{"id":621,"date":"2026-05-07T01:25:21","date_gmt":"2026-05-06T23:25:21","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=621"},"modified":"2026-05-07T02:36:03","modified_gmt":"2026-05-07T00:36:03","slug":"funderinger-1-goer-danmark-rigere-paa-trivsel-og-omsorg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2026\/05\/07\/funderinger-1-goer-danmark-rigere-paa-trivsel-og-omsorg\/","title":{"rendered":"Funderinger #1: G\u00f8r Danmark rigere p\u00e5 trivsel og omsorg"},"content":{"rendered":"\n

Lars L\u00f8kke Rasmussen er manden, der vil sikre en ansvarlig \u00f8konomisk politik i en ny regering. Og ja, mennesker og planet har akut brug for en ansvarlig \u00f8konomisk politik, men nok ikke lige p\u00e5 den m\u00e5de, Moderaternes formand t\u00e6nker det.<\/strong> L\u00e6s her f\u00f8rste indl\u00e6g i min nye serie “funderinger”, hvor jeg lufter str\u00f8tanker om stort og sm\u00e5t, men altid med et twist af sufficiency.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Af Toke Haunstrup<\/em><\/p>\n\n\n\n

Regeringsforhandlingerne er nu g\u00e5et ind i deres sjette uge og ingen ved, hvorn\u00e5r den hvide r\u00f8g vil stige op fra Marienborg. En ting er dog sikkert: Lars L\u00f8kke Rasmussen \u2013 manden med de afg\u00f8rende mandater \u2013 har flere gange fremh\u00e6vet<\/a>, at en ny regering med Moderaternes st\u00f8tte skal have en \u201dansvarlig \u00f8konomisk ramme\u201d, hvor m\u00e5let er at \u201dg\u00f8re Danmark rigere og \u00f8ge arbejdsudbuddet\u201d<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Men rimer st\u00f8rre rigdom og \u00f8get arbejdsudbud p\u00e5 en ansvarlig \u00f8konomisk politik?<\/p>\n\n\n\n

Skidt for milj\u00f8 og klima<\/strong>
Gennem tiderne har stigende velstand \u2013 m\u00e5lt som et \u00f8get bruttonationalprodukt (BNP) \u2013 systematisk f\u00f8rt til \u00f8get milj\u00f8belastning og stigende ressourceforbrug. Ikke s\u00e5 overraskende, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at de penge, vi f\u00e5r mellem h\u00e6nderne, generelt har en tendens til at blive omsat i forbrug. Flere og st\u00f8rre biler, oliefyrsopvarmede vildmarksbade, st\u00f8rre boliger, sommerhuse, ferielejligheder og flyrejser ad libitum.<\/p>\n\n\n\n

En gang talte man h\u00e5befuldt om, at internettet og den digitale tidsalder ville g\u00f8re \u00f8konomien til en luftig og immateriel st\u00f8rrelse, men historien og den seneste tids debat<\/a> om datacentrenes elforbrug har vist, at det var et bl\u00e6ndv\u00e6rk. Samtidig viser forskningen<\/a> entydigt, at selv hvis det i nogle lande lykkes at f\u00e5 milj\u00f8belastningen til at falde <\/em>trods en voksende \u00f8konomi, er reduktionstakten alt for lille til at bringe disse \u00f8konomier inden for det \u00f8kologiske r\u00e5derum i en overskuelig fremtid. Derfor er der behov for en politik baseret p\u00e5 tilstr\u00e6kkelighed og reelle reduktioner i forbrugets st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n

Det politiske \u00f8nske om at g\u00f8re Danmark rigere vil alts\u00e5 bringe os yderligere p\u00e5 kollisionskurs med planetens \u00f8kologiske gr\u00e6nser. Som den \u00f8kologiske \u00f8konom Herman Daly formulerede det<\/a>, er det en u\u00f8konomisk v\u00e6kst<\/em>, der undergraver sit eget naturgrundlag. Ikke just det, man kunne forbinde med en ansvarlig \u00f8konomisk ramme for samfundsudviklingen.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6g s\u00e5 dertil, at stigende rigdom med stor sandsynlighed vil have en negativ effekt p\u00e5 vores livskvalitet.<\/p>\n\n\n\n

V\u00e6ksten truer trivslen<\/strong>
Ideologisk bygger v\u00e6kstpolitikken p\u00e5 en forestilling om, at \u00f8get velstand g\u00f8r mennesker lykkeligere. Og jo, hvis man ikke har r\u00e5d til salt til sit \u00e6g, g\u00f8r flere penge selvf\u00f8lgelig en stor forskel. Men over et vist velstandsniveau aftager effekten af h\u00f8jere indkomst<\/a> for den oplevede livskvalitet for til sidst helt at forsvinde.<\/p>\n\n\n\n

Danmark har l\u00e6nge befundet sig over dette niveau. Faktisk har befolkningens oplevede livstilfredshed v\u00e6re let faldende over de seneste \u00e5r trods stigende velstand m\u00e5lt som BNP pr. indbygger. Samtidig viser Danskernes Sundhedsprofil<\/a>, at flere og flere oplever stress. I 2010 havde 21 procent af danskerne et h\u00f8jt stressniveau \u2013 i 2025 var det steget til 30 procent. Og ikke nok med det: Andelen med s\u00f8vnproblemer er over samme periode vokset fra 10 til 16 procent. Intet tyder p\u00e5, at vi trives bedre med flere penge p\u00e5 kontoen.<\/p>\n\n\n\n

Nu er der jo ogs\u00e5 andre forhold end \u00f8konomien, der p\u00e5virker vores trivsel. Penge er ikke alt, som man siger. Klimaforandringer, stigende ulighed, krig, toldmure og international uro, for nu blot at n\u00e6vne noget af det, som vel nok kan forstyrre nattes\u00f8vnen og det almene velbefindende hos selv de mest h\u00e6rdede. Alligevel er der god grund til at tro, at der er en reel \u2013 og negativ \u2013 sammenh\u00e6ng mellem det politiske m\u00e5l om \u00f8get rigdom og menneskers livskvalitet. N\u00f8glen til at forst\u00e5 dette er et p\u00e5 overfladen uskyldigt klingende begreb: Arbejdsudbuddet.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Moderaternes formand m\u00f8der op til forhandlinger p\u00e5 Marienborg med \u00f8nsket om st\u00f8rre rigdom, er v\u00e6rkt\u00f8jet til at opn\u00e5 dette at \u00f8ge arbejdsbuddet. Det lyder teknisk og kedeligt, men lad det ikke snyde dig, for det har direkte konsekvenser for din egen tilv\u00e6relse! Det handler nemlig om at f\u00e5 flere til at arbejde mere.<\/p>\n\n\n\n

Arbejdsudbudsreformer har gennem de seneste \u00e5rtier v\u00e6ret et omdrejningspunkt for den \u00f8konomiske politik, og de best\u00e5r i reglen af en kombi af pisk og gulerod: Skattelettelser, der skal give folk incitament til at arbejde mere, og indskr\u00e6nkninger af sociale ordninger til folk uden for arbejdsmarkedet (kortere dagpengeperiode, lavere dagpengesatser, senere pensionsalder mv.). Logikken er, at desto mere vi arbejder, desto mere produceres der, og desto rigere bliver vi.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5let om \u00f8get arbejdsudbud handler om, hvad vi bruger tiden p\u00e5. Frem for at bruge mere tid p\u00e5 familien, omsorgen for ens gamle for\u00e6ldre, fritidssysler og foreningsarbejde, skal befolkningen l\u00e6gge flere timer p\u00e5 arbejdet. Investere vores tid i den formelle \u00f8konomi, s\u00e5 den kan vokse. Dermed har det \u00f8gede arbejdsudbud h\u00e5ndfaste konsekvenser for det liv, vi lever. Nok bliver vi rigere m\u00e5lt i penge og k\u00f8bekraft, men vi bliver samtidig fattigere m\u00e5lt p\u00e5 tiden brugt p\u00e5 omsorg for os selv og hinanden. Her finder vi nok den vigtigste \u00e5rsag til, at stigende velstand reelt kan f\u00f8re til lavere trivsel i velst\u00e5ende lande som Danmark. V\u00e6kst\u00f8konomiens ideologiske grundtese viser sig som et falsum \u2013 og det er endnu en grund til, at m\u00e5let om v\u00e6kst og st\u00f8rre rigdom ikke rimer p\u00e5 ansvarlig \u00f8konomisk politik.<\/p>\n\n\n\n

En \u00f8konomi baseret p\u00e5 omsorg og sufficiency<\/strong>
Der er brug for et nyt syn p\u00e5 \u00f8konomien, som frig\u00f8r sig fra v\u00e6kstsamfundets for\u00e6ldede og misvisende dogmer. Den engelske \u00f8konom Tim Jackson giver i bogen The Care Economy<\/em> sit bud p\u00e5 en s\u00e5dan ny \u00f8konomi. For ham st\u00e5r omsorg som det centrale for menneskers sundhed og velbefindende, og han argumenterer for, at \u00f8konomien skal indrettes, s\u00e5 den systematisk fremmer menneskers mulighed for at drage omsorg for b\u00e5de sig selv og hinanden. Som han skriver i bogen, er omsorgs\u00f8konomien \u201den vision om en \u00f8konomi, hvor omsorg \u2013 snarere end rastl\u00f8s v\u00e6kst \u2013 er det centrale organiserende princip\u201d (s. 230, min overs\u00e6ttelse). Det kunne for eksempel v\u00e6re en \u00f8konomi, hvor vi prioriterer bedre hjemmepleje over nye motorveje og mere tid til f\u00e6llesskaber over penge til nye k\u00f8kkener og eksotiske ferierejser. Det fantastiske ved omsorg er, at det ikke kun giver mening og g\u00f8r mennesker \u201dglade i l\u00e5get\u201d, men ogs\u00e5 i reglen koster f\u00e6rre ressourcer og derfor belaster milj\u00f8 og klima mindre. St\u00f8rre velf\u00e6rd og mindre milj\u00f8belastning er selve essensen i m\u00e5let om sufficiency.<\/p>\n\n\n\n

Mistrivslen og den planet\u00e6re krise kalder bestemt p\u00e5 en ansvarlig \u00f8konomisk politik: En politik, hvor m\u00e5let ikke er at blive rigere p\u00e5 penge, men rigere p\u00e5 livskvalitet og omsorg, og p\u00e5 en m\u00e5de, der sikrer en planet, der er v\u00e6rd at leve p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Foto: National Cancer Institute (unsplash.com<\/a>) <\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Funderinger <\/strong>er en serie af str\u00f8tanker om verden og hverdagen \u2013 om stort og sm\u00e5t \u2013 som tager afs\u00e6t i tilstr\u00e6kkelighed som ide og perspektiv. Det er en blandet pose af causerier, personlige fort\u00e6llinger og holdninger, som ikke foregiver at have patent p\u00e5 sandheden, men alle kredser om samme ambition: At se p\u00e5 samfundet og hverdagslivet p\u00e5 nye m\u00e5der, der kan hj\u00e6lpe os p\u00e5 vej til at leve godt og i sync med klodens \u00f8kologiske systemer.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det handler alts\u00e5 b\u00e5de om at fundere noget (at skabe fundamentet for fremtidens sufficiente samfund) og at fundere over noget (at spekulere over nutidens samfund og vejene til tilstr\u00e6kkelighed).<\/em><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s mere om sufficiency p\u00e5 denne hjemmeside<\/a> eller l\u00e6s bogen \u201dNok \u2013 fra overflod til trivsel\u201d<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lars L\u00f8kke Rasmussen er manden, der vil sikre en ansvarlig \u00f8konomisk politik i en ny regering. Og ja, mennesker og planet har akut brug for en ansvarlig \u00f8konomisk politik, men nok ikke lige p\u00e5 den m\u00e5de, Moderaternes formand t\u00e6nker det.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":624,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[19,20,4],"class_list":["post-621","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-oekonomi","tag-politik","tag-sufficiency","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/621","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=621"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/621\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":644,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/621\/revisions\/644"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/624"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=621"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=621"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=621"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}