{"id":427,"date":"2024-09-02T20:28:59","date_gmt":"2024-09-02T18:28:59","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=427"},"modified":"2024-09-07T11:20:29","modified_gmt":"2024-09-07T09:20:29","slug":"loeft-stemmen-og-byd-dogmerne-op-til-dans","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2024\/09\/02\/loeft-stemmen-og-byd-dogmerne-op-til-dans\/","title":{"rendered":"Byd dogmerne op til dans og giv verden h\u00e5b"},"content":{"rendered":"\n

I sp\u00f8rgsm\u00e5let om klimakrise og \u00f8kologisk kollaps f\u00f8ler mange h\u00e5bl\u00f8shedens melankoli. For er en anden og bedre verden overhovedet mulig? Og hvilken forskel kan man g\u00f8re? Det opl\u00f8ftende svar er: Langt mere, end du tror.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hvorfor dog bruge sommerferien p\u00e5 at skrive en bog<\/a> om b\u00e6redygtighed og sufficiency<\/a>, n\u00e5r man i stedet kunne have fordrevet tiden under solen med en krimi? Eller pusle om det gr\u00f8nsagsbed, der er blevet fast inventar p\u00e5 dr\u00f8mmenes to do liste<\/em>?<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor engagere sig i den b\u00e6redygtige omstilling, n\u00e5r man i stedet kan bruge tiden ved Algarvekystens markedsf\u00f8rte azurbl\u00e5 vande? Hvorfor spilde endel\u00f8se timer p\u00e5 at rejse tv\u00e6rs over Europa i forsinkede Deutche Bahn<\/em> tog, n\u00e5r fly ikke bare er billigere og hurtigere, men ogs\u00e5 mere p\u00e5lidelige?<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske du ogs\u00e5 til tider gribes af tvivlen? Er det besv\u00e6ret v\u00e6rd?<\/p>\n\n\n\n

Eller melankolien? Det resignerede h\u00e5bs trofaste f\u00f8lgesvend. Fornemmelsen af at st\u00e5 alene p\u00e5 sidelinjen og r\u00e5be til en verden, der med speederen i bund smadrer sit eksistensgrundlag i jagten p\u00e5 v\u00e6kst og \u00f8get forbrug? Hele vejen med bevidstheden om det uundg\u00e5elige \u00f8kologiske kollaps som ildevarslende underl\u00e6gningsmusik. N\u00e5r dramaet slutter, m\u00e5 vi p\u00e5 b\u00f8rneb\u00f8rnenes undrende sp\u00f8rgsm\u00e5l svare: Vi vidste det hele, og vi lod det ske.<\/p>\n\n\n\n

Er det p\u00e5 tide at opgive troen, erkl\u00e6re kampen for tabt, lukke \u00f8jnene og nyde livet i fulde, ubekymrede drag? Ferie til Syden og SUV i carporten.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er n\u00e6ppe den eneste, der kan strejfes af s\u00e5danne tanker.<\/p>\n\n\n\n

Gammelt fors\u00f8g giver h\u00e5b<\/strong>
Men det er for tidligt at give fanden i det hele. Det blev jeg mindet om forleden, da jeg h\u00f8rte et afsnit af den fantastiske, amerikanske podcast Crazy Town<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I afsnittet omtales et gammelt psykologisk eksperiment, som viser, at vi kan g\u00f8re en betydende forskel i verden. Javist, superhelten der redder os fra verdens undergang findes kun i Hollywoods fiktive univers, men mindre kan ogs\u00e5 g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n

I 1950erne gennemf\u00f8rte den amerikanske psykolog Soloman Asch en serie bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige fors\u00f8g<\/a>, der gav indsigt i gruppedynamikker og menneskers tendens til at s\u00f8ge konformitet. Det vil sige vores iboende tendens til at undertrykke egne synspunkter, der strider mod en herskende konsensus. Men fors\u00f8get viste ogs\u00e5, og det er det essentielle, at t\u00f8r man g\u00e5 imod konsensus, kan det g\u00f8re en verden til forskel.<\/p>\n\n\n\n

Fors\u00f8gsdeltagerne i Aschs eksperiment fik at vide, at der var tale om en unders\u00f8gelse af menneskets synsevne, hvor de sammen med andre deltagere skulle vurdere l\u00e6ngden af streger. I virkeligheden var alle de andre deltagere en del af fors\u00f8gets set up. Alts\u00e5 \u201dfalske fors\u00f8gsdeltagere\u201d. Men det vidste den \u201drigtige fors\u00f8gsdeltager\u201d ikke.<\/p>\n\n\n\n

I fors\u00f8get blev deltagerne vist en streg af en vis l\u00e6ngde. Opgaven bestod nu i at vurdere stregens l\u00e6ngde i forhold til et papir med tre streger i forskellige l\u00e6ngder. Deltagerne skulle p\u00e5 skift svare, hvilken streg, der passede med l\u00e6ngden af den viste streg. I alle runder svarede den rigtige fors\u00f8gsdeltager til sidst.<\/p>\n\n\n\n

Den s\u00e6rlige finte i fors\u00f8get var, at de falske deltagere var blevet instrueret til at svare rigtigt i de f\u00f8rste runder, men derefter forkert i varierende omfang. Nogle gange var det kun en enkelt eller to, der svarede forkert. Andre gange dem alle.<\/p>\n\n\n\n

Fors\u00f8get viste, at de falske deltageres svar havde stor indflydelse p\u00e5 den rigtige fors\u00f8gsdeltagers svar. N\u00e6sten 75 procent af fors\u00f8gsdeltagerne gav forkert svar mindst \u00e9n gang. Det vil sige, at de svarede noget andet end det, de vidste var det rigtige svar. Til sammenligning viste et kontrolfors\u00f8g, at uden falske deltagere, blev der svaret korrekt i 99 procent af tilf\u00e6ldene.<\/p>\n\n\n\n

Fors\u00f8get demonstrerer menneskers konformitets-s\u00f8gende tendens i gruppesammenh\u00e6nge. N\u00e5r alle andre svarer ens, f\u00f8lger vi trop og svarer det samme \u2013 ogs\u00e5 selv om vi ikke mener, at det er det rigtige svar. Da de rigtige fors\u00f8gsdeltagere efterf\u00f8lgende blev spurgt, hvorfor de havde svaret forkert, var frygten for at tabe ansigt overfor andre den gennemg\u00e5ende forklaring.<\/p>\n\n\n\n

Det lyder m\u00e5ske ikke umiddelbart s\u00e5 opmuntrende. Og s\u00e5 alligevel! Der var nemlig en afg\u00f8rende kr\u00f8lle ved fors\u00f8get: Tilb\u00f8jeligheden til konformitet afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af, om der er andre, der g\u00e5r imod konsensus i en gruppe. Hvis blot \u00e9n af de falske deltagere svarede korrekt, var det kun 5-10 procent af fors\u00f8gsdeltagerne, som gav et forkert svar.<\/p>\n\n\n\n

Selv om man ikke en-til-en kan overf\u00f8re indsigten fra et psykologisk fors\u00f8g i gruppedynamikker til den offentlige samtale eller snakken i venners lag, p\u00e5 arbejdspladsen eller i den lokale boldklub, finder vi alligevel her en gnist af h\u00e5b. Et bel\u00e6g for at tro, at vi faktisk alle kan g\u00f8re en betydende forskel i arbejdet for en bedre verden.<\/p>\n\n\n\n

Kortere arbejdstid og sufficiency<\/strong>
Tag som eksempel diskussionen om b\u00e6redygtighed og kortere arbejdstid som en vej til sufficiency. Her kan Aschs fors\u00f8g give en vigtig del af forklaringen p\u00e5, hvorfor det er s\u00e5 sv\u00e6rt at bryde igennem med alternative \u201ddissident-synspunkter\u201d. N\u00e5r alle \u2013 fra \u00f8konomer over erhvervsledere til politikere \u2013 afviser kortere arbejdstid som en urealistisk vej til bedre liv og mindre ressourceforbrug, er det ikke s\u00e6rt, hvis mange holder igen med at udtrykke modsynspunkter. Ogs\u00e5 selv om de m\u00e5tte t\u00e6nke, f\u00f8le eller vide andet.<\/p>\n\n\n\n

Der skal en del til, f\u00f8r man t\u00f8r l\u00f8be risikoen for at tabe ansigt. Fremst\u00e5 som naiv og uvidende. Eller \u201dvidtl\u00f8ftig\u201d, som jeg en gang selv fik som skudsm\u00e5l (og det var vist ikke positivt ment).<\/p>\n\n\n\n

Men den opl\u00f8ftende l\u00e6re af Aschs fors\u00f8g er s\u00e5, at hvis blot ganske f\u00e5 giver udtryk for alternative holdninger, \u00e6ndres de sociale dynamikker fuldst\u00e6ndigt. Det giver h\u00e5b for, at det er muligt at \u00e6ndre den f\u00e6lles samtale. Og derfor m\u00e5 Algarvekysten og gulerodsbedet vente endnu en tid.<\/p>\n\n\n\n

Hvem ved? M\u00e5ske bliver det netop dig, der ant\u00e6nder en k\u00e6dereaktion i den f\u00e6lles samtale om de sv\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l, der vedr\u00f8rer os alle, hvis du h\u00e6ver stemmen.<\/p>\n\n\n\n

Spr\u00e6kker i bolv\u00e6rket<\/strong>
Solomon Aschs fors\u00f8g forklarer m\u00e5ske ogs\u00e5, hvorfor fortalerne for sandheden p\u00e5 bjerget gerne udviser en nidk\u00e6r ildhu i bestr\u00e6belsen p\u00e5 at mane modsynspunkter til jorden, s\u00e5 snart de m\u00e5tte begynde at vinde fodf\u00e6ste i den offentlige samtale. Som da Kaare Dybvad<\/a> udn\u00e6vnte Maj My Midtgaard Humaidan \u2013 det er hende med \u00c6r\u00f8manifestet<\/a> \u2013 og tankerne om at prioritere familielivet over jobbet som en trussel mod velf\u00e6rdsstaten. Eller da Mette Frederiksen<\/a> bad alle med en dr\u00f8m om et liv med mindre arbejde om at \u201dglemme det, venner\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Kan det t\u00e6nkes, at forf\u00e6gterne af den herskende konsensus reagerer instinktivt p\u00e5 den dybere erkendelse, der kan udledes af Asch-fors\u00f8get? Erkendelsen af, at en etableret konsensus aldrig er st\u00e6rkere end at ganske f\u00e5 spr\u00e6kker, i form af dissident-perspektiver, kan f\u00e5 bolv\u00e6rket til at briste og jorden til at skride under dem?<\/p>\n\n\n\n

Hold gejsten oppe<\/strong>
At udfordre konsensus fritager os i sagens natur ikke fra forpligtelsen til at s\u00e6tte os godt ind i sagerne og frembringe nuancerede, n\u00f8gterne og balancerede analyser. Konsensus er ikke altid af det onde. Det kan i mange tilf\u00e6lde afspejle faktiske realiteter og vigtige v\u00e6rdier i menneskers liv. Heldigvis for det.<\/p>\n\n\n\n

Men den b\u00e6redygtige omstilling er betinget af, at det lykkes at \u00e6ndre \u00f8konomiens og forbrugets udvikling mod st\u00f8rre <\/em>og mere<\/em>. Her er den etablerede konsensus om \u00f8konomisk v\u00e6kst \u2013 med alle dens afledte f\u00f8lgeslutninger om arbejdsudbud, produktivitet og marked \u2013 en trussel mod klodens \u00f8kosystemer og menneskers fremtid. Derfor m\u00e5 \u00f8konomiens idegrundlag gent\u00e6nkes, s\u00e5 den bringes i sync med klodens fysiske realiteter og menneskers behov for trivsel. Og derfor er det vigtigt at bidrage med alternative analyser og perspektiver.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hold gejsten oppe, forts\u00e6t det gode arbejde og byd dogmerne op til dans med din r\u00f8st!<\/p>\n\n\n\n

Foto: News \u00d8resund \u2013 Thea Wiborg (Creative Commons \/ Flickr)<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sp\u00f8rgsm\u00e5let om klimakrise og \u00f8kologisk kollaps f\u00f8ler mange h\u00e5bl\u00f8shedens melankoli. For er en anden og bedre verden overhovedet mulig? Og hvilken forskel kan man g\u00f8re? Det opl\u00f8ftende svar er: Langt mere, end du tror.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":428,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[4],"class_list":["post-427","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-sufficiency","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=427"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":438,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/427\/revisions\/438"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/428"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=427"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=427"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=427"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}