Aldrig har vi haft så få helligdage – og det er skidt for miljøet

Sidste udkald for at nyde Store Bededag som fridag! Fra næste år er det en hverdag som alle de andre. Og det er dårligt nyt for miljøet. Og måske også for det almene velvære. Kan middelalderen lære os noget om en mere tilbagelænet livsform?

I medierne får man let det indtryk, at Danmark er en nation af døgenigte og dagdrivere. Hellere end at gøre dagens gode gerning, spilder vi tiden på lange ferier, megen fritid og anden dovenskab. Arbejdsgivere, mainstream-økonomer og andre fortalere for ”ansvarlighedens politik” lader sjældent en chance gå fra sig uden at fremhæve, at danskerne har megen ferie og korte arbejdsdage, og dermed arbejder mindre end folk i andre lande (hvilket dog er en sandhed med modifikationer – især hvis man tager højde for at danske kvinder er blandt dem i verden med højest beskæftigelse).

Alt sammen er argumenter for, at flere skal arbejde mere og længere – eller det, som i politiker-jargon kaldes at øge arbejdsudbuddet. Seneste eksempel på, hvordan denne tænkning udmønter sig i praksis, er afskaffelsen af Store Bededag som fridag. Her skal de ekstra penge, der tjenes hjem ved at alle arbejder en dag mere, angiveligt være med til at finansiere stigende forsvarsudgifter (eller var det nye topskattelettelser?!).

Men er det virkelig sandt, at vi er så dovne og ugidelige? Ikke hvis man ser tingene i et langt historisk perspektiv. I middelalderens Europa var der for eksempel en sand overflod af hellig- og bededage. Ikke som i dag, hvor vi har sølle elleve helligdage (nu snart kun ti) tilbage. Middelalderbonden ville sikkert kun have haft hovedrysten til overs for vor tids arbejdsiver, for selv om antallet af helligdage varierede hen over perioden, lå det typisk på mere end hundrede dage om året. Oveni skal så lægges søndagene, hvor der heller ikke måtte arbejdes. Her skal dog lige indskydes, at mange bønder i sagens natur var nødt til at tage sig af husdyrene også på helligdage. Og for kvindernes vedkommende har husholdningen næppe heller passet sig selv!

Alt i alt var der rundt regnet 200 arbejdsdage om året i middelalderen. Eller hvad der svarer til omkring fire dage om ugen. Og selv om folk i foråret, sommeren og efteråret nok har haft lange arbejdsdage, viser skøn af det samlede antal arbejdstimer om året, at den har lagt på niveau med eller under nutidens danske, overenskomstbestemte årsnorm.

Først med industrialiseringen slog de lange arbejdsdage og arbejdsuger for alvor igennem. I slutningen af 1800-tallet lød arbejdsdagens længde for danske arbejdere på ca. 11 timer, inklusive lørdag! Tiden fra 1800-tallet og frem til i dag har dermed udgjort en undtagelse i menneskehedens lange historie hvad angår omfanget af arbejde.

Det er klart, at leveforholdene på alle områder var nogle helt andre i middelalderen – fra sundhedsvæsen over kost til boligstandard. Og det er nok de færreste, der ville bytte deres hjemlige komfort og hverdag med middelalderbondens materielle levestandard. En del af fremgangen i materiel levestandard skyldes den øgede arbejdstid, som fulgte med industrialiseringen, men en langt større del kan vi takke udnyttelsen af billige fossile brændstoffer og andre ressourcer i rigelige mængde for. Bagsiden af det høje ressourceforbrug har imidlertid været de klimaforandringer og tab af biodiversitet, som vi i dag slås med.

Der er en sammenhæng mellem, hvor meget vi arbejder, hvor meget vi tjener, og hvor meget vi i sidste ende forbruger – og dermed hvor meget vi belaster klodens økosystemer. Afskaffelsen af Store Bededag og den ekstra arbejdsdag vil give forbruget endnu et nøk opad – og det er næppe den rette vej at gå. Hverken for klodens økosystemer eller for vores eget velvære. Måske det er på tide at kigge tilbage på middelalderen og genopdage dovenskabens positive kvaliteter.

Nyd Store Bededag og de varme hveder!

Fra midten af maj 2023 tager jeg på en cykeltur på tværs af landet i jagten på det bæredygtige hverdagsliv. Læs mere og følg med på denne hjemmeside eller på Facebook.

Kilder

Erik Ib Schmidt (1990): Behøver vi at nå det hele? Spektrum, København.

Juliet B. Schor: The overworked American: The unexpected decline of leisure. Basic Books, New York.Kyle W. Knight,

Eugene A. Rosa og Juliet B. Schor (2013): Could working less reduce pressures on the environment? A cross-national panel analysis of OECD countries, 1970-2007. Global Environmental Change, vol. 23, nr. 4.

Foto: Mogens Petersen, Pixabay