{"id":672,"date":"2026-08-25T15:09:23","date_gmt":"2026-08-25T13:09:23","guid":{"rendered":"https:\/\/sufficiency.dk\/?p=672"},"modified":"2026-08-25T20:34:47","modified_gmt":"2026-08-25T18:34:47","slug":"funderinger-3-under-stjernerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/2026\/08\/25\/funderinger-3-under-stjernerne\/","title":{"rendered":"Funderinger #3: Under stjernerne – et mindeord"},"content":{"rendered":"\n

Af Toke Haunstrup<\/em><\/p>\n\n\n\n

For nyligt d\u00f8de min far. Det er en sorg at miste, men ogs\u00e5 en anledning til at mindes et menneske og det, man har haft sammen. For en stund at t\u00e6nke over, hvad der binder os sammen som mennesker. Jeg har l\u00e6rt meget af min far, ogs\u00e5 i forhold til tilstr\u00e6kkelighed.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Der er dage, som bliver st\u00e5ende i erindringen. F\u00f8rste skoledag. Da man l\u00e6rte at cykle (og styrtede f\u00f8rste gang). Da man flyttede hjemmefra.<\/p>\n\n\n\n

Den 4. august 2026 er en af de dage, jeg vil vende tilbage til i tankerne igen og igen. Det var dagen, hvor min far \u2013 Holger Haunstrup Christensen \u2013 d\u00f8de. Afskeden med et menneske, man har st\u00e5et n\u00e6r gennem hele sit liv, rummer et n\u00e6sten ubegribeligt savn. Som om man har mistet en del af sig selv, man aldrig vil kunne genfinde.<\/p>\n\n\n\n

Mange minder st\u00e5r tilbage om min far. S\u00e6rligt et fra slutningen af 1980’erne, som jeg ofte vender tilbage til. Jeg har m\u00e5ske v\u00e6ret 14 \u00e5r, og som stor dreng havde astronomien og universets mysterier f\u00e5et tag i mig. Vi boede p\u00e5 landet, og denne sommer havde jeg lokket min far med p\u00e5 at vi skulle overnatte under \u00e5ben himmel p\u00e5 gravh\u00f8jen i skellet mellem vores og naboernes marker.<\/p>\n\n\n\n

Her l\u00e5 vi s\u00e5 i vores soveposer og snakkede om stort og sm\u00e5t, mens vi fortabte os i stjernevrimlen og spejdede efter satellitter (eller sputnikker, som min far kaldte dem, efter navnet p\u00e5 den f\u00f8rste opsendte satellit). Hvad vi pr\u00e6cist talte om, husker jeg ikke, men mindet om det s\u00e6rlige n\u00e6rv\u00e6r mellem os st\u00e5r som mejslet i min hukommelse. Som et fort\u00e6ttet og st\u00e5ende \u00f8jeblik i m\u00f8rket, hvor vi omsluttedes af nattens stilhed, der kun lejlighedsvist blev brudt af lyden af dyr, der puslede rundt i vegetationen omkring os.<\/p>\n\n\n\n

Hvad giver tilv\u00e6relsen tyngde og mening? Hvad g\u00f8r livet \u2013 trods dets sorger, bekymringer og m\u00f8je \u2013 v\u00e6rd at leve? Hvilke erfaringer mellem mennesker st\u00e5r tilbage som vigtige billeder p\u00e5 de b\u00e5nd, vi knytter mellem hinanden?<\/p>\n\n\n\n

De formative \u00f8jeblikke med min far har sj\u00e6ldent v\u00e6ret de spektakul\u00e6re. Det er ikke turen i Tivoliland i Aalborg, der er mit k\u00e6reste minde. Jo, det var sjovt at k\u00f8re i rutsjebanen og opleve de andre forlystelser, men n\u00e5r jeg t\u00e6nker tilbage, var det sj\u00e6ldent de betalte forn\u00f8jelser, der satte sig varige spor.<\/p>\n\n\n\n

I et samfund, hvor forbruget af kommercielle produkter er blevet en indlejret del af stort set alle de m\u00e5der, vi tilbringer tiden sammen med andre mennesker \u2013 tivoli, biograf, restaurant-middage, ferier og streaming \u2013 er det godt at blive mindet om, at n\u00e6rv\u00e6ret mellem mennesker ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re noget, vi skal k\u00f8be os til. Det beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re et f\u00e6rdigpakket (oplevelses)produkt. I sin essens handler n\u00e6rv\u00e6ret mellem mennesker vel om at give hinanden tid og opm\u00e6rksomhed. Ikke n\u00f8dvendigvis at ville opn\u00e5 \u201dnoget\u201d med tiden, vi bruger sammen, men at tilbringe tiden sammen med andre (om noget).<\/p>\n\n\n\n

Som d\u00e9t at fortabe sig i M\u00e6lkevejen og stjernebillederne og lade tanker og ord flyde sammen. Et fort\u00e6ttet samv\u00e6r, f\u00e6lles forankret i tid og sted. P\u00e5 gravh\u00f8jen, under stjernerne, i den dugv\u00e5de sommernat \u2013 og med dyrenes puslen omkring os. Det er vel det, den tyske sociolog Hartmut Rosa ville kalde resonans.<\/p>\n\n\n\n

Vi har sikkert talt b\u00e5de om universets st\u00f8rrelse og uendeligheden \u2013 og om hverdagens trivialiteter  og nattens lyde. M\u00e5ske min far har genfortalt en af sine mange historier fra sin barndom. For eksempel den om, hvordan han og hans s\u00f8skende, n\u00e5r de l\u00e5 i marken og skulle samle kartofler eller roer, ofte overtalte deres far til at fort\u00e6lle om hans unge \u00e5r som s\u00f8mand p\u00e5 verdenshavene. S\u00e5 fik b\u00f8rnene en pause fra det kedelige arbejde og, ved jeg, et k\u00e6rt minde om deres egen far for resten af livet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ville \u00f8nske, at vi som mennesker kunne genfinde v\u00e6rdien af et samv\u00e6r med andre, der ikke kredser om et forbrug af den ene eller anden art. At vi kollektivt gjorde modstand mod den markedsskabte forestilling, at det \u00e6gte, det autentiske og det n\u00e6re er en ydelse, vi k\u00f8ber os til. Det er en forkvaklet ide, der f\u00f8rst og fremmest tjener det form\u00e5l at g\u00f8re os til nyttige aftagere af markedets produkter.<\/p>\n\n\n\n

Som f\u00f8dt p\u00e5 landet i 1937, voksede min far op i en tid, hvor adspredelse gennem kommercielt forbrug var en sj\u00e6ldenhed, som vel n\u00e6sten begr\u00e6nsede sig til radioens programmer og biografernes fireforestillinger om s\u00f8ndagen. Gennem alle \u00e5rene form\u00e5ede min far at bevare en n\u00f8jsom side af sit liv. Et ord, som i dag har en negativ klang, men som ogs\u00e5 kan tolkes som et stille opr\u00f8r mod den um\u00e6ttelige forbruger som samfundsideal. Min far gik ikke op i klima og milj\u00f8, det var hans s\u00f8ns s\u00e6rlige “bes\u00e6ttelse”, men jeg tror ikke, at han kunne se v\u00e6rdien i hele tiden at v\u00e6re p\u00e5 jagt efter mere. Havde han sine b\u00f8ger og sin musik inden for r\u00e6kkevidde, var han i det store hele tilfreds med tilv\u00e6relsen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg skylder min far og min mor meget i forhold til den person, jeg er blevet. Det er jeg dem begge meget taknemmelige for. For mit fars vedkommende, var han en vestjyde af den gamle tradition, hvor det at kramme folk og give lydeligt udtryk for sin k\u00e6rlighed til andre ikke var en del af opdragelsen. Alligevel har jeg aldrig tvivlet p\u00e5, at han kerede sig for mig og resten af familien. Gl\u00e6dede sig p\u00e5 vores vegne, n\u00e5r noget gik godt, og bekymrede sig, n\u00e5r tilv\u00e6relsen bragte os modstand. Alt i alt en k\u00e6rlig far – og en b\u00e6rer af en livspraksis, som stadig er til stor inspiration for mig.<\/p>\n\n\n\n

Tak for det, far.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Funderinger <\/strong>er en serie af str\u00f8tanker om verden og hverdagen \u2013 om stort og sm\u00e5t \u2013 som tager afs\u00e6t i tilstr\u00e6kkelighed som ide og perspektiv. Det er en blandet pose af causerier, personlige fort\u00e6llinger og holdninger, som ikke foregiver at have patent p\u00e5 sandheden, men alle kredser om samme ambition: At se p\u00e5 samfundet og hverdagslivet p\u00e5 nye m\u00e5der, der kan hj\u00e6lpe os p\u00e5 vej til at leve godt og i sync med klodens \u00f8kologiske systemer.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det handler alts\u00e5 b\u00e5de om at fundere noget (at skabe fundamentet for fremtidens sufficiente samfund) og at fundere over noget (at spekulere over nutidens samfund og vejene til tilstr\u00e6kkelighed).<\/em><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s mere om sufficiency p\u00e5 denne hjemmeside<\/a> eller l\u00e6s bogen \u201dNok \u2013 fra overflod til trivsel\u201d<\/a>.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For nyligt d\u00f8de min far. Det er en sorg at miste, men ogs\u00e5 en anledning til at mindes et menneske og det, man har haft sammen. For en stund at t\u00e6nke over, hvad der binder os sammen som mennesker. Jeg har l\u00e6rt meget af min far, ogs\u00e5 i forhold til tilstr\u00e6kkelighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":679,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[15,4,16],"class_list":["post-672","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-familie","tag-sufficiency","tag-tilstraekkelighed","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/672","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=672"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/672\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":690,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/672\/revisions\/690"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/679"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=672"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=672"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sufficiency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=672"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}