{"id":604,"date":"2026-01-25T17:33:41","date_gmt":"2026-01-25T16:33:41","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=604"},"modified":"2026-01-25T17:40:34","modified_gmt":"2026-01-25T16:40:34","slug":"er-aegte-materialisme-vejen-til-sufficiency","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2026\/01\/25\/er-aegte-materialisme-vejen-til-sufficiency\/","title":{"rendered":"Er \u00e6gte materialisme vejen til sufficiency?"},"content":{"rendered":"\n

Tilstr\u00e6kkelighed og mindre forbrug kr\u00e6ver, at vi l\u00e6rer at v\u00e6rds\u00e6tte det materielles betydning i vores liv. Det mener den amerikanske \u00f8konom og sociolog Juliet B. Schor. I Nordsj\u00e6lland m\u00f8dte jeg en familie, der m\u00e5ske er et eksempel p\u00e5 netop det.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Landskabet er som taget ud af en gammel Morten Korch-film. Her er bl\u00f8de bakker, skove, marker og snoede veje \u2013 og over mig skinner solen fra en skyfri himmel.<\/p>\n\n\n\n

Det er f\u00f8rst p\u00e5 sommeren og jeg er p\u00e5 den sidste del af min cykeltur fra Hurup i Thy til Hellerup ved K\u00f8benhavn. P\u00e5 turen s\u00f8ger jeg bud p\u00e5 en tilv\u00e6relse og et samfund baseret p\u00e5 tilstr\u00e6kkelighed <\/a>(sufficiency), og undervejs har jeg talt med mennesker, der har indrettet livet p\u00e5 nye m\u00e5der med mindre forbrug. Flere af samtalerne kan l\u00e6ses p\u00e5 denne hjemmeside<\/a> og i min bog Nok \u2013 fra overflod til trivsel<\/em><\/a>.<\/p>\n\n\n\n

I dag skal jeg bes\u00f8ge Klaus Bjarke Hegedahl. Han bor sammen sin hustru og deres to b\u00f8rn p\u00e5 7 og 11 \u00e5r p\u00e5 en \u00e6ldre g\u00e5rd med fire hektar jord ved Uvelse (sydvest for Hiller\u00f8d). Her dyrker de blandt andet frugt, gr\u00f8nt og br\u00f8dkorn til eget forbrug. Klaus er uddannet p\u00e6dagog og sammen med hustruen, der er b\u00f8rnepsykolog, driver han et STU-tilbud for unge, der indg\u00e5r i et forl\u00f8b med b\u00e5de praktisk arbejde og omgang med g\u00e5rdens heste og andre dyr. Derudover er Klaus ansat som korleder for flere kor og har lidt sm\u00e5jobs.<\/p>\n\n\n\n

Klaus er en af dem fra min tur, der kraftigst inkarnerer en st\u00e6rk ressourcebevidsthed i sit daglige liv. Hans fort\u00e6lling minder mig om begrebet \u00e6gte materialisme<\/em>, som jeg har l\u00e6st om hos den amerikanske sociolog og \u00f8konom Juliet B. Schor. Mere om det senere.<\/p>\n\n\n\n

Selvforsyning og genbrug<\/strong>
Jeg m\u00f8der Klaus Bjarke Hegedahl p\u00e5 g\u00e5rdspladsen foran den tol\u00e6ngede g\u00e5rd. Rundt om g\u00e5rden er der flere udhuse, indhegninger med dyr og bede med blomster og gr\u00f8ntsager. Klaus byder mig velkommen og viser vej ind i det lavloftede stuehus, hvor vi b\u00e6nker os ved spisebordet i k\u00f8kkenstuen. Der dufter af nybagt rabarbert\u00e6rte.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Familiens k\u00f8kkenstue. Foto: Klaus Bjarke Hegedahl<\/em><\/p>\n\n\n\n

Selvforsyning st\u00e5r centralt i familiens m\u00e5de at indrette sig p\u00e5. For Klaus knytter det an til en st\u00e6rk krisebevidsthed. Han fort\u00e6ller, at han hele tiden har \u201dkrisesituationen i baghovedet\u201d. For ham er det ingen fjern tanke at samfundet kan bryde sammen i kortere eller l\u00e6ngere perioder p\u00e5 grund af menneske- og naturskabte kriser. Skulle det ske, er det vigtigt at sikre sig med forr\u00e5d og selvforsyning. Han forklarer, at selvforsyningen dog handler om mere end det:<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi flyttede herud fra en andelslejlighed i Lyngby for snart 15 \u00e5r siden for at v\u00e6re mere selvforsynende og fors\u00f8ge at leve b\u00e6redygtigt. Det er jo et vidt begreb, hvad det er, men jeg synes det er rigtig, rigtig rart at skabe noget. Jeg synes ogs\u00e5 at det er rigtig rart at skabe noget, som ikke belaster milj\u00f8et. Det vil sige at lave noget ud af og med det, man har. For eksempel af genbrugsmaterialer.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Klaus har renoveret stuehuset med lokale genbrugsmaterialer \u2013 for eksempel forskallingsbr\u00e6dder fra byggeriet af en bro p\u00e5 en omfartsvej ved G\u00f8rl\u00f8se og t\u00f8mmer fra nedrivningen af en n\u00e6rliggende g\u00e5rd. Klaus fors\u00f8ger at genbruge mest muligt, n\u00e5r det giver mening.<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8jsomhed<\/strong>
Den n\u00f8jsomme omgang med materielle ressourcer begr\u00e6nser sig ikke kun til renoveringer. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 for energien. Ud over at v\u00e6re delvist selvforsynende med str\u00f8m fra solceller, er husets anden prim\u00e6re energikilde br\u00e6nde, som Klaus Bjarke Hegedahl hovedsageligt skaffer som restt\u00f8mmer eller ved at f\u00e6lde tr\u00e6er for venner og bekendte.<\/p>\n\n\n\n

Om vinteren laves maden p\u00e5 br\u00e6ndekomfur, som samtidig opvarmer k\u00f8kkenstuen. P\u00e5 n\u00e6r en br\u00e6ndeovn i stuen, er k\u00f8kkenstuen det eneste sted i huset, der opvarmes. I de m\u00f8rke vinteraftener tilbringer familien derfor en stor del af tiden sammen i husets varme stuer, der til geng\u00e6ld kan v\u00e6re k\u00f8lige, n\u00e5r de st\u00e5r op om morgenen. Ogs\u00e5 selv om Klaus har lavet en muret varmeb\u00e6nk ved br\u00e6ndekomfuret, der sammen med komfuret udg\u00f8r en samlet masse p\u00e5 1\u00bd ton, der bidrager til at holde k\u00f8kkenstuen nogenlunde varm til om morgenen.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi er ikke s\u00e6rligt kuldsk\u00e6re. Vores b\u00f8rn vokser op med at n\u00e5r der er 14 grader om morgenen i stuen, s\u00e5 s\u00e6tter man sig p\u00e5 varmeb\u00e6nken i k\u00f8kkenstuen, for den er stadig lun. S\u00e5 er det der, vi spiser morgenmad.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dVi har vel 18 grader her i vores k\u00f8kkenstue og det f\u00f8les behageligt, for det er det, vi er vant til. Jeg tror at mange i dag er forv\u00e6nte med, at der helst skal v\u00e6re 22 grader og at man g\u00e5r med korte \u00e6rmer indenfor om vinteren.\u201d<\/p>\n\n\n\n

G\u00e5rden er efterisoleret med overskuds- og genbrugsisolering \u2013 og et ventilationssystem sikrer, at noget af varmen fra k\u00f8kkenstuen fordeles til de andre rum, s\u00e5 der holdes en passende minimumstemperatur i huset.<\/p>\n\n\n\n

Varmevaner formes af boligen<\/strong>
Klaus Bjarke Hegedahls historie illustrerer dansk forskning<\/a>, som viser, at beboere i \u00e6ldre og mindre energieffektive boliger generelt har et mere aktivt og \u00f8konomiserende forhold til opvarmning end dem, der bor i moderne og velisolerede boliger. Folks varmevaner afspejler boligens stoflige karakter.<\/p>\n\n\n\n

En forklaring p\u00e5 dette kan man finde i adjunkt Line Valdorff Madsens forskning p\u00e5 Aalborg Universitet. Hendes studier af hverdagens forbrug<\/a> viser, at bor man i en \u00e6ldre bolig med radiatorer og ut\u00e6theder, er man tilb\u00f8jelig til kun at opvarme de rum man befinder sig i eller at have forskellige temperaturer i forskellige rum. Her t\u00e6ndes og slukkes varmen efter behov og tilpasset ens aktivitetsm\u00f8nster.<\/p>\n\n\n\n

Bor man derimod i moderne og velisolerede boliger med gulvvarme, v\u00e6nner man sig til en varmepraksis, hvor hele huset er opvarmet til samme h\u00f8je temperatur. Og ofte g\u00f8r teknologien det vanskeligt at regulere efter behov. Enten p\u00e5 grund af automatisk styring, der er sv\u00e6r at gennemskue, eller fordi der g\u00e5r timer fra man skruer op og ned for gulvvarmen til det kan m\u00e6rkes som en \u00e6ndret rumtemperatur.<\/p>\n\n\n\n

I Klaus Bjarke Hegedahls tilf\u00e6lde handler familiens s\u00e6rlige varmevaner dog n\u00e6ppe kun om, at de bor i en \u00e6ldre bolig. Det handler ogs\u00e5 om, at br\u00e6nde udg\u00f8r en fysisk konkret og meget synlig form for ressource. Der kr\u00e6ver arbejde at varme huset op. Br\u00e6nde skal hentes, kl\u00f8ves, b\u00e6res ind og fyres i ovnen. Modsat centralvarme forsynet med fjernvarme eller varmepumper, hvor energiforbruget er en usynlig del af hverdagen.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6gte materialisme<\/strong>
For Klaus Bjarke Hegedahl skyldes n\u00f8jsomheden ogs\u00e5 en grundl\u00e6ggende og kritisk holdning til samtidens manglende respekt for ressourcer. Som han forklarer:<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er ikke fordi folk n\u00f8dvendigvis er respektl\u00f8se. Men hvis man er vokset op med, at der bare er nok af al ting, s\u00e5 er det rigtig sv\u00e6rt at bryde med den ide. Hvad b\u00f8rn ser deres for\u00e6ldre g\u00f8re, det vil de som udgangspunkt t\u00e6nke at \u2019det er da s\u00e5dan man g\u00f8r\u2019.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Livet med selvforsyning og ressourcebevidsthed er selvf\u00f8lgelig ikke altid en dans p\u00e5 roser. Som Klaus siger: \u201dDet er bare surt at have influenza og ligge med 39 grader i feber og s\u00e5 lige at skulle ud og hente br\u00e6nde, fordi det er ved at blive koldt i huset.\u201d<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rn\u00e6vnte Juliet B. Schor argumenterer i bogen True Wealth<\/a><\/em> for, at der b\u00f8r skabes en ny form for materialisme eller materialistisk kultur \u2013 en true materialism<\/em> \u2013 som v\u00e6rds\u00e6tter det materielle i forbruget for derved bedre at kunne drage omsorg for klodens ressourcer. For eksempel ved at p\u00e5sk\u00f8nne det arbejde, som energien udf\u00f8rer for os og samtidig \u2013 og netop derfor! \u2013 \u00f8konomisere med den gave, energien er.<\/p>\n\n\n\n

Med forbrugsv\u00e6ksten fra 1950\u2019erne og frem, drevet ikke mindst af adgangen til rigelige m\u00e6ngder af billig fossil energi, mistede mange af os i den rige del af verden erfaringen af ressourcer som noget knapt og unikt, der skulle bruges med omtanke. I stedet blev materiel rigelighed det nye vilk\u00e5r. Vi fik komfort og bekvemmelighed. Parcelhus, centralvarme og bil i carporten. Men den materielle overflod kom med en regning i form af den \u00f8kologiske krise.<\/p>\n\n\n\n

Juliet B. Schor argumenterer for en anden form for materialisme end den, der i dag fremelskes p\u00e5 markedet og gennem reklamerne. \u00c6gte materialisme indeb\u00e6rer, at man kerer sig om det materielles egenart og hvordan det bidrager til livet. For eksempel laver flere ting selv \u2013 dyrker gr\u00f8ntsager og stopper hullede sokker\u2026 I det hele taget har et mindre forbrug af kommercielle produkter. Det er et skifte fra v\u00e6kst\u00f8konomiens og det kommercielle markeds brug-og-smid-v\u00e6k-logik til sufficiency-\u00f8konomiens (skab-)brug-og-tag-vare-om-materialisme.<\/p>\n\n\n\n

Opfindsomhed gennem n\u00f8jsomhed<\/strong>
Bes\u00f8get hos Klaus Bjarke Hegedahl f\u00e5r mig til at t\u00e6nke p\u00e5, om han og hans families m\u00e5de at leve p\u00e5 er et billede p\u00e5 Juliet B. Schors \u00e6gte materialisme? Deres konsekvente tilgang til forbruget af materielle ressourcer g\u00f8r i hvert fald indtryk p\u00e5 mig.<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8jsomhed fremmer opfindsomhed. Ikke mindst i m\u00e5den, familien holder sig varme p\u00e5. I stedet for som de fleste andre at varme store m\u00e6ngder luft op til en konstant temperatur for at holde deres kroppe varme (disse linjer skrives i \u00f8vrigt p\u00e5 et behageligt, radiatoropvarmet hjemmekontor!), s\u00f8rger madlavningen p\u00e5 br\u00e6ndekomfuret for at varme boligens f\u00e6llesrum op om aftenen. Og varmeb\u00e6nken fungerer som et varmelager, hvor man om morgenen kan sidde og lade energien str\u00f8mme direkte til kroppen. Det bryder med tidens idealer og praksis.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Varmeb\u00e6nken, hvor familien sidder p\u00e5 kolde vintermorgener. Her er det familiens hund, der har indrettet sig. Foto: Klaus Bjarke Hegedahl<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det kan selvf\u00f8lgelig indvendes, at br\u00e6nde ikke er nogen b\u00e6redygtig energikilde. Is\u00e6r ikke, hvis alle skulle opvarme deres bolig med biomasse. Men der er ingen tvivl om, at nutidens varmepraksis, som etableredes i k\u00f8lvandet p\u00e5 centralvarmens indtog i de danske hjem, er s\u00e6rdeles ressourcekr\u00e6vende. I dag udg\u00f8r opvarmningen af rum og brugsvand lidt over 80 procent<\/a> af husholdningernes samlede energiforbrug. Er det muligt at finde nye m\u00e5der at holde varmen p\u00e5 uden <\/em>at det kr\u00e6ver str\u00f8mmende floder af energi? En varmepraksis baseret p\u00e5 tilstr\u00e6kkelighed?<\/p>\n\n\n\n

Eksempler til inspiration?<\/strong>
I andre dele af verden holdes kroppe varme p\u00e5 andre m\u00e5der. I Japan er det for eksempel udbredt at bruge den s\u00e5kaldte kotatsu<\/em><\/a>. Det er et stort t\u00e6ppe med indbygget varmekilde og et bord oven p\u00e5, hvor flere kan sidde rundt om med t\u00e6ppet trukket op over den nederste del af kroppen.<\/p>\n\n\n\n

I et belgisk fors\u00f8g<\/a> eksperimenterede husholdninger med at holde varmen p\u00e5 alternative m\u00e5der. Over de tre \u00e5r, eksperimentet k\u00f8rte, lykkedes det husholdningerne at halvere deres energiforbrug til opvarmning ved at nedbringe deres gennemsnitlige rumtemperatur fra 19 grader til 15 grader. Deltagerne sikrede komforten ved at ikl\u00e6de sig varmere t\u00f8j og bruge s\u00e5kaldte personlige komfortsystemer<\/em>, som bestod af elektriske varmet\u00e6pper, opvarmede kontorstole, varmeplader til skriveborde eller elektriske str\u00e5leovne. Det vil sige \u201dfokuserede varmesystemer\u201d i stil med det japanske kotatsu<\/em>. Et centralt kriterium for fors\u00f8get var i \u00f8vrigt, at deltagerne ikke m\u00e5tte f\u00f8le mangel p\u00e5 komfort, og interessant nok fandt flere gl\u00e6de ved skiftet fra en generelt opvarmet bolig til i h\u00f8jere grad at styre opvarmningen af deres kroppe efter konkret behov.<\/p>\n\n\n\n

Den japanske kotatsu<\/em>, det belgiske fors\u00f8g og historien om Klaus og hans familie inspirerer til en gent\u00e6nkning af moderne komfort og bekvemmelighed ud fra princippet om tilstr\u00e6kkelighed og den \u00e6gte materialismes agtelse for de materielle ressourcers unikke bidrag. Med andre ord at opdyrke og kultivere nye m\u00e5der at trives p\u00e5, der ikke koster den hele klode i energi og materialer.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tilstr\u00e6kkelighed og mindre forbrug kr\u00e6ver, at vi l\u00e6rer at v\u00e6rds\u00e6tte det materielles betydning i vores liv. Det mener den amerikanske \u00f8konom og sociolog Juliet B. Schor. I Nordsj\u00e6lland m\u00f8dte jeg en familie, der m\u00e5ske er et eksempel p\u00e5 netop det.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":607,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[7,4],"class_list":["post-604","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-baeredygtigt-hverdagsliv","tag-sufficiency","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/604","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=604"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/604\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":619,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/604\/revisions\/619"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/607"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=604"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=604"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=604"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}