Kan en arbejdsuge på fire dage bane vejen for mere righoldige liv, mindre forbrug og et ”menneskevenligt” arbejdsmarked? Det var emnet for mit besøg hos en aarhusiansk virksomhed, som har indført firedagsarbejdsugen.
Undervejs på min tur fra Hurup til Hellerup mødte jeg folk, som havde valgt at gå ned i tid eller helt at droppe lønarbejdet for at springe ud som selvstændige. Årsagerne var en blanding af et stresset arbejdsliv, problemer med at finde en balance mellem arbejde og familieliv, tab af mening i lønarbejdet eller ufleksible og krævende rammer på jobbet.
I artiklen Kan mennesker og klode holde til mere arbejde? beskrev jeg, hvordan det moderne lønarbejde for mange synes at have fået karakter af en karrusel, der kører stadigt hurtigere.
Det leder umiddelbart tankerne hen på, om man ikke kan forestille sig et arbejdsmarked og et arbejdsliv, der er mindre nedbrydende i indhold og form? Og som samtidig kan understøtte en bæredygtig omstilling i form af et mindre forbrug i hverdagen?
Mange ønsker en arbejdsuge på fire dage
En undersøgelse fra efteråret 2022 viste, at næsten trefjerdedele af de voksne danskere (72 pct.) ville foretrække en arbejdsuge på fire dage, og hver fjerde af de adspurgte gav endda udtryk for, at de var villige til at gå ned i løn for at skifte til firedagsarbejdsugen.
At hver fjerde svarede, at de gerne ville bytte lavere løn for en kortere arbejdsuge i en tid med høj inflation, tyder ifølge lektor Henrik Lund fra Roskilde Universitet på, at der i befolkningen er et udbredt ønske om at gå ned i arbejdstid.
Kunne firedagsarbejdsugen være en holdbar vej at gå for mennesker og planet?
For at blive klogere på det, besøgte jeg i Aarhus den lille virksomhed zeal. Her har man ikke kun indført en firedagsarbejdsuge med fredag som fast fridag, men også reduceret arbejdstiden til 32 timer om ugen.
Virksomheden rådgiver andre virksomheder med at udvikle bæredygtige forretningsmodeller tilpasset en fremtid inden for ”planetens naturlige budgetter”, som der står på deres hjemmeside. Formålet med mit besøg er dog ikke at høre om deres konkrete forretning, men om virksomhedens og medarbejdernes erfaringer med firedagsarbejdsugen.
En fleksibel model
Der eksperimenteres i disse år en del med firedagsarbejdsugen. Både i det offentlige og i det private. Der er dog stor forskel på, hvordan en arbejdsuge på fire dage udmøntes i praksis.
I det offentlige er der for eksempel en tendens til, at man klumper den vanlige 37 timers arbejdsuge samme på kun fire dage, hvilket giver nogle lange arbejdsdage. Som studier fra bl.a. Roskilde Universitet viser, er det til glæde for nogen, men kan også virke stressende for andre – især for dem med mindre børn og særligt hvis man er enlig forælder.
I det private erhvervsliv er man typisk mere generøse og kombinerer firedagsarbejdsugen med færre timer, ofte en arbejdsuge på 30-32 timer. Rationalet er her, at den kortere arbejdstid opvejes af mere tilfredse og veludhvilede medarbejdere, der arbejder mere effektivt og fokuseret i de timer, de er på arbejde. På den måde, argumenteres det, koster det ikke på virksomhedernes omsætning at sænke arbejdstiden.
Hos zeal har man også kombineret firedagsarbejdsugen med færre timer og uændret løn. Man har indført en fleksibel model, hvor man i udgangspunktet kun arbejder mandag til torsdag, men det er tilladt at flytte rundt på timerne. Hvis man for eksempel har brug for at gå tidligt en mandag eftermiddag, er det tilladt at flytte timerne til fredag i stedet. Derudover er der også mulighed for at arbejde hjemmefra – undtagen tirsdag, hvor alle skal være på kontoret.
Samtidig med firedagsarbejdsugen har zeal også indført mere fælles struktur på arbejdsdagen. Det skal sikre mere uforstyrret og koncentreret arbejde. Hver dag har de fx et ”fokusbånd” på et par timer om formiddagen, hvor der ikke er svares på mail og medarbejderne fokuserer på deres arbejde.
Tid til at omfavne livet
Virksomheden zeal holder til i en villa fra 1960erne i Brabrand i det vestlige Aarhus. Jeg har fået lov til at slutte mig til frokosten, som indtages ved et stort bord i køkkenet. Det er et yngre selskab, jeg er havnet i – og jeg er bange for, at jeg trækker gennemsnitsalderen op. Stemningen er frimodig, og der bliver ofte leet og ”tjattet” til hinanden.
Jeg starter med at spørge, hvad firedagsarbejdsugen har betydet for deres hverdag. Kirstine lægger for med at fortælle, at for hende handler det meget om at bruge tiden bedst muligt. Hun nyder at kunne arbejde effektivt og intensivt fire dage om ugen, for så at have tre fridage i streg.
”Når jeg holder fri, så holder jeg virkelig fri. Så kan jeg trække stikket. Men det gør så også, at jeg er mere til stede i arbejdet, for så ved jeg, at det er det, jeg helliger mig.”
For Tobias har det gjort en verden til forskel at få en ekstra fridag om ugen. ”Den ekstra dag lyder ikke af meget, men tre dages fri kontra fire dages arbejde – det er næsten half and half. Jeg synes det gør, at man kan omfavne livet på mere dybdegående måder. For eksempel ved at have tre dage til at tage på vandretur i stedet kun halvanden dag.”
Det er en fælles erfaring rundt om bordet, at fredagen i høj grad er blevet ”min fridag”. Mens partneren eller børnene er på arbejde eller i skole, kan man bruge dagen på de sysler og i det tempo, som passer en.
Firedagsarbejdsugen har også betydet, at man får mere ud af lørdag og søndag. Som Xenia, adm. direktør i zeal, forklarer:
”Det gik op for mig, at tidligere var lørdag ligesom landingsbanen for arbejdsugen. Så var det først lørdag aften, at jeg stod stille med flyet. Og søndag var jeg allerede i gang med at planlægge mandagens arbejde. Man når ned i et andet gear med en ekstra fridag, fordi landingsbanen pludselig ligger på fredag og ikke lørdag.”
Frivilligt arbejde
For et par stykker er fredag også en dag til frivilligt arbejde. Tine er mentor for en indvandrerkvinde, og de mødes tit om fredagen. Det er noget, der giver Tine stor værdi, men som hun ikke ville have haft overskud til, hvis hun var nødt til at arbejde fem dage om ugen.
Kirstine er med i bestyrelsen i den lokale afdeling af Mødrehjælpen sammen med ”en hel masse dejlige 60+ kvinder”, som ikke er så IT-kyndige. Hun bruger fredagen på at hjælpe dem med at få deres IT og SoMe til at ”shine”. ”De synes simpelt hen bare at det bliver så smukt det hele!” Det er fedt at kunne hjælpe og gøre en forskel, ”men det kunne jeg ikke have gjort, hvis jeg havde været på arbejde den dag.”
Hvad med forbruget?
Maden er spist og der er opbrudsstemning. Der er jo et arbejde, der skal passes!
Inden folk går hver til sit på husets kontorer, vil jeg dog gerne høre, hvordan modellen med en tredages weekend har påvirket deres forbrug. Forbrug og hverdagsliv var jo omdrejningspunktet for min rejse på tværs af Danmark, hvor jeg med udgangspunkt i tankerne om sufficiency søgte nye måder at leve og forbruge på.
Tobias lægger for med at sige, at han sådan set bare er mere ude i naturen. ”Så nej, det giver ikke anledning til et større forbrug for mig. Men jeg kan forestille mig, at dem, der ikke ved, hvad de skulle bruge den ekstra fritid til, de ville måske ende med at forbruge sig ud af den ekstra tid.”
Tine fortæller, at hun kender mange, som ville bruge deres ekstra dag på forbrug og gå i butikker.
Xenia mener dog, at noget af forbruget i dag kan skyldes, at folk har et travlt liv, hvor forbruget enten kompenserer for den tid, man ikke har i hverdagen, eller hvor man bare ikke har tid til at tænke over, om man virkelig har brug for det, man køber. For eksempel havde Xenia og hendes mand, som også arbejder i zeal, to biler før de indførte firedagsarbejdsugen i 2019. De røg ud, da de fik bedre tid til at komme rundt på cykel.
Større trivsel og omsætning
Efter frokosten taler jeg videre med Xenia. Hun forklarer, at ideen til at indføre en firedagsarbejdsuge kom, efter at hun i 2019 måtte gå på deltid i en periode pga. en hjernerystelse. Det gav hende indblik i, hvordan måden de den gang arbejdede på tærede på både hoved og krop. Det førte videre til den tanke, at det ville være godt for alle, hvis der var bedre tid til både fordybelse og restitution – og dermed fødtes ideen om kortere arbejdstid, en firedagsuge og mere struktur i arbejdsdagen.
Xenia Duffy, adm. direktør i zeal
Jeg spørger, om det er gået ud over virksomhedens økonomiske bundlinje at skifte til en 32 timers arbejdsuge med uændret løn?
”Hvis man ser på årsrapporterne, så er omsætningen kun steget siden. Vi tjener flere penge. Det er mit indtryk, at folk føler, at de får mere ud af deres tid på arbejdet.”
”Det vigtigste er måske, at man med de 32 timer skal være mere bevidst om sin arbejdstid, så man kan nå de ting, der skal nås, inden det bliver torsdag og man lukker computeren ned. Den bevidsthed kommer også mig til gode som arbejdsgiver. Der er en masse uproduktiv tid, der er forsvundet, og det kommer alle til gode.”
En brik i omstillingen til sufficiency?
Da jeg senere på eftermiddagen cykler ad stien langs Brabrand Sø tilbage til Aarhus midtby, har jeg hovedet fyldt med indtrykkene fra zeal.
Det virker bestemt, som om de har fat i den lange ende og fundet en model, hvor mere struktur på arbejdsdagen giver bedre tid til uforstyrret og effektiv fordybelse i opgaverne samtidig med at en kortere arbejdsuge giver plads til at koble fra og dyrke andre sider af livet. Derved kan zeal være et godt bud på et mere ”menneskevenligt” lønarbejde med bedre plads til at folk kan leve righoldige liv.
Men hvad med forbruget? Hos zeal – som hos de fleste andre virksomheder, der har indført firedagsarbejdsugen – har medarbejderne beholdt samme løn. Så den kortere arbejdstid har ikke betydet færre penge til forbrug i privatlivet.
Forskningen i sammenhængen mellem arbejdstid og forbrug er stadig sparsom (se liste med udvalgte referencer sidst i artiklen). De hidtidige studier tyder dog på, at den primære miljøeffekt af kortere arbejdstid (også kaldet downshifting) hænger sammen med at have færre penge til forbrug, mens effekten af at forbrugets sammensætning ændrer sig pga. mere fritid (til fx at købe genbrug eller lave mad selv) er mere usikker. Gevinsten for klima og miljø af en model som zeals virker således uafklaret – og er helt sikkert ikke så stor, som hvis de færre timer indebar mindre i lønposen.
Man kan også frygte, at nogle mennesker vil benytte den udvidede weekend til flere ”svipture” til europæiske storbyer. Ferier og rejser er jo en skattet aktivitet for mange. Og skulle det ske, er klimagevinsten af kortere arbejdstid med uændret løn hurtigt spist op.
Jeg tror, at zeal har fundet en vigtig brik mht. hvordan en gentænkning af arbejdslivet kan bidrage til bedre og mere balancerede hverdagsliv. En brik, som er værd at arbejde videre på. Men i forhold til forbruget og de planetære grænser, er der også brug for et generelt skifte i både måden vi tænker og praktiserer forbruget i hverdagen såvel som de samfundsmæssige rammer for forbruget. Herunder at åbne for en diskussion om, hvornår “nok er nok” i en forbrugsmæssig sammenhæng.
Den gode nyhed er imidlertid, at hvis vi kan skrue os ned i en mindre skostørrelse mht. forbrug og leveomkostninger, kan det bane vejen for en generel indførelse af firedagsarbejdsugen og kortere arbejdstid. Og hvis det så tilmed har en positiv effekt på arbejdsproduktiviteten at holde mere fri, kan den øgede produktivitet bidrage til en endnu kortere arbejdsuge. Det kunne være et “ægte win-win” for planet og mennesker.
Studier af downshifting og forbrug
Kennedy, E. H., Krahn, H., Krogman, N. T. (2013): Downshifting: An exploration of motivations, quality of life, and environmental practices. Sociological Forum 28(4): 764-783.
Knight, K., Rosa, E. A., & Schor, J. B. (2012): Reducing Growth to Achieve Environmental Sustainability: The Role of Work Hours. Working papers nr. 304. Political Economy Research Institute, University of Massachusetts Amherst. Kan downloades her.
Knight, K., Rosa, E. A., & Schor, J. B. (2013). Could working less reduce pressures on the environment? A cross-national panel analysis of OECD countries, 1970–2007. Global Environmental Change, 23(4), 691–700. https://doi.org/10.1016/j.gloenvcha.2013.02.017
Nassen, J., Larsson, J. & Holmberg, J. (2009): The effect of working hours on energy use: a micro analysis of time and income effects. ECEEE Summer Study 2009, France.
Foto øverst: Kaitlyn Baker (unsplash.com)