Hvad er sufficiency?

Sufficiency handler om, at forbruget skal mindskes, så der ikke længere drives rovdrift på klodens ressourcer og økosystemerne overbelastes. Det handler også om, at alle mennesker – nulevende og fremtidige – har lige rettigheder til at bruge klodens ressourcer i bestræbelsen på at skabe et godt liv. Dermed forudsætter sufficiency grundlæggende forandringer i hverdagsliv og samfund.

Vi har én klode, som vi deler med otte milliarder andre mennesker. Og hvilken klode! Vores fælles planet byder på en forunderlig mangfoldighed af liv og komplekse systemer, der danner selve grunden for vores eksistens og giver tilværelsen fylde og mening.

Men vi har kun én klode. En sart, blå perle i universets ocean af tomhed. Og med det sidste århundredes velstands- og væksteventyr, især i den rige del af verden, har vi skabt et forbrug og en økonomi, der forandrer klodens klima og undergraver biodiversiteten. Forbruget af ressourcer er alt for stort til at klodens økosystemer kan bære det.

The Pale Blue Dot. Jorden set fra 6 milliarder kilometers afstand. Billedet blev taget i 1990 af rumsonden Voyager 1, der på det tidspunkt befandt sig i en afstand fra Solen svarende til Plutos bane. Jorden er den lille blå prik midt i billedet. Set fra solsystemets udkant syner vores hjem ikke af meget. Og i forhold til universets samlede størrelse er den for ingenting at regne. Ikke desto mindre har vi Jorden alt at takke for det virvar af liv, glæder og sorger, som giver tilværelsen fylde og mening. I øvrigt det eneste kendte liv i universet. Så netop derfor er det vigtigt at tage vare om vores lille blå prik i universet. Foto: NASA.

Dette kunne være indledningen til endnu en fortælling om klodens undergang. Det er det måske også, for hvis vi ikke gør noget gennemgribende for at bringe forbruget inden for klodens bæreevne, ser det mildest talt svært ud for store dele af økosystemerne og os selv. Mennesket står ved en skillevej i Jordens historie, og fremtidige generationer vil dømme os på de valg, vi tager nu og her: Fortsætter vi ud af det spor, vi har fulgt i mere end hundrede år? Eller drejer vi i en ny retning, der bringer os i balance med klodens økosystemer?

Det er netop visionerne og perspektiverne for en sådan ny retning, som denne hjemmeside handler om – og som er kernen i begrebet om sufficiency, hvor målet er at skabe en livsform, der opfylder to hensyn på samme tid: På den ene side sikrer, at alle mennesker på kloden – i vores tid og i fremtiden – har et materielt grundlag for at kunne leve gode, trygge og meningsfulde liv. På den anden side sikrer, at menneskets træk på klodens ressourcer er langtidsholdbart og ikke river tæppet væk under klimaet og biodiversiteten. Eller sagt på jævnt dansk: Det handler om at minimere og fordele forbruget af ressourcer, så alle klodens borgere kan leve godt og i respekt for økosystemernes grænser.

Der findes ikke rigtig noget godt ord for sufficiency på dansk, men begrebets betydning ligger et sted imellem de danske udtryk: tilstrækkelighed, nøjsomhed og at noget er ”lige tilpas”. I et bæredygtighedsperspektiv handler sufficiency om at finde sig til rette i en verden med begrænsede ressourcer; at anerkende, at vi skal dele det, der er, med alle andre på kloden; og at finde måder, hvor vi i vores dagligdag og fællesskaber forvalter de dyrebare ressourcer, som er grundlaget for at skabe righoldige og alsidige liv.

Teknologien redder os ikke
Sufficiency afviser den herskende fortælling om, at teknologien kan løse miljø- og klimakrisen. Det vil sige fortællingen om, at hvis bare vi får flere vindmøller, flere elbiler, bedre isolerede huse, fly drevet af vedvarende energi og mere smart teknologi i det hele taget, så skal vi nok få løst problemerne og kan alle fortsætte med at leve og forbruge som hidtil.

Historien viser, at dette er en falsk fortælling. Trods årtiers indsats med at effektivisere og skifte til vedvarende energi, er vi endnu langt fra målet om at leve inden for de planetære grænser. Det skyldes ikke mindst, at det vi vinder på at effektivisere og bygge ny vedvarende energi, det taber vi samtidig på fortsatte stigninger i det samlede forbrug. Nok får vi flere elbiler, men samtidig også flere (og større) biler på vejene. Nok er vores boliger blevet bedre isolerede, men samtidig også større og flere. Nok er flyene blevet mere effektive, men vi flyver i dag som aldrig før. Og så videre.

Så længe vi har en økonomi, der har stigende velstand og forbrug som pejlemærke, lige så længe vil de teknologiske landvindinger i form af effektivisering og vedvarende energi blive undergravet af den overordnede vækst. I en vækstøkonomi er ingeniørerne dømt til et Sisyfos-arbejde med at tæmme den overordnede vækst i ressourceforbrug og miljøbelastning med ny og bedre teknologi. Og som for Sisyfos er det en opgave, det aldrig vil lykkes at fuldføre.

Dermed ikke sagt, at teknologien ikke er vigtig. Faktisk er vedvarende energi og ressourceeffektive løsninger altafgørende for at nå i mål med at skabe et bæredygtigt samfund. Men vedvarende energi er også en ressourcekrævende energiform. Det koster fx store mængder af energi, sjældne jordarter, metaller og beton at etablere parker med vindmøller og solceller – for ikke at nævne, at det også optager megen plads til lands og til vands. Vedvarende energi er ligesom fossile brændstoffer heller ikke en ubegrænset ressource.

Er kortere arbejdstid en vej til sufficiency?
Når teknologien ikke kan løse problemerne med biodiversitet og klima (alene), er det nødvendigt også at bremse væksten i forbruget. Men det er ikke gjort med det. I og med at forbruget i den rige del af verden langt overskrider økosystemernes bæreevne, er det nødvendigt at skære kraftigt i dette forbrug, hvis der skal være plads til at folk i også fattigere dele af verden skal kunne opnå en bedre levestandard. Det har konsekvenser for måden, vi indretter samfundet på og lever vores dagligdag. En livsform tilpasset klodens bæreevne indebærer en kraftig reduktion i, hvor meget vi flyver, kører i bil, spiser kød og i det hele taget forbruger af ”ting og sager”.

Er et samfund og en hverdag baseret på sufficiency så lig med lavere livskvalitet? Svaret afhænger nok af perspektivet, man ser det fra! For eksempel ville sufficiency være et vigtigt skridt på vejen mod at sikre en bedre fremtid for kommende generationer og dem, der allerede i dag rammes hårdt af klimaforandringer og tab af biodiversitet. Og det er vel egentlig ikke så ringe endda – og burde i sig selv give værdi til en livsform baseret på sufficiency.

Dertil kommer muligheden for at en livsform baseret på et langt mindre forbrug af varer og tjenester kan bane vejen for, at vi skal arbejde mindre for at tjene penge. På den måde kunne vi veksle forbrug og arbejdstid til mere tid til familien, vennerne, lokalsamfundet, fritidssysler, foreningsarbejde mv. – og måske bare tage tingene med større ro og ind imellem falde i staver over årstidernes gang og børnenes legen. Det vil sige aktiviteter, som kan skabe ny værdi for både os selv og andre.

Målet om at mindske forbruget er både en udfordring og en mulighed – og først og fremmest en nødvendighed for at sikre en bæredygtig udvikling. Men det kan være en unik anledning til at tænke hverdagsliv og samfund på nye måder. Og hvem ved? Måske ender vi med at skabe noget, der er bedre end det, vi har i dag! Bedre for os selv, for vores børn og børnebørn, for andre mennesker på Jorden og for alt det andet liv, vi deler universets lille, blå prik med!

Læs mere om sufficiency
Selve begrebet sufficiency opstod i 1990erne, men tankegodset bag har rødder noget længere tilbage i tiden. Her er nogle bøger, som kan være til inspiration (ikke alle bruger begrebet sufficiency, men de tilhører grundlæggende samme tænkning):

Herman E. Daly: Nødvendighedens økonomi. Hovedland. 2008
Rob Dietz & Dan O’Neill: Enough is enough. Routledge. 2013
Ian Gough: Heat, Greed and Human Need. Edward Elgar Publishing. 2017
Tim Jackson: Verden efter væksten. Hovedland. 2021.
Thomas Princen: The logic of sufficiency. The MIT Press. 2005.
Kate Raworth: Doughnut Økonomi. Informations Forlag. 2018.

Der findes også flere bøger på dansk, som handler om nye måder at leve på ud fra ideen om at mindske forbrugets økologiske fodaftryk, fx:

Anders Boisen: Om at bo småt og leve godt. 2022
Nanna Hyldgaard Hansen: Lev for det halve. People’s Press. 2019.