Energien er den magiske kraft, der får verden til at dreje rundt i både overført og bogstavelig betydning. Vores samfund og hverdagsliv eksisterer alene i kraft af et enormt forbrug af energi. Og alligevel skænker vi det sjældent en tanke.
Uden billig energi i rigelige mængder ville vores tilværelse gå i stå. De stigende energipriser har nok gjort os mere bevidste om energiens betydning – og har presset især borgere med små indkomster på økonomien, hvilket er en stor samfundsmæssig udfordring. Men det er nok stadig de færreste, der værdsætter energiens vitale betydning.
Når selv ellers, trods alt, relativt beskedne stigninger i energipriserne kan ramme så mange mennesker så hårdt, skyldes det, at vi har opbygget et samfund og et hverdagsliv baseret på enorme mængder energi. Det har vi kunnet, fordi de fossile brændstoffer – kul, olie og naturgas – gav adgang til billig energi i rigelige mængder. De fossile energikilder er samtidig kendetegnet ved at have en absurd høj energitæthed – dvs. at der i blot en enkelt liter benzin eller et enkelt kg kul er lagret fantastisk store mængder af energi. Heri ligger (den fossile) energis magi.
Tag benzin som et eksempel. Prisen på benzin ligger i dag i omegnen af 15 kr. Mange synes nok, at det er dyrt, men et tankeeksperiment giver en fornemmelse af, hvor meget arbejde man faktisk får ud af blot en enkelt liter benzin: Forestil dig, at du kører så langt hjemmefra i bil, som du kan nå på præcis én liter benzin. Du når måske 18 km, før literen slipper op. Forestil dig så, at du nu skal skubbe bilen hele vejen hjem igen. De fleste ved, at det er hårdt arbejde at skubbe en bil blot få meter. Men 18 km! Det vil helt sikkert tage dage, før bilen atter står trygt parkeret derhjemme carporten.
Det arbejde, du skal udføre for at skubbe bilen de 18 km, er det samme arbejde, som energien i en liter benzin omsættes til ved bilkørsel (se evt. uddybende note nedenfor). I det perspektiv er det næsten magi, hvor meget man får ud af en enkelt liter benzin – og mon ikke de fleste er villige til at ofre 15 kr. for at slippe for besværet med at skubbe bilen selv!
Det er den billige fossile energi, som vi kan takke for den store velstandsstigning og forbrugsvækst, som for alvor tog fart i 1950erne. Vi skabte et samfund bygget på olie, kul og gas. Men det er samtidig også det enorme forbrug af fossil energi, som er skyld i klimaforandringerne og udgør en vigtig trussel mod jordens økosystemer. De fossile brændstoffer er både en velsignelse og en forbandelse.
Det energiintensive samfund udgør en stor udfordring i forhold til den bæredygtige omstilling, da de vedvarende energikilder langt fra har samme energitæthed som de fossile. Helt lavpraktisk betyder det, at der skal opstilles rigtig mange vindmøller og solceller for at dække det energibehov, der i dag dækkes af kul, olie og naturgas. Som i rigtig mange! Og selv vedvarende energi kræver et stort forbrug af ressourcer i form af metaller, sjældne jordarter og areal.
Meget ville derfor være vundet ved at skære kraftigt ned i energiforbruget. Det vil sige at ændre måden samfundet og hverdagslivet er organiseret på, så der opnås et mere ”ressource-let” samfund. Det handler ikke mindst om størrelsen af det private forbrug og måden vi bruger tiden på i dagligdagen. Der skal skrues ned for de energitunge aktiviteter – fx bilkørsel, kødforbrug, bolig og flyrejser – og op for de energilette, fx gåture i skoven, samvær med familie og venner, engagement i det lokale foreningsarbejde, søvn og elskov. Men det er ikke forandringer, der kan løftes af det enkelte individ alene (i hvert fald ikke dem alle). Det forudsætter også politiske beslutninger og ændringer i samfundets strukturer.
Netop mulighederne og udfordringerne for at fremme et ressourcelet hverdagsliv og forbrug er et centralt omdrejningspunkt for min kommende cykeltur fra Hurup til Hellerup. Læs mere og følg med på denne hjemmeside eller på Facebook.
Note til de teknisk mindede: Ovenfor blev det at skubbe bilen 18 km hjem brugt som et eksempel på, hvor meget arbejde man kunne få ud af en enkelt liter benzin. Men faktisk er det potentielle arbejde væsentligt større end eksemplet lader antyde. Det skyldes, at en stor del af energien fra benzinen går tabt, når den omsættes til bevægelse af bilen (fx som spildvarme). Virkningsgraden på forbrændingsmotorer ligger på omkring 30% – dvs. at langt hovedparten af energien i benzinen går tabt. Forestillede man sig, at man kunne udnytte energien 100% til at drive bilen frem, ville den altså nå at køre henved 54 km, før benzinen slap op. Dette giver en fornemmelse af det reelle arbejdspotentiale i en liter. En anden måde at illustrere energitætheden af benzin på er at opgøre den i mængden af fysisk, manuelt arbejde: Hvis man forestillede sig, at man skulle lave et stykke manuelt arbejde, der fysisk set havde samme omfang som energien i en liter benzin, skulle man arbejde 40 timer om ugen i godt tre uger. Hør flere eksempler på energiens magiske kræfter i episode 3 af den fantastiske podcast Crazy Town fra Post Carbon Institute.
Foto: Jarred Murray (unsplash.com)