Fællesskaber gør en forskel

I Thy har jeg besøgt tre steder, som på ganske forskellige måder arbejder med bæredygtighed og lokal forandring. Vigtigheden af fællesskaber mht. at gøre og tænke nyt gik dog igen alle steder.

De første dage af min cykeltur fra Hurup til Hellerup har jeg tilbragt i Thy, hvor jeg har besøgte Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Hurup, ungdomsuddannelsen HF Imagine i Svankær og Byklyngen Hurup Thy. Alle steder kredsede samtalerne om fællesskabernes betydning for at skabe en grøn omstilling i hverdagsliv og samfund.

Første stop: Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Mens jeg var i Thy, havde jeg base på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, som ligger i det kuperede landskab ud til Skibsted Fjord, der er en del af Limfjorden. Jeg ankom til Hurup Station ved frokosttid om lørdagen og cyklede herfra mod syd til Folkecenteret. Det første glimt jeg fik af Folkecenteret var en lille klynge af snurrende, små vindmøller, som stod mellem gule rapsmarker og med Skibsted Fjord som baggrund.

Netop vindkraften har helt fra begyndelsen været et omdrejningspunkt for Folkecenterets virke. Centeret blev etableret i 1983, og dets aktive har spillet en nøglerolle i udviklingen af de første vindmøller i Danmark. Heriblandt NIVE-møllen og Smedemestermøllen fra Sønderhå, som folkecenterets medinitiativtager og mangeårige forstander, Preben Maegaard, var med til at udvikle helt tilbage i slutningen af 1970erne. Som noget nyt på den tid var NIVE og Smedemestermøllen udstyret med tre vinger i stedet for to, som ellers var det normale den gang. Den trevingede mølle blev senere kendt som ”det danske vindmølledesign” og er i dag brugt over hele verden. På den måde har folkene omkring Folkecenteret været med til at sætte et blivende aftryk på historien om den vedvarende energi.

Da jeg ankommer til Folkecenteret er der masser af liv. En lokal beboerforening har netop været på rundvisning på centeret og afslutter nu besøget med en sodavand i solen foran hovedbygningen. Det er Folkecenterets forstander, Jane Kruse, som byder mig velkommen. Og efter at jeg har fået mig indlogeret på et af centerets værelser, og de lokale gæster er gået, spørger Jane, om jeg har lyst til et par kogte kartofler. Det har jeg, for jeg har endnu ikke fået spist frokost, og det er efterhånden op ad eftermiddagen.

Solgenerator giver nye muligheder i den tredje verden
Det viser sig at være ny kogte og særdeles velsmagende kartofler, jeg bliver budt på, og mens de glider ned, fortæller Jane, at de er tilberedt ved hjælp af den ”solgenerator”, som centeret har udviklet. Den består i sin enkelthed af et solcellepanel, som laver strøm, når solen skinner, og en såkaldt konverter, der omformer jævnstrømmen fra solcellerne til den vekselstrøm, der kræves af de fleste elapparater. For eksempel den elektriske trykkoger, som kartoflerne er kogt i.

I dag arbejder Folkecenteret kun i begrænset omfang med den tekniske udvikling af vindkraft. Nu er fokus i højere grad på udfordringerne i den tredje verden, hvor elektricitet endnu er en mangelvare mange steder. Jane fortæller, at centeret arbejder for at fremme adgang til billig og simpel elektricitet i lande som Mali og Uganda. Begge steder har Folkecenteret afdelinger med mange lokalt tilknyttede.

Det handler om at befolkningerne i den tredje verden skal have bedre muligheder for at kunne uddanne sig og skabe fremgang. Her kan solgeneratoren spille en vigtig rolle. For nok er det i praksis ”blot” en solcelle og en konverter, men på steder uden adgang til elektricitet, kan det indebære en revolution i måden at leve på. Solgeneratoren fungerer uden tilslutning til et elnet. I den nuværende løsning er der heller ikke noget batteri, så strømmen skal bruges, mens solen skinner.

Jane giver flere eksempler på, hvordan solgeneratoren kan gøre en forskel: I fiskerlejerne ved Nigerfloden i bl.a. Mali kan adgangen til strøm give mulighed for at nyfanget fisk kan komme på køl, hvilket gør det muligt at opbevare fisken i længere tid end de blot fire timer den ellers kan holde sig i varmen. Resultatet er mindre madspild. Og i kombination med et batteri kan generatoren give elektrisk lys, som gør det muligt at børn og voksne kan læse om aftenen – og at de voksne kan blive undervist i de mørke aftentimer. Derudover kan generatoren, som de nu spiste kartofler demonstrerede, også bruges til at lave mad uden brug af brænde. På sigt er det planen at udvikle en solgenerator med en effekt på 3 kW, som vil være nok til at drive et svejseapparat, der giver helt nye muligheder for at reparere og fremstille produkter.

Ud over Folkecenterets arbejde i Mali og Uganda er en anden vigtig aktivitet uddannelsen af eksperter i vedvarende energi. Det sker gennem et trainee-program, hvor unge fra hele verden kommer på besøg på centeret i en længere periode, hvor de arbejder på et konkret projekt og indgår i centerets fællesskab, og herigennem opbygger ny viden og nye kompetencer inden for vedvarende energi og bæredygtig omstilling.

Derudover foregår der på Folkecenteret stadig udvikling af nye tekniske løsninger og koncepter inden for bl.a. Tiny Houses, ”stand-alone” eller ”off-grid” energiforsyning og bølgekraft. Endelig har Folkecenteret også aktiviteter målrettet formidling af viden om vedvarende energi og klima og biodiversitet målrettet børn.

Teknologi og fællesskaber
Udviklingen af nye energiteknologier har været en rød tråd gennem Folkecenterets historie. Men det betyder ikke, at man kun snævert har fokuseret på de tekniske problemstillinger. Tvært imod er centeret grundlagt på stærke idealer om at energiomstillingen skal være baseret på et folkeligt engagement og skal tjene lokalsamfundet. Mens Jane viser mig rundt, fremhæver hun, hvordan Folkecenteret i høj grad er baseret på frivilliges arbejde og det fællesskab, der er knyttet hertil. Og i forhold til accepten af energiomstillingen er den folkelige forankring vigtig. En forankring, som i dagens Danmark, ifølge Jane, desværre trues af, at det nu hovedsageligt er store firmaer og investorer, der står for investeringerne i ny vind- og solkraft. Dermed forsvinder en stor del af gevinsten fra elproduktionen væk fra lokalområderne. I stedet burde man satse langt mere på lokalt medejerskab, fx i form af andele.

En anden form for fællesskaber kan være dem, der kan etableres mellem små virksomheder og entreprenante mennesker. Det så man for eksempel i de tidlige år af vindmølleudviklingen i Danmark, hvor det netop var det tillidsbaserede samarbejde mellem en lang række af personer og virksomheder, som boostede den teknologiske udvikling gennem en kollektiv læringsproces. Frem for at små virksomheder, eksperter, universiteter og NGO’er konkurrerede med hinanden om at være de første til at udvikle den næste generation af møller, deltog de i netværk og holdt fælles møder og stævner. På den måde udvekslede man erfaringer, gode ideer og indbyrdes kritik, som hjalp med at løfte alle i arbejdet med udvikle nye og endnu bedre mølledesign.

Eksemplerne viser, at fællesskaber er en afgørende komponent i den bæredygtige omstilling.

Fælles om en vej ud af klimakrise og klimasorg
Også søndag viste det danske forår sig fra sin bedste side med sol og en – efter vestjyske standarder – relativt stille vind. Fra Folkecenteret cyklede jeg vestover til Vestkysten ved Agger og derfra videre op igennem den sydlige del af smukke Nationalpark Thy til den lille landsby Svankær. Her skulle jeg besøge HF Imagine, som er en 2-årig ungdomsuddannelse med fokus på bæredygtighed, klima, kreativitet og naturforståelse. Eleverne bor på skolen i Svankær, mens undervisningen delvist foregår på skolen i Svankær, delvist i Thisted.

Velankommet til skolen møder jeg seks af eleverne på HF Imagine og deres linjelærer Thit Moses. De har bænket sig uden for i den stille forårsaften, hvor der hygges og spilles backgammon oven på en weekend præget af sidste skoledag om fredagen og deltagelse i et naturmøde i Hirtshals om lørdagen. Jeg slutter mig til kredsen, og det bliver til en snak om klimaangst, bæredygtighed, nye måder at leve på og – ikke mindst – betydningen af være en del af fællesskaber.

Der er ingen tvivl om, at det er unge mennesker, der tænker meget over klimaforandringerne og hvad vores samfund gør ved naturen. Så meget, at flere af dem til tider har følt sig uden for andre unges fællesskaber og interesser. Men på HF Imagine har de fundet et livgivende og meningsbærende fællesskab med andre, der deler de samme bekymringer og tanker. Det sidste mærkes tydeligt i deres fortællinger om livet på skolen og deres omsorgsfulde måde at tale til hinanden på.

Om tiden på skolen fortæller Marie: ”Det bare sindssygt fedt at man kommer op her og folk bare mega-gerne deler, hvordan de har fundet ud af at spise mere bæredygtigt og gør alt muligt mere bæredygtigt. Det er superfedt, fordi klimaangsten bliver dulmet af at man er sammen med alle mulige andre. Der bliver ligesom skabt et fællesskab om det. Og det er megapositivt.”

Uddannelsen og livet på skolen involverer også samarbejde med de lokale borgere i Svankær. Eleverne fortæller, at naboerne gerne bidrager til de aktiviteter, som eleverne sætter i gang. Det kan være en måde at mødes med andre mennesker, som ikke nødvendigvis er lige så optagede af klima og miljø, som en selv. Og på den måde kan det måske også være en vej til at skabe en forandring, som kan brede sig til andre som ringe i vandet.

En del af samtalen kredser netop omkring det at indgå i relationer med andre, som ikke på samme måde som en selv er optaget af miljøet – og som måske gør ting, der strider imod ens egen overbevisning om, hvad der er det rette at gøre. For eksempel når man havner i sociale sammenhænge, hvor folk taler om alle de ferierejser med fly, de enten har været på eller planlægger for deres kommende ferier. Den slags møder kan godt gøre en forstemt, ked af det eller og nogle gange frustreret.

En følelse, som Chilli beskriver på denne måde: ”Jeg tror også tit, at jeg bare bliver skuffet. Sådan personligt. Fordi ’vi er fanme fælles om det her’. Det er lidt ligesom hvis der er en, der ikke er en god teamplayer i håndbold. Hvis du ikke prøver at hjælpe til med til at få det her til at lykkes. Jamen så kan man selvfølgelig blive irriteret på den her person.”

En følelse, som måske også afspejler en oplevelse af ”fremmedhed” over for hovedstrømningerne i samfundet. Men netop derfor mener eleverne, at det vigtigt at udvikle måder at indgå i dialog med andre om de ting, der optager en. Her kan det at indgå i praktiske fællesskaber med andre – for eksempel omkring etableringen af en køkkenhave som i eksemplet fra før – være en vej til at etablere en åben dialog om klima, miljø og livsform, som ikke ender i frustration eller fordømmelse af andre.

I forlængelse af dette tilføjer linjelærer Thit, at den bæredygtige omstilling i høj grad også handler om det politiske niveau. At der er brug for nogle politikere, der for eksempel gør det meget dyrere at flyve, så spørgsmålet om miljø og klima ikke først og fremmest bliver et individuelt valg eller et mellemmenneskeligt anliggende.

Da samtalen med de unge slutter, står solen lavt på himlen mod vest. Med de sidste solstråler i ryggen begiver jeg mig tilbage mod mit logi på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi med en masse kloge ord fra de unge i baghovedet.

De ka’ i Hurup
Næste morgen vinker jeg farvel til Folkecenteret med en stor tak til Jane Kruse og resten af centerets mange aktive for deres gæstfrihed og de gode lange snakke i køkkenet. Næste stop på rejsen er Struer, men inden jeg helt forlader Thy, skal jeg dog et smut forbi Ydby Kirke, hvor jeg har aftalt at mødes med en gruppe aktive fra lokalområdet og initiativet Byklyngen Hurup Thy.

Det er Trine Møller, projektleder i Byklyngen Hurup Thy, som har sat mig stævne ved kirken i anledning af, at frivillige fra lokalområdet netop har anlagt en halvanden km lang sti. Stien gør det muligt at gå og cykle mellem Ydby til Hurup uden om hovedvejen – og dermed giver den nye muligheder for at de lokale kan færdes sikkert til fods og cykel. Stien snor sig gennem landskabet langs Holmgård Mølleå.

Stien er et eksempel på, hvor meget et lokalsamfund formår at skabe på kort tid, når der ellers er frivillige hænder nok, velvillige lodsejere, som lægger en bid jord til stien, og lokale entreprenører, der hjælper med maskiner og materialer. Og så selvfølgelig også lidt penge fra kommunen til at dække de nødvendige udgifter. Sidstnævnte udgjorde dog kun 182.000 kr. – så uden den frivillige hjælp fra de lokale var man næppe nået mange meter.

Nu skal det så siges, at etableringen af stien ikke i sig selv har handlet så meget om bæredygtighed. Det har nemlig længe været et ønske blandt borgerne i landsbyen Ydby at få etableret en sikker skolevej til skolen i Hurup. Et behov, der opstod, da den lokale skole i Ydby lukkede i 2006.

Men så alligevel! Stien gør det nemlig muligt for skoleeleverne selv at transportere sig til og fra skole – og dermed mindskes behovet for at forældrene kører dem i bil. På den måde kan stien være med til at give et plus på klimakontoen. Og så er det også med til at gøre området mere attraktivt for tilflyttere (med børn), som i sig selv kan skabe ny udvikling.

Sammen med gruppen af lokale aktive cykler jeg ad stien til Hurup, hvor jeg på stationen hører mere om initiativet Byklyngen Hurup Thy. Det er en lokal forening, der blev stiftet i 2022, og som har til formål at arbejde med byfornyelse i Hurup. Ideen er, at fornyelsen i høj grad skal skabes nedefra – fra borgernes ideer, engagement og deltagelse – og at det skal være med til at give byen nyt liv og ny værdi. Og ikke mindst stoppe den onde spiral, hvor for eksempel butikslukninger er med til at skabe et indtryk af en by i forfald, hvilket får færre til at flytte til og dermed forstærker nedturen. Projektet er støttet Thisted kommune og af mange lokale, som bl.a. lægger arbejdstid i at realisere projektets ideer. Igen et eksempel på, hvordan der kan skabes nyt gennem lokale fællesskaber.

Farvel til Thy
Efter besøget hos Byklyngen Hurup Thy fortsatte turen nu sydover mod Struer. Det har været tre spændende dage i det nordvestjyske, som viser, hvor stor en kraft fællesskaber kan være for den bæredygtige omstilling og lokal udvikling. Det være sig når man skal skabe nye teknologier til løsning af klodens klimaproblemer, finde måder at forholde sig til klimaproblemernes truende karakter på, finde nye måder at leve mere bæredygtigt på eller løse konkrete sociale og praktiske problemer i lokalsamfundet.

En stor tak til alle, som satte tid af til at mødes med mig for en snak om bæredygtighed og alt det, der knytter sig hertil.