f8gaard, kaldte \u201dden store pengeillusion\u201d i en kronik i Kristeligt Dagblad<\/em><\/a> fra 2015.<\/p>\n\n\n\n

I stedet for at tale om kroner og \u00f8rer, burde snakken i stedet handle om reale ressourcer.<\/p>\n\n\n\n

Vi har r\u00e5d til at g\u00f8re, hvad vi kan g\u00f8re<\/strong>
P\u00e5 mit sidste stop inden Hellerup bes\u00f8gte jeg Inge R\u00f8pke i S\u00f8borg i det nordlige K\u00f8benhavn. Hun er professor emeritus i \u00f8kologisk \u00f8konomi ved Aalborg Universitet \u2013 og var for nu snart en hel del \u00e5r siden vejleder p\u00e5 min ph.d.-afhandling Informations- og kommunikationsteknologi i familiens hverdag<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Inge R\u00f8pke argumenterer for at droppe penge som m\u00e5lestok for, hvad vi kan g\u00f8re og ikke kan g\u00f8re. I stedet for at sp\u00f8rge, hvad vi har r\u00e5d til at g\u00f8re m\u00e5lt i penge<\/em>, skal vi i stedet sp\u00f8rge, hvad vi har r\u00e5d til at g\u00f8re m\u00e5lt i reale ressourcer<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Reale ressourcer er de ressourcer, som er reelt n\u00f8dvendige for at producere noget. Det er materielle ressourcer som energi, landjord, biomasse, mineraler og metaller, maskiner (produktionsapparat) s\u00e5vel som arbejdskraft. St\u00f8rrelsen af sidstn\u00e6vnte handler i h\u00f8j grad om m\u00e6ngden af den tid, vi bruger p\u00e5 at arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Penge er ikke en real ressource. Penge er blot en historisk bestemt metode til at fordele rettigheder til forbrug af reale ressourcer. Det er et redskab til at organisere fordelingen og udvekslingen af arbejdskraft og andre ressourcer mellem mennesker og organisationer.<\/p>\n\n\n\n

Om man t\u00e6nker i penge eller reale ressourcer g\u00f8r en verden til forskel. Med reference til den fremtr\u00e6dende britiske \u00f8konom John Maynard Keynes (1883-1946), formulerer Inge R\u00f8pke det s\u00e5dan: \u201dVi har r\u00e5d <\/em>til at g\u00f8re det, vi kan <\/em>g\u00f8re\u201d. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Har vi de reale ressourcer, der skal til for at muligg\u00f8re et givent m\u00e5l, s\u00e5 kan vi altid f\u00e5 r\u00e5d til at g\u00f8re det. Det sidste handler alene om, hvordan vi tilrettel\u00e6gger \u00f8konomien for at n\u00e5 det \u00f8nskede m\u00e5l. Det vil sige politik.<\/p>\n\n\n\n

Et konkret eksempel er behovet for flere h\u00e6nder i hjemmeplejen og p\u00e5 sygehusene. Ud fra t\u00e6nkningen i reale ressourcer, er det i princippet ikke noget problem at l\u00f8se dette behov, hvis blot vi har tilstr\u00e6kkeligt med reale ressourcer (i dette tilf\u00e6lde arbejdskraft). En m\u00e5de at f\u00e5 nok arbejdskraft p\u00e5 kunne s\u00e5 v\u00e6re at flytte arbejdskraft fra de omr\u00e5der, vi prioriterer mindst, til de omr\u00e5der, vi prioriterer h\u00f8jest. For eksempel fra reklamebranche og markedsf\u00f8ring, som man kan argumentere for tilf\u00f8rer samfundet begr\u00e6nset nytte og gl\u00e6de, til hjemmepleje og sygehuse.<\/p>\n\n\n\n

Ud fra denne tankegang er det heller ikke n\u00f8dvendigvis et problem at arbejde mindre og samtidig sikre en passende offentlig service. Det kunne for eksempel ske ved at flytte en del af det reale ressourceforbrug fra det private forbrug i husholdningerne og over til den offentlige sektor samtidig med at arbejdstiden generelt s\u00e6nkes. Helt lavpraktisk ville en s\u00e5dan strategi fx kunne m\u00e6rkes i hverdagen i form af et mindre forbrug af produkter, ferierejser og boligareal samtidig med at der g\u00e5r l\u00e6ngere tid imellem at boligens badev\u00e6relse og k\u00f8kken bliver renoveret. Til geng\u00e6ld forbedres omsorgen for ens gamle for\u00e6ldre og man ville selv f\u00e5 mere fritid p\u00e5 h\u00e6nderne.<\/p>\n\n\n\n

Lyder det som en attraktiv fremtid? Som sagt, er det ikke n\u00f8dvendigvis <\/em>en umulig fremtid, for \u201dhvis det kan g\u00f8res, s\u00e5 er der r\u00e5d til det!\u201d<\/p>\n\n\n\n

At skabe en s\u00e5dan fremtid kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig politik og reformer (fx af skatter og afgifter). Men s\u00e5dan er det jo altid. Og hvis vi kunne slippe fokuseringen p\u00e5 penge\u00f8konomiens logik og termer, kunne vi m\u00e5ske \u00e5bne op for en st\u00f8rre kreativitet i vores f\u00e6lles dr\u00f8mme om \u201ddet gode liv\u201d i et samfund, som trives inden for gr\u00e6nserne af klodens \u00f8kosystemer.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske inspireret af nogle af de fort\u00e6llinger om andre m\u00e5der at indrette livet p\u00e5, som jeg har h\u00f8rt p\u00e5 min rejse fra Hurup til Hellerup<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

En stor tak til alle jer, der inviterede mig inden for i jeres hjem og tog jer tid til en snak!<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Min cykeltur fra Hurup til Hellerup er slut! Undervejs har jeg m\u00f8dt mennesker med historier og perspektiver, der alle bidrager til diskussionen om et hverdagsliv baseret p\u00e5 sufficiency. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":307,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":true,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[7,4],"class_list":["post-301","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-baeredygtigt-hverdagsliv","tag-sufficiency","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/301","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=301"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/301\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":311,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/301\/revisions\/311"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=301"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=301"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=301"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}