{"id":354,"date":"2023-09-05T21:46:17","date_gmt":"2023-09-05T19:46:17","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=354"},"modified":"2023-09-05T22:47:36","modified_gmt":"2023-09-05T20:47:36","slug":"myth-buster-danskerne-arbejder-naesten-ikke-mindre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2023\/09\/05\/myth-buster-danskerne-arbejder-naesten-ikke-mindre\/","title":{"rendered":"Myth buster: Vi arbejder (n\u00e6sten) ikke mindre"},"content":{"rendered":"\n

Det er efterh\u00e5nden en etableret sandhed, at fremtidens velstand og velf\u00e6rd trues af, at vi arbejder mindre. Det er blevet asocialt at g\u00e5 p\u00e5 deltid og den politiske kur er reformer, som skal f\u00e5 os til at arbejde mere. Der er bare det problem, at fort\u00e6llingen om den kortere arbejdstid er mere myte end fakta. Samtidig bringer \u00f8get arbejdstid os l\u00e6ngere fra m\u00e5let om at skabe et b\u00e6redygtigt samfund og forbrug inden for klodens planet\u00e6re gr\u00e6nser. L\u00e6s her et \u201dfaktatjek\u201d af baggrunden for tidens store debatemne.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er den gal igen med danskernes arbejdsmoral!<\/p>\n\n\n\n

Ikke nok med at vi allerede i dag arbejder for lidt, s\u00e5 g\u00e5r tendensen mod stadigt kortere arbejdstid. Det truer den \u00f8konomiske v\u00e6kst, velstanden og velf\u00e6rden p\u00e5 lang sigt. Der er derfor brug for politiske tiltag, som med det sure som det s\u00f8de skal f\u00e5 os til at tr\u00e6kke i arbejdst\u00f8jet og give den en ekstra skalle. Der er med andre ord brug for arbejdsudbudsreformer. Det kunne v\u00e6re skattelettelser, som \u00f8ger folks incitament til at l\u00e6gge flere timer p\u00e5 jobbet, eller m\u00e5ske mere upopul\u00e6re tiltag, som skal presse folk til at arbejde mere. Afskaffelsen af Store Bededag som fridag var et eksempel p\u00e5 det sidste.<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende samfundsdiagnose m\u00f8der man n\u00e6sten dagligt i medierne, og den gentages igen og igen af politikere s\u00e5vel som flere \u00f8konomer. Diagnosen fremst\u00e5r som et uimodsigeligt faktum: Vi arbejder mindre, og det truer velstand og velf\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Selvsamme diagnose er baggrunden for, at regeringen i dette efter\u00e5r vil freml\u00e6gge en 2030-plan med forslag til gennemgribende reformer af samfundet, hvor \u00f8get arbejdsudbud \u2013 dvs. at f\u00e5 flere til at arbejde (mere) \u2013 vil udg\u00f8re hovedm\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n

Problemet er blot, at diagnosen udg\u00f8r en sandhed med modifikationer, der ofte er baseret p\u00e5 ensidige analyser. Som jeg vil vise i det f\u00f8lgende, er fort\u00e6llingen om danskernes d\u00e5rlige arbejdsmoral i grove tr\u00e6k en myte \u2013 om end en af de mere sejlivede af slagsen.<\/p>\n\n\n\n

Politikere og \u00f8konomer: Vi arbejder for lidt<\/strong>
S\u00e5 sent som torsdag d. 31. august kunne man i Jyllands-Posten<\/em> l\u00e6se et interview med Socialdemokratiets politiske ordf\u00f8rer Christian Rabjerg Madsen under overskriften S-toppen langer ud efter danskere, der arbejder mindre<\/em><\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Til avisen udtaler Rabjerg Madsen bl.a.: \u201dVi bliver n\u00f8dt til at v\u00e6re \u00e6rlige over for hinanden og tale om, hvilke voldsomme konsekvenser det har, n\u00e5r nogen v\u00e6lger at lade v\u00e6re med at arbejde, selv om man kan. For konsekvensen er, at s\u00e5 vil vi ikke l\u00e6ngere have verdens bedste velf\u00e6rdssamfund.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Han uddyber senere synspunktet med ordene: \u201dVi har ikke r\u00e5d til de ting (b\u00f8rnehaver, skoler, sygehuse mv. \/red.<\/em>), hvis vi kollektivt v\u00e6lger at arbejde mindre end fuldtid, selv om vi godt kan. Hvis tendensen forts\u00e6tter, og flere og flere tr\u00e6ffer det valg, vil vi simpelthen ikke have r\u00e5d til at finansiere vores velf\u00e6rdssamfund p\u00e5 sigt.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I artiklen citeres ogs\u00e5 \u00f8konomiprofessor Nina Smith for at sige, at hvis ikke tendensen til at danskerne arbejder mindre vendes, s\u00e5 st\u00e5r vi over for et \u201dforest\u00e5ende sammenbrud i velf\u00e6rden\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Afs\u00e6ttet for Jyllands-Postens<\/em> interview med Christian Rabjerg Madsen er bl.a. en unders\u00f8gelse fra Kommunernes Landsforening (KL), som viser, at danskerne \u201darbejder lige nu i gennemsnit 30,7 timer om ugen, hvilket er knap to timer mindre end ved \u00e5rtusindeskiftet\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Unders\u00f8gelsen er udf\u00f8rt af Momentum for KL, og den blev oprindeligt offentliggjort d. 7. januar 2023 p\u00e5 KL\u2019s hjemmeside under overskriften Fald i danskernes arbejdstid kan g\u00e5 ud over v\u00e6kst og velf\u00e6rd<\/em><\/a>. I det f\u00f8lgende vil jeg kaste et mere grundigt blik p\u00e5 resultaterne i unders\u00f8gelsen, fordi den p\u00e5 mange m\u00e5der er eksemplarisk for de ofte ensidige eller mangelfulde analyser af den historiske udvikling i danskernes arbejdstid, som ligger til grund for forestillingen om, at vi arbejder mindre.<\/p>\n\n\n\n

Danskerne arbejder mindre \u2013 eller g\u00f8r vi?<\/strong>
Indledningsvist skal det pr\u00e6ciseres, at unders\u00f8gelsen fra KL fokuserer p\u00e5 udviklingen i l\u00f8nmodtagernes gennemsnitlige arbejdstid og ikke <\/em>p\u00e5 den gennemsnitlige arbejdstid for hele befolkningen. Tallene fra KL siger derfor kun noget om, hvordan arbejdstiden for folk i besk\u00e6ftigelse har udviklet sig. Som man vil se om lidt, er det en vigtig detalje.<\/p>\n\n\n\n

KL\u2019s unders\u00f8gelse bygger p\u00e5 data fra Danmarks Statistik. Mere pr\u00e6cist fra det s\u00e5kaldte Arbejdstidsregnskab<\/a>, som p\u00e5 kvartals- og \u00e5rsbasis opg\u00f8r antallet af pr\u00e6sterede timer<\/em> p\u00e5 det danske arbejdsmarked. Regnskabet omfatter alle brancher s\u00e5vel som b\u00e5de den offentlige og den private sektor. De pr\u00e6sterede timer omfatter alle betalte timer, inklusive betalt overarbejdstid, men ikke betalte frav\u00e6rstimer (fx ved sygdom). Her er det i \u00f8vrigt v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at ubetalt overarbejdstid ikke indg\u00e5r i statistikken. Statistikken d\u00e6kker alene det antal timer, folk bliver betalt <\/em>for at arbejde (fratrukket sygdom o. lign.).<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 baggrund Arbejdstidsregnskabets opg\u00f8relser over pr\u00e6sterede timer og antallet af besk\u00e6ftigede har Momentum beregnet, hvordan den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for danske l\u00f8nmodtagere har udviklet sig over perioden 2000-2021 (under antagelse af, at man i gennemsnit arbejder 44 uger om \u00e5ret). Beregningen viser, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for danske l\u00f8nmodtagere er faldet fra 32,3 timer om ugen i 2000 til 30,7 timer i 2021. Alts\u00e5 lidt over 1\u00bd time. Et fald, som if\u00f8lge Momentums beregninger is\u00e6r skulle v\u00e6re sket efter 2013.<\/p>\n\n\n\n

Det er dette fald, der citeres i artiklen i Jyllands-Posten<\/em> \u2013 og som Rabjerg Madsen kommenterer p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Og umiddelbart synes tallene jo at vise klart, at arbejdsindsatsen er faldet siden \u00e5rtusindeskiftet. Her er det dog vigtigt at erindre, at Momentums analyse alene siger noget om den gennemsnitlige arbejdstid for dem, der er i besk\u00e6ftigelse. Den siger ikke <\/em>noget om, hvor mange der er i besk\u00e6ftigelse \u2013 og dermed hvordan den totale arbejdsindsats<\/em> p\u00e5 det danske arbejdsmarked har udviklet sig.<\/p>\n\n\n\n

Dykker man dybere ned i tallene fra Arbejdstidsregnskabet<\/a>, tegner der sig imidlertid et andet \u2013 og mindre alarmerende \u2013 billede end det, der opridses af KL og i Jyllands-Posten<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

De tal, som er offentligt tilg\u00e6ngelige p\u00e5 Danmarks Statistiks Statistikbanken<\/em><\/a>, g\u00e5r desv\u00e6rre kun tilbage til 2008. Men de viser, at antallet af besk\u00e6ftigede i 2021 var det h\u00f8jeste siden 2008. Dermed er antallet af timer pr. l\u00f8nmodtager faldet samtidig med<\/em> at der blev flere besk\u00e6ftigede. I 2021 var der i alt 3,0 mio. besk\u00e6ftigede, mens tallet i 2008 var 2,9 mio. I en del af \u00e5rene fra 2008 til 2021 l\u00e5 besk\u00e6ftigelsen endog under 2,8 mio.<\/p>\n\n\n\n

Ser man nu p\u00e5 det totale antal pr\u00e6sterede timer<\/em> \u2013 dvs. alle de timer, danske besk\u00e6ftigede tilsammen har arbejdet \u2013 s\u00e5 var tallet for 2021 faktisk det h\u00f8jeste for hele perioden 2008-2021 (se grafen nedenfor).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Udviklingen i det totale antal pr\u00e6sterede arbejdstimer i Danmark fra 2008 til 2021. Kilde: Danmarks Statistiks Arbejdstidsregnskab (ATR116).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ud over at man kan se, at danskernes arbejdsindsats i 2021 var den h\u00f8jeste i tretten \u00e5r, viser grafen ogs\u00e5, at antallet af pr\u00e6sterede timer varierer en hel del over perioden. F\u00f8rst med et brat fald i k\u00f8lvandet p\u00e5 finanskrisen i 2008 efterfulgt af en generel stigning i takt med de bedre konjunkturer fra 2014 og frem. Derefter et drop i 2020 p\u00e5 grund af Corona-pandemiens nedlukninger og s\u00e5 en kraftig stigning efter gen\u00e5bningen i 2021.<\/p>\n\n\n\n

Det forhold, at antallet af timer varierer med de skiftende \u00f8konomiske konjunkturer, g\u00f8r s\u00e5 ogs\u00e5, at man skal v\u00e6re s\u00e6rdeles varsom med at sammenligne konkrete \u00e5r med hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende tal leder frem til den konklusion, at n\u00e5r man ser p\u00e5 det totale antal timer, som de besk\u00e6ftigede danskere l\u00e6gger p\u00e5 arbejdsmarkedet, er der ikke meget, der indikerer, at arbejdsindsatsen i dag ligger lavere end ved \u00e5rtusindeskiftet. N\u00e6rmest tv\u00e6rtimod. S\u00e5 hvad ang\u00e5r udviklingen de sidste godt tyve \u00e5r, er der ikke hold i forestillingen om, at vi som befolkning arbejder betydeligt mindre. Analysen fra KL tegner et misvisende billede af den faktiske udvikling.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r gennemsnittet pr. l\u00f8nmodtager kan v\u00e6re faldende, jf. Momentums unders\u00f8gelse, samtidig med at det totale antal arbejdstimer er stigende, kan det skyldes, at n\u00e5r den samlede besk\u00e6ftigelse stiger, s\u00e5 er der flere af dem, der ligger i \u201dyderkanten\u201d af arbejdsmarkedet, som kommer i job. Det er mennesker med forskellige udfordringer i forhold til at kunne f\u00e5 og fastholde et job \u2013 og som ofte ans\u00e6ttes p\u00e5 deltid p\u00e5 fx fleksjob-ordninger. Dermed vil de rent matematisk tr\u00e6kke ned p\u00e5 den gennemsnitlige arbejdstid pr. l\u00f8nmodtager, selvom de samtidig bidrager til at \u00f8ge den samlede arbejdsindsats.<\/p>\n\n\n\n

En anden faktor, som kan p\u00e5virke den gennemsnitlige arbejdstid pr. l\u00f8nmodtager i nedadg\u00e5ende retning, er, hvis andelen af folk i seniorjobs p\u00e5 deltid stiger i takt med at der bliver flere \u00e6ldre medarbejdere.<\/p>\n\n\n\n

Det lange perspektiv<\/strong>
Momentums analyse for KL n\u00f8jes dog ikke med at kigge p\u00e5 udviklingen siden 2000. De har ogs\u00e5 analyseret udviklingen fra 1966 til 2021. Denne del af analysen har ogs\u00e5 sine svagheder.<\/p>\n\n\n\n

Analysens hovedkonklusion er, at \u201ddet ikke er nogen ny trend, at danskerne arbejder mindre\u201d. Allerede her opst\u00e5r der problemer med pr\u00e6cisionen. Analysen fokuserer nemlig kun p\u00e5 l\u00f8nmodtagernes arbejdstid og siger ikke noget om den overordnede trend i befolkningens samlede arbejdsindsats. S\u00e6tningen rummer dermed en begrebsm\u00e6ssig forvirring, som kan skyldes et manglende blik for besk\u00e6ftigelsesgradens betydning for beregningen af befolkningens samlede arbejdsindsats.<\/p>\n\n\n\n

Videre lyder det i artiklen p\u00e5 KL\u2019s hjemmeside: \u201dFra 1966 er det \u00e5rlige antal arbejdstimer faldet fra 1.918 til 1.351 (i 2021 \/red.<\/em>). Det st\u00f8rste fald skete fra 1966 til 1976, hvorefter der p\u00e5 n\u00e6r nogle \u00e5r i 90\u2019erne har v\u00e6ret et kontinuerligt svagt fald.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I artiklen citeres Nina Smith for f\u00f8lgende kommentar til faldet i arbejdstiden: \u201dJo mere velst\u00e5ende vi bliver, jo mere fritid \u00f8nsker vi os.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Med risiko for kede l\u00e6seren ved at gentage mig selv igen, er det her atter <\/em>vigtigt at huske p\u00e5 forskellen mellem den gennemsnitlige arbejdstid pr. l\u00f8nmodtager og s\u00e5 alle besk\u00e6ftigedes samlede arbejdstid. Formuleret p\u00e5 anden vis: For at kunne sige noget om, hvorvidt \u201ddanskerne\u201d (som samlet gruppe) arbejder mindre eller ej, kan man ikke kun kigge p\u00e5 den gennemsnitlige arbejdstid, men er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at se p\u00e5 udviklingen i den samlede arbejdsindsats, som i h\u00f8j grad er bestemt af besk\u00e6ftigelsesgraden.<\/p>\n\n\n\n

Vil man have svar p\u00e5, om den samlede arbejdstid er g\u00e5et op eller ned siden 1960\u2019erne, er det ikke nok at kigge p\u00e5 tallene for udviklingen i den (overenskomstbestemte) arbejdstid for l\u00f8nmodtagere. Den er \u00e5benlyst faldet markant siden midten af 1960\u2019erne, ligesom der er betydeligt mere ferie i dag.<\/p>\n\n\n\n

Vil man have et mere sikkert svar, er man i stedet n\u00f8dt til at kigge p\u00e5 en anden type af data \u2013 nemlig de s\u00e5kaldte tidsanvendelsesunders\u00f8gelser. Det g\u00f8r jeg i n\u00e6ste afsnit, hvor jeg fors\u00f8ger at give et svar p\u00e5, om vi arbejder mere eller mindre i dag end i 1960\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Arbejder vi mindre end i 1960\u2019erne?<\/strong>
I Danmark er der siden 1960\u2019erne med ca. ti \u00e5rs mellemrum blevet gennemf\u00f8rt en stor statistisk unders\u00f8gelse af danskernes tidsforbrug \u2013 dvs. hvad den voksne befolkning bruger tiden p\u00e5. Disse \u201dtidsanvendelsesunders\u00f8gelser\u201d er blevet gennemf\u00f8rt i 1964, 1975, 1987, 2001, 2009 og senest i 2018. Det er omfattende studier, hvor flere tusinde borgere i l\u00f8bet af et d\u00f8gn (hverdag og weekend) udfylder en detaljeret dagbog over de aktiviteter, de bruger tiden p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Tidsanvendelsesunders\u00f8gelserne er i de seneste \u00e5r blevet udf\u00f8rt af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Gennem de fleste af \u00e5rene har det v\u00e6ret cand.polit. Jens Bonke, som har v\u00e6ret ankermand p\u00e5 unders\u00f8gelserne.<\/p>\n\n\n\n

Studierne giver et unikt indblik i, hvad vi som befolkning g\u00e5r og fordriver tiden med i det daglige \u2013 og de kan hj\u00e6lpe med at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt udviklingen g\u00e5r mod lavere, u\u00e6ndret eller \u00f8get arbejdstid.<\/p>\n\n\n\n

I perioden fra 1964 til 2009 er de 18-74-\u00e5riges faktiske arbejdstid<\/em>, dvs. fraregnet transport til\/fra arbejde og frokostpauser, faldet fra 3 timer og 50 minutter i gennemsnit i 1964 til 3 timer og 7 minutter i 2009 (tiderne i dette afsnit angiver alle tidsforbruget regnet som et gennemsnit pr. ugedag, inkl. l\u00f8rdag og s\u00f8ndag, pr. borger \u2013 dvs. at 3 timer og 7 minutter pr. ugedag svarer til 21 timer og 49 minutters arbejde om ugen pr. borger). (Bonke, 2012)<\/p>\n\n\n\n

Hen over perioden har der v\u00e6ret b\u00e5de stigninger og fald i den faktiske arbejdstid. Det mest markante fald fandt dog sted i \u00e5rene fra 1987 til 2001, hvor tiden brugt p\u00e5 at arbejde droppede fra 3 timer og 39 minutter til 3 timer og 7 minutter, hvorefter tallet ikke \u00e6ndrede sig fra 2001 til 2009. (Bonke, 2012)<\/p>\n\n\n\n

Fra 2009 til 2018 skete der s\u00e5 igen et mindre fald i den gennemsnitlige arbejdstid p\u00e5 ca. 3 minutter pr. borger pr. ugedag. Dette fald skyldes dog ikke en nedgang af betydning i de besk\u00e6ftigedes <\/em>faktiske arbejdstid, men at der er blevet flere \u00e6ldre inden for gruppen af 18-74-\u00e5rige. I takt med at der bliver flere \u00e6ldre, er der flere, som st\u00e5r uden for arbejdsmarkedet \u2013 og dermed falder arbejdstiden pr. borger. (Bonke & Christensen, 2018)<\/p>\n\n\n\n

Helt overordnet kan det derfor konkluderes, at arbejdstiden \u2013 m\u00e5lt som et gennemsnit pr. borger i alderen 18-74 \u00e5r \u2013 er faldet med henved en time om dagen fra 1964 til 2018. Eller hvad der svarer til ca. 25 pct. Faldet var st\u00f8rst i \u00e5rene fra 1987 til 2001. Derefter har arbejdstiden ligget nogenlunde stabil \u2013 hvilket flugter meget godt med konklusionen p\u00e5 ovenst\u00e5ende gennemgang af Momentums analyse for KL.<\/p>\n\n\n\n

Men inden man nu l\u00f8ber ud p\u00e5 gaden for med brask og bram at erkl\u00e6re, at danskerne arbejder v\u00e6sentligt mindre i dag end de (vi) gjorde i 1960\u2019erne, er der et vigtigt notabene, som man skal holde sig for \u00f8je: Hvis man korrigerer tallene for \u00e6ndringer i demografien over perioden, is\u00e6r stigningen i andelen af \u00e6ldre, s\u00e5 ville faldet i arbejdstiden have v\u00e6ret mindre. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: En del af faldet i arbejdstiden skyldes det simple forhold, at der er blevet flere \u00e6ldre og dermed flere i aldersgruppen 18-74 \u00e5r, som er g\u00e5et p\u00e5 efterl\u00f8n eller pension. (Bonke, 2012) Dertil opvejes en del af nedgangen i arbejdstiden af \u00f8get tid brugt p\u00e5 uddannelse (flere f\u00e5r uddannelse og flere f\u00e5r l\u00e6ngere uddannelse), som \u2013 lidt afh\u00e6ngigt af, hvordan man nu ser p\u00e5 det \u2013 kan siges ogs\u00e5 at v\u00e6re en \u201dprofessionel besk\u00e6ftigelse\u201d p\u00e5 linje med at arbejde. Endelig er tiden brugt p\u00e5 transport til\/fra arbejde og uddannelse steget over perioden.<\/p>\n\n\n\n

Tager man h\u00f8jde for de demografiske \u00e6ndringer samt \u00f8get uddannelse og pendling, s\u00e5 ligger den reelle nedgang i den samlede tid brugt p\u00e5 arbejde, uddannelse og transport t\u00e6ttere p\u00e5 en halv time end en hel time. (Bonke, 2012)<\/p>\n\n\n\n

Bag det overordnede fald i arbejdstiden gemmer sig store k\u00f8nsforskelle. M\u00e6ndenes gennemsnitlige arbejdstid er faldet markant siden 1960\u2019erne, mens kvindernes er steget betydeligt. S\u00e5ledes faldt m\u00e6ndenes s\u00e5kaldte bruttoarbejdstid <\/em>(inkl. transport til\/fra arbejde og uddannelse) fra 6 timer og 46 minutter pr. dag i 1964 til 5 timer og 2 minutter i 2001, mens kvindernes arbejdstid steg fra 2 timer og 12 minutter til 3 timer og 53 minutter. (Lausten & Sj\u00f8rup, 2003)<\/p>\n\n\n\n

For m\u00e6ndenes vedkommende skyldes faldet is\u00e6r reduktionen i den overenskomstm\u00e6ssige arbejdstid. I 1964 var arbejdsugen p\u00e5 45 timer, mens den i dag ligger p\u00e5 37 timer. For kvindernes vedkommende skyldes stigningen, at flere kvinder er kommet p\u00e5 arbejdsmarkedet, og at dem, der var p\u00e5 arbejdsmarkedet, har \u00f8get antallet af arbejdstimer. Ved midten af sidste \u00e5rhundrede var n\u00e6sten halvdelen af kvinderne i alderen 15-74 \u00e5r hjemmeg\u00e5ende husm\u00f8dre \u2013 og n\u00e6sten 70 pct. af kvinderne, som var i forhold og havde et barn under syv \u00e5r, var hjemmeg\u00e5ende husm\u00f8dre. Ved slutningen af \u00e5rhundredet var tallet faldet til under 3 pct. (Christoffersen, 2004).<\/p>\n\n\n\n

Kvindernes \u00f8gede besk\u00e6ftigelsesgrad er den vigtigste \u00e5rsag til, at en ellers tilsyneladende markant nedgang i den overenskomstm\u00e6ssige arbejdstid fra 45 til 37 timer (samt mere ferie) ikke har omsat sig i mere end ca. en halv times nedgang i de 18-74-\u00e5riges gennemsnitlige arbejdstid siden 1964. Det er et fald p\u00e5 omkring 15 pct.<\/p>\n\n\n\n

Konklusionen bliver alts\u00e5, at det er korrekt, at danskernes arbejdstid er faldet siden 1960\u2019erne, men faldet er langt mindre end udviklingen i den overenskomstm\u00e6ssige arbejdstid s\u00e5vel som mange forsimplede analyser antyder. Tager man h\u00f8jde for, at kvinder i dag arbejder meget mere end for 60 \u00e5r siden, s\u00e5 er faldet beskedent (ca. 15 pct.).<\/p>\n\n\n\n

Det kan m\u00e5ske undre, at faldet ikke er st\u00f8rre, n\u00e5r man tager i betragtning, at arbejdsproduktiviteten er steget langt mere over samme periode. Forklaringen er, at en betydelig del af produktivitetsgevinsten er blevet vekslet til h\u00f8jere velstand og st\u00f8rre velf\u00e6rdssektor.<\/p>\n\n\n\n

En gruppe i samfundet, som nok f\u00f8ler sig s\u00e6rlig arbejdsramt, er b\u00f8rnefamilier, hvor begge for\u00e6ldre har job. Her viser tidsanvendelsesunders\u00f8gelserne, at for\u00e6ldrenes samlede arbejdstid (i et heteroseksuelt forhold) er h\u00f8jere i dag end tidligere. (Bonke, 2009)<\/p>\n\n\n\n

Mere arbejde koster p\u00e5 b\u00e6redygtigheden<\/strong>
I KL\u2019s artikel fremstilles det som n\u00e6sten odi\u00f8st, at en lille del af produktivitetsgevinsten over \u00e5rene er blevet omsat til kortere arbejdstid (alternative anvendelser er \u00f8get l\u00f8n til medarbejdere og\/eller \u00f8get afkast til virksomhedsejere). Momentums analyse unders\u00f8ger drivkr\u00e6fterne bag v\u00e6ksten i \u00f8konomien fra 2000 til 2021, hvilket f\u00f8rer til f\u00f8lgende konklusion p\u00e5 KL\u2019s hjemmeside:<\/p>\n\n\n\n

\u201dV\u00e6ksten var i perioden 30 procent, hvor 10,6 procent kan tilskrives en \u00f8get besk\u00e6ftigelse, mens faldet i arbejdstid trak i den forkerte retning med et minus p\u00e5 7,8 procent (bem\u00e6rk, at det er mindre end effekten af den \u00f8gede besk\u00e6ftigelse \/red.<\/em>). Man ender derved med, at v\u00e6ksten i h\u00f8j grad er drevet af en produktivitetsstigning p\u00e5 27,2 procent. Mere n\u00f8jagtigt har forbedret produktivitet st\u00e5et for 91 procent af velstandsforbedringen siden 2000, mens \u00f8get arbejdsudbud kun har bidraget med 9 procent.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Her fristes man til at sp\u00f8rge: Hvad er problemet ved at \u00f8get arbejdsudbud ikke har drevet v\u00e6ksten i \u00f8konomien? Er der noget forkert i, at man som samfund v\u00e6lger at oms\u00e6tte en del af produktivitetsstigningen forbundet med ny teknologi, automatisering, ny viden mv. i kortere arbejdstid frem for h\u00f8jere l\u00f8n og forbrug? Fritid er jo ogs\u00e5 et (samfunds-)gode.<\/p>\n\n\n\n

I et rigt samfund som det danske, hvor forbruget langt overstiger de planet\u00e6re gr\u00e6nser for, hvad klodens \u00f8kosystemer som helhed kan b\u00e6re for at forts\u00e6tte med at v\u00e6re en stabil ramme for mennesker og samfund, er det grundl\u00e6ggende uholdbart at \u00f8ge det samlede forbrug. Det er i det lys, at jeg i andre artikler p\u00e5 denne hjemmeside har argumenteret for at kortere arbejdstid kan v\u00e6re en vej til en hverdag med mindre forbrug og mere tid til at andre sider af livet (se fx Hvad er sufficiency?<\/a> og Aldrig har vi haft s\u00e5 f\u00e5 helligdage \u2013 og det er skidt for milj\u00f8et<\/a>).<\/p>\n\n\n\n

Ud fra dette perspektiv er det vigtigt at nuancere diskussionen om danskernes arbejdstid og behovet for arbejdsudbudsreformer. For ikke nok med at diskussionen helt grundl\u00e6ggende er baseret p\u00e5 mangelfulde analyser og en udbredt myte, som fremstiller det som et faktum, at vi arbejder meget mindre, s\u00e5 vil m\u00e5let om \u00f8get arbejdsudbud ogs\u00e5 forst\u00e6rke presset p\u00e5 mange menneskers hverdagsliv samt bidrage til et \u00f8get forbrug, der vil give danskernes ressourceforbrug og klimaaftryk et n\u00f8k opad.<\/p>\n\n\n\n

Diskussionen om arbejdstid og arbejdsudbud er dermed i realiteten ogs\u00e5 en diskussion om b\u00e6redygtig udvikling og sufficiency<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

At der s\u00e5 ogs\u00e5 er reelle udfordringer med at sikre nok h\u00e6nder inden for bestemte brancher og sektorer, er en anden problemstilling, som man kan argumentere for, ikke s\u00e5 meget handler om st\u00f8rrelsen af det samlede arbejdsudbud, men i h\u00f8jere grad handler om en uhensigtsm\u00e6ssig fordeling af arbejdskraften. Hvilket s\u00e5 peger hen mod en diskussion af forbrugets fordeling p\u00e5 vare- og tjenestekategorier og en diskussion af den private og den offentlige sektors relative st\u00f8rrelser i \u00f8konomien. Men det er en anden diskussion, som jeg vil vende tilbage i en senere artikel.<\/p>\n\n\n\n

Stay tuned!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Referencer<\/strong>
Bonke, Jens (2009): For\u00e6ldres brug af tid og penge p\u00e5 deres b\u00f8rn<\/em>. Odense: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag.<\/p>\n\n\n\n

Bonke, Jens (2012): Har vi tid til velf\u00e6rd?<\/em> K\u00f8benhavn: Gyldendal.<\/p>\n\n\n\n

Bonke, Jens & Christensen, Anders Eiler Wiese (2018): Hvordan bruger danskerne tiden?<\/em> K\u00f8benhavn: Gyldendal.<\/p>\n\n\n\n

Christoffersen, Mogens N. (2004): Familiens udvikling i det 20. \u00e5rhundrede. Demografiske strukturer og processer.<\/em> K\u00f8benhavn: Socialforskningsinstituttet.<\/p>\n\n\n\n

Lausten, Mette & Sj\u00f8rup, Karen V. (2003): Hvad kvinder og m\u00e6nd bruger tiden til \u2013 om tidsm\u00e6ssig ligestilling i danske familier<\/em>. K\u00f8benhavn: Socialforskningsinstituttet.<\/p>\n\n\n\n

Foto: Collab Media (Unsplash.com)<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er efterh\u00e5nden en etableret fort\u00e6lling, at fremtidens velstand og velf\u00e6rd trues af, at vi arbejder mindre. Det er blevet asocialt at g\u00e5 p\u00e5 deltid og den politiske kur er reformer, som skal f\u00e5 os til at arbejde mere. Der er bare det problem, at fort\u00e6llingen er mere myte end fakta. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":357,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[13,12,4],"class_list":["post-354","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-arbejdsudbud","tag-kortere-arbejdstid","tag-sufficiency","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/354","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=354"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/354\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":369,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/354\/revisions\/369"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/357"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=354"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=354"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=354"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}