{"id":339,"date":"2023-07-24T14:58:57","date_gmt":"2023-07-24T12:58:57","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=339"},"modified":"2023-07-24T15:40:31","modified_gmt":"2023-07-24T13:40:31","slug":"tid-til-at-omfavne-livet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2023\/07\/24\/tid-til-at-omfavne-livet\/","title":{"rendered":"Tid til at omfavne livet"},"content":{"rendered":"\n

Kan en arbejdsuge p\u00e5 fire dage bane vejen for mere righoldige liv, mindre forbrug og et \u201dmenneskevenligt\u201d arbejdsmarked? Det var emnet for mit bes\u00f8g hos en aarhusiansk virksomhed, som har indf\u00f8rt firedagsarbejdsugen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Undervejs p\u00e5 min tur fra Hurup til Hellerup<\/a> m\u00f8dte jeg folk, som havde valgt at g\u00e5 ned i tid eller helt at droppe l\u00f8narbejdet for at springe ud som selvst\u00e6ndige. \u00c5rsagerne var en blanding af et stresset arbejdsliv, problemer med at finde en balance mellem arbejde og familieliv, tab af mening i l\u00f8narbejdet eller ufleksible og kr\u00e6vende rammer p\u00e5 jobbet.<\/p>\n\n\n\n

I artiklen Kan mennesker og klode holde til mere arbejde?<\/a> beskrev jeg, hvordan det moderne l\u00f8narbejde for mange synes at have f\u00e5et karakter af en karrusel, der k\u00f8rer stadigt hurtigere.<\/p>\n\n\n\n

Det leder umiddelbart tankerne hen p\u00e5, om man ikke kan forestille sig et arbejdsmarked og et arbejdsliv, der er mindre nedbrydende i indhold og form? Og som samtidig kan underst\u00f8tte en b\u00e6redygtig omstilling i form af et mindre forbrug i hverdagen?<\/p>\n\n\n\n

Mange \u00f8nsker en arbejdsuge p\u00e5 fire dage<\/strong>
En unders\u00f8gelse fra efter\u00e5ret 2022<\/a> viste, at n\u00e6sten trefjerdedele af de voksne danskere (72 pct.) ville foretr\u00e6kke en arbejdsuge p\u00e5 fire dage, og hver fjerde af de adspurgte gav endda udtryk for, at de var villige til at g\u00e5 ned i l\u00f8n for at skifte til firedagsarbejdsugen.<\/p>\n\n\n\n

At hver fjerde svarede, at de gerne ville bytte lavere l\u00f8n for en kortere arbejdsuge i en tid med h\u00f8j inflation, tyder if\u00f8lge lektor Henrik Lund fra Roskilde Universitet<\/a> p\u00e5, at der i befolkningen er et udbredt \u00f8nske om at g\u00e5 ned i arbejdstid.<\/p>\n\n\n\n

Kunne firedagsarbejdsugen v\u00e6re en holdbar vej at g\u00e5 for mennesker og planet?<\/p>\n\n\n\n

For at blive klogere p\u00e5 det, bes\u00f8gte jeg i Aarhus den lille virksomhed zeal<\/em>. Her har man ikke kun indf\u00f8rt en firedagsarbejdsuge med fredag som fast fridag, men ogs\u00e5 reduceret arbejdstiden til 32 timer om ugen.<\/p>\n\n\n\n

Virksomheden r\u00e5dgiver andre virksomheder med at udvikle b\u00e6redygtige forretningsmodeller tilpasset en fremtid inden for \u201dplanetens naturlige budgetter\u201d, som der st\u00e5r p\u00e5 deres hjemmeside<\/a>. Form\u00e5let med mit bes\u00f8g er dog ikke at h\u00f8re om deres konkrete forretning, men om virksomhedens og medarbejdernes erfaringer med firedagsarbejdsugen.<\/p>\n\n\n\n

En fleksibel model<\/strong>
Der eksperimenteres i disse \u00e5r en del med firedagsarbejdsugen. B\u00e5de i det offentlige og i det private. Der er dog stor forskel p\u00e5, hvordan en arbejdsuge p\u00e5 fire dage udm\u00f8ntes i praksis.<\/p>\n\n\n\n

I det offentlige er der for eksempel en tendens til, at man klumper den vanlige 37 timers arbejdsuge samme p\u00e5 kun fire dage, hvilket giver nogle lange arbejdsdage. Som studier fra bl.a. Roskilde Universitet<\/a> <\/em>viser, er det til gl\u00e6de for nogen, men kan ogs\u00e5 virke stressende for andre \u2013 is\u00e6r for dem med mindre b\u00f8rn og s\u00e6rligt hvis man er enlig for\u00e6lder.<\/p>\n\n\n\n

I det private erhvervsliv er man typisk mere gener\u00f8se og kombinerer firedagsarbejdsugen med f\u00e6rre timer, ofte en arbejdsuge p\u00e5 30-32 timer. Rationalet er her, at den kortere arbejdstid opvejes af mere tilfredse og veludhvilede medarbejdere, der arbejder mere effektivt og fokuseret i de timer, de er p\u00e5 arbejde. P\u00e5 den m\u00e5de, argumenteres det, koster det ikke p\u00e5 virksomhedernes oms\u00e6tning at s\u00e6nke arbejdstiden.<\/p>\n\n\n\n

Hos zeal <\/em>har man ogs\u00e5 kombineret firedagsarbejdsugen med f\u00e6rre timer og u\u00e6ndret l\u00f8n. Man har indf\u00f8rt en fleksibel model, hvor man i udgangspunktet kun arbejder mandag til torsdag, men det er tilladt at flytte rundt p\u00e5 timerne. Hvis man for eksempel har brug for at g\u00e5 tidligt en mandag eftermiddag, er det tilladt at flytte timerne til fredag i stedet. Derudover er der ogs\u00e5 mulighed for at arbejde hjemmefra – undtagen tirsdag, hvor alle skal v\u00e6re p\u00e5 kontoret.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig med firedagsarbejdsugen har zeal <\/em>ogs\u00e5 indf\u00f8rt mere f\u00e6lles struktur p\u00e5 arbejdsdagen. Det skal sikre mere uforstyrret og koncentreret arbejde. Hver dag har de fx et \u201dfokusb\u00e5nd\u201d p\u00e5 et par timer om formiddagen, hvor der ikke er svares p\u00e5 mail og medarbejderne fokuserer p\u00e5 deres arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Tid til at omfavne livet<\/strong>
Virksomheden zeal <\/em>holder til i en villa fra 1960erne i Brabrand i det vestlige Aarhus. Jeg har f\u00e5et lov til at slutte mig til frokosten, som indtages ved et stort bord i k\u00f8kkenet. Det er et yngre selskab, jeg er havnet i \u2013 og jeg er bange for, at jeg tr\u00e6kker gennemsnitsalderen op. Stemningen er frimodig, og der bliver ofte leet og \u201dtjattet\u201d til hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg starter med at sp\u00f8rge, hvad firedagsarbejdsugen har betydet for deres hverdag. Kirstine l\u00e6gger for med at fort\u00e6lle, at for hende handler det meget om at bruge tiden bedst muligt. Hun nyder at kunne arbejde effektivt og intensivt fire dage om ugen, for s\u00e5 at have tre fridage i streg.<\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5r jeg holder fri, s\u00e5 holder jeg virkelig fri. S\u00e5 kan jeg tr\u00e6kke stikket. Men det g\u00f8r s\u00e5 ogs\u00e5, at jeg er mere til stede i arbejdet, for s\u00e5 ved jeg, at det er det, jeg helliger mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

For Tobias har det gjort en verden til forskel at f\u00e5 en ekstra fridag om ugen. \u201dDen ekstra dag lyder ikke af meget, men tre dages fri kontra fire dages arbejde \u2013 det er n\u00e6sten half and half<\/em>. Jeg synes det g\u00f8r, at man kan omfavne livet p\u00e5 mere dybdeg\u00e5ende m\u00e5der. For eksempel ved at have tre dage til at tage p\u00e5 vandretur i stedet kun halvanden dag.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er en f\u00e6lles erfaring rundt om bordet, at fredagen i h\u00f8j grad er blevet \u201dmin fridag\u201d. Mens partneren eller b\u00f8rnene er p\u00e5 arbejde eller i skole, kan man bruge dagen p\u00e5 de sysler og i det tempo, som passer en.<\/p>\n\n\n\n

Firedagsarbejdsugen har ogs\u00e5 betydet, at man f\u00e5r mere ud af l\u00f8rdag og s\u00f8ndag. Som Xenia, adm. direkt\u00f8r i zeal<\/em>, forklarer:<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet gik op for mig, at tidligere var l\u00f8rdag ligesom landingsbanen for arbejdsugen. S\u00e5 var det f\u00f8rst l\u00f8rdag aften, at jeg stod stille med flyet. Og s\u00f8ndag var jeg allerede i gang med at planl\u00e6gge mandagens arbejde. Man n\u00e5r ned i et andet gear med en ekstra fridag, fordi landingsbanen pludselig ligger p\u00e5 fredag og ikke l\u00f8rdag.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Frivilligt arbejde<\/strong>
For et par stykker er fredag ogs\u00e5 en dag til frivilligt arbejde. Tine er mentor for en indvandrerkvinde, og de m\u00f8des tit om fredagen. Det er noget, der giver Tine stor v\u00e6rdi, men som hun ikke ville have haft overskud til, hvis hun var n\u00f8dt til at arbejde fem dage om ugen.<\/p>\n\n\n\n

Kirstine er med i bestyrelsen i den lokale afdeling af M\u00f8drehj\u00e6lpen<\/em> sammen med \u201den hel masse dejlige 60+ kvinder\u201d, som ikke er s\u00e5 IT-kyndige. Hun bruger fredagen p\u00e5 at hj\u00e6lpe dem med at f\u00e5 deres IT og SoMe til at \u201dshine\u201d. \u201dDe synes simpelt hen bare at det bliver s\u00e5 smukt det hele!\u201d Det er fedt at kunne hj\u00e6lpe og g\u00f8re en forskel, \u201dmen det kunne jeg ikke have gjort, hvis jeg havde v\u00e6ret p\u00e5 arbejde den dag.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Hvad med forbruget?<\/strong>
Maden er spist og der er opbrudsstemning. Der er jo et arbejde, der skal passes!<\/p>\n\n\n\n

Inden folk g\u00e5r hver til sit p\u00e5 husets kontorer, vil jeg dog gerne h\u00f8re, hvordan modellen med en tredages weekend har p\u00e5virket deres forbrug. Forbrug og hverdagsliv var jo omdrejningspunktet for min rejse p\u00e5 tv\u00e6rs af Danmark, hvor jeg med udgangspunkt i tankerne om sufficiency<\/a> s\u00f8gte nye m\u00e5der at leve og forbruge p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Tobias l\u00e6gger for med at sige, at han s\u00e5dan set bare er mere ude i naturen. \u201dS\u00e5 nej, det giver ikke anledning til et st\u00f8rre forbrug for mig. Men jeg kan forestille mig, at dem, der ikke ved, hvad de skulle bruge den ekstra fritid til, de ville m\u00e5ske ende med at forbruge sig ud af den ekstra tid.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Tine fort\u00e6ller, at hun kender mange, som ville bruge deres ekstra dag p\u00e5 forbrug og g\u00e5 i butikker.<\/p>\n\n\n\n

Xenia mener dog, at noget af forbruget i dag kan skyldes, at folk har et travlt liv, hvor forbruget enten kompenserer for den tid, man ikke har i hverdagen, eller hvor man bare ikke har tid til at t\u00e6nke over, om man virkelig har brug for det, man k\u00f8ber. For eksempel havde Xenia og hendes mand, som ogs\u00e5 arbejder i zeal<\/em>, to biler f\u00f8r de indf\u00f8rte firedagsarbejdsugen i 2019. De r\u00f8g ud, da de fik bedre tid til at komme rundt p\u00e5 cykel.<\/p>\n\n\n\n

St\u00f8rre trivsel og oms\u00e6tning<\/strong>
Efter frokosten taler jeg videre med Xenia. Hun forklarer, at ideen til at indf\u00f8re en firedagsarbejdsuge kom, efter at hun i 2019 m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 deltid i en periode pga. en hjernerystelse. Det gav hende indblik i, hvordan m\u00e5den de den gang arbejdede p\u00e5 t\u00e6rede p\u00e5 b\u00e5de hoved og krop. Det f\u00f8rte videre til den tanke, at det ville v\u00e6re godt for alle, hvis der var bedre tid til b\u00e5de fordybelse og restitution \u2013 og dermed f\u00f8dtes ideen om kortere arbejdstid, en firedagsuge og mere struktur i arbejdsdagen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Xenia Duffy, adm. direkt\u00f8r i zeal<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg sp\u00f8rger, om det er g\u00e5et ud over virksomhedens \u00f8konomiske bundlinje at skifte til en 32 timers arbejdsuge med u\u00e6ndret l\u00f8n?<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis man ser p\u00e5 \u00e5rsrapporterne, s\u00e5 er oms\u00e6tningen kun steget siden. Vi tjener flere penge. Det er mit indtryk, at folk f\u00f8ler, at de f\u00e5r mere ud af deres tid p\u00e5 arbejdet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet vigtigste er m\u00e5ske, at man med de 32 timer skal v\u00e6re mere bevidst om sin arbejdstid, s\u00e5 man kan n\u00e5 de ting, der skal n\u00e5s, inden det bliver torsdag og man lukker computeren ned. Den bevidsthed kommer ogs\u00e5 mig til gode som arbejdsgiver. Der er en masse uproduktiv tid, der er forsvundet, og det kommer alle til gode.\u201d<\/p>\n\n\n\n

En brik i omstillingen til sufficiency?<\/strong>
Da jeg senere p\u00e5 eftermiddagen cykler ad stien langs Brabrand S\u00f8 tilbage til Aarhus midtby, har jeg hovedet fyldt med indtrykkene fra zeal<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det virker bestemt, som om de har fat i den lange ende og fundet en model, hvor mere struktur p\u00e5 arbejdsdagen giver bedre tid til uforstyrret og effektiv fordybelse i opgaverne samtidig med at en kortere arbejdsuge giver plads til at koble fra og dyrke andre sider af livet. Derved kan zeal <\/em>v\u00e6re et godt bud p\u00e5 et mere \u201dmenneskevenligt\u201d l\u00f8narbejde med bedre plads til at folk kan leve righoldige liv.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad med forbruget? Hos zeal <\/em>\u2013 som hos de fleste andre virksomheder, der har indf\u00f8rt firedagsarbejdsugen \u2013 har medarbejderne beholdt samme l\u00f8n. S\u00e5 den kortere arbejdstid har ikke betydet f\u00e6rre penge til forbrug i privatlivet.<\/p>\n\n\n\n

Forskningen i sammenh\u00e6ngen mellem arbejdstid og forbrug er stadig sparsom (se liste med udvalgte referencer sidst i artiklen). De hidtidige studier tyder dog p\u00e5, at den prim\u00e6re milj\u00f8effekt af kortere arbejdstid (ogs\u00e5 kaldet downshifting<\/em>) h\u00e6nger sammen med at have f\u00e6rre penge til forbrug, mens effekten af at forbrugets sammens\u00e6tning \u00e6ndrer sig pga. mere fritid (til fx at k\u00f8be genbrug eller lave mad selv) er mere usikker. Gevinsten for klima og milj\u00f8 af en model som zeals <\/em>virker s\u00e5ledes uafklaret \u2013 og er helt sikkert ikke s\u00e5 stor, som hvis de f\u00e6rre timer indebar mindre i l\u00f8nposen.<\/p>\n\n\n\n

Man kan ogs\u00e5 frygte, at nogle mennesker vil benytte den udvidede weekend til flere \u201dsvipture\u201d til europ\u00e6iske storbyer. Ferier og rejser er jo en skattet aktivitet for mange. Og skulle det ske, er klimagevinsten af kortere arbejdstid med u\u00e6ndret l\u00f8n hurtigt spist op.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tror, at zeal <\/em>har fundet en vigtig brik mht. hvordan en gent\u00e6nkning af arbejdslivet kan bidrage til bedre og mere balancerede hverdagsliv. En brik, som er v\u00e6rd at arbejde videre p\u00e5. Men i forhold til forbruget og de planet\u00e6re gr\u00e6nser, er der ogs\u00e5 brug for et generelt skifte i b\u00e5de m\u00e5den vi t\u00e6nker og praktiserer forbruget i hverdagen s\u00e5vel som de samfundsm\u00e6ssige rammer for forbruget. Herunder at \u00e5bne for en diskussion om, hvorn\u00e5r “nok er nok” i en forbrugsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Den gode nyhed er imidlertid, at hvis vi kan skrue os ned i en mindre skost\u00f8rrelse mht. forbrug og leveomkostninger, kan det bane vejen for en generel indf\u00f8relse af firedagsarbejdsugen og kortere arbejdstid. Og hvis det s\u00e5 tilmed har en positiv effekt p\u00e5 arbejdsproduktiviteten at holde mere fri, kan den \u00f8gede produktivitet bidrage til en endnu <\/em>kortere arbejdsuge. Det kunne v\u00e6re et “\u00e6gte win-win” for planet og mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Studier af downshifting og forbrug<\/strong>
Kennedy, E. H., Krahn, H., Krogman, N. T. (2013): Downshifting: An exploration of motivations, quality of life, and environmental practices. Sociological Forum<\/em> 28(4): 764-783.<\/p>\n\n\n\n

Knight, K., Rosa, E. A., & Schor, J. B. (2012): Reducing Growth to Achieve Environmental Sustainability: The Role of Work Hours. Working papers nr. 304. Political Economy Research Institute, University of Massachusetts Amherst. Kan downloades her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Knight, K., Rosa, E. A., & Schor, J. B. (2013). Could working less reduce pressures on the environment? A cross-national panel analysis of OECD countries, 1970\u20132007. Global Environmental Change<\/em>, 23(4), 691\u2013700. https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.gloenvcha.2013.02.017<\/a><\/p>\n\n\n\n

Nassen, J., Larsson, J. & Holmberg, J. (2009): The effect of working hours on energy use: a micro analysis of time and income effects. ECEEE Summer Study 2009<\/em>, France.<\/p>\n\n\n\n

Foto \u00f8verst: Kaitlyn Baker (unsplash.com)<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kan en arbejdsuge p\u00e5 fire dage bane vejen for mere righoldige liv, mindre forbrug og et \u201dmenneskevenligt\u201d arbejdsmarked? Det var emnet for mit bes\u00f8g hos en aarhusiansk virksomhed, som har indf\u00f8rt firedagsarbejdsugen.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":341,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[10,7,12,4],"class_list":["post-339","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-arbejdsliv","tag-baeredygtigt-hverdagsliv","tag-kortere-arbejdstid","tag-sufficiency","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/339","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=339"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/339\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":352,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/339\/revisions\/352"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/341"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=339"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=339"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=339"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}