Vi lever i en tid med kriser og social forandring. Derfor er ideen om en anden og bedre verden baseret på princippet om sufficiency vigtig som politisk pejlemærke. Det siger den amerikanske pioner inden for forskningen i sufficiency, Thomas Princen, i dette interview.
Vores samfund styres efter de forkerte principper. Det er hovedpointen ifølge den amerikanske forsker i økologisk og økonomisk bæredygtighed Thomas Princen fra University of Michigan. Gennem mange årtier har målet for økonomi og samfund været en fortsat økonomisk vækst muliggjort gennem et ensidigt fokus på effektivitet i arbejdet, forbruget og hverdagen. Vi lever i en kultur, der ser effektivitet og produktivitet som noget entydigt positivt, men i realiteten udgør den kollektive dyrkelse af effektivitet en drivkraft bag udpiningen af jordens ressourcer og økosystemernes destabilisering. Og i mange tilfælde undergraver ”effektivitets-kulten” også menneskers trivsel og lokale fællesskaber. Vi er derfor nødt til at finde nye sigtepunkter for samfundsudviklingen, mener Thomas Princen.
Allerede i bogen The logic of sufficiency fra 2005 argumenterede Thomas Princen for at skifte fra det ensidige fokus på vækst og effektivitet til nye samfundsmål, herunder sufficiency (tilstrækkelighed). Princen definerer sufficiency på både et individuelt og et kollektivt niveau. På individniveau udgør sufficiency tilstanden, hvor man hverken har for meget eller for lidt, men lige tilpas til at man trives. Tilsvarende handler sufficiency på det kollektive plan om at indrette samfundet, så alle mennesker har lige tilpas til at kunne leve godt, nu og langt ind i fremtiden.
Thomas Princens bog var en af de første, som satte ideen om sufficiency på dagsorden, og den har været en vigtig inspiration for eftertidens diskussioner om tilstrækkelighed. Derfor var det oplagt at gribe chancen for en samtale med bogens forfatter, da jeg i slutningen af juni deltog i et seminar om sufficiency på Oslo Universitet, hvor Thomas Princen var hovedtaler.
Er der håb for sufficiency?
Ideen om at den rige del af verden skal begrænse forbruget for at levne plads til både naturen og andre mennesker på kloden er ingenlunde ny. Sådanne tanker har cirkuleret siden i hvert fald udgivelsen af Romklubbens rapport Grænser for vækst i 1972. Det er dog først inden for de seneste 10-15 år, at den internationale forskning i sufficiency for alvor har taget fart. Men trods det, at ideen ikke er ny, har udviklingen i forbrug og produktion langt fra været styret af princippet om sufficiency. Tværtimod handler samfundspolitikken stadig primært om øget vækst og forbrug.
Da jeg om formiddagen møder Thomas Princen til en snak i biblioteket på Oslo Universitet, vil jeg derfor gerne høre om hans syn på mulighederne for at tingene kan ændre sig til det bedre. Han medgiver, at der ikke er meget optimisme at hente i den aktuelle samfundsudvikling. Især ikke i hans eget hjemland USA. Men alligevel ser han håb i de konkrete eksempler på sufficiency, som man kan finde rundt om i samfundet.
”Mange har begrænset deres forbrug bevidst og frivilligt og lever alligevel godt. Selv i områder med overforbrug, som der, hvor jeg kommer fra. Der er for eksempel mennesker, som har valgt et simpelt liv. Så det er muligt at leve mere sufficient.”
Hvis det findes, er det muligt
Thomas Princen pointerer flere gange, at hvis noget findes, er det muligt. Hvis der findes alternative måder at drive virksomheder på og leve et liv, som ikke bygger på princippet om et stort forbrug og fortsat vækst, så viser det os, at det faktisk er muligt at organisere hverdagsliv, produktion og økonomi på andre måder. For eksempel ud fra et princip om sufficiency. Hvis det findes, er det muligt!
”Jeg tænker, at det første skridt i bestræbelsen på at fremme sufficiency som politisk mål er at anerkende, at sufficiency allerede findes i dag. Og har gjort det i lang tid. Det er ikke noget nyt eller usædvanligt. Opgaven er at dokumentere dets eksistens. For eksempel er bofællesskaber en form for sufficiency i praksis. Så opgaven er at udvikle en klar forståelse af, hvad sufficiency kan være og er i praksis.”
”På et personligt plan ved vi alle, hvad sufficiency er. Du og jeg har endnu ikke fået nok kaffe, men når dagen er omme, har vi sikkert fået for meget. Et sted derimellem er punktet, hvor vi har fået lige præcis nok kaffe!”
”Min bekymring er dog, hvis sufficiency alene handler om det individuelle. Som noget, jeg gør, for at have det godt med mig selv… Så er det ikke et politisk projekt. Det er ikke kollektiv handling. De individuelle eksempler på sufficiency er nødt til at blive omsat til et kollektivt niveau.”
Det handler om at have ideerne klar
Selv om der ikke er meget at være optimistisk over i den aktuelle samfundsudvikling, er det stadig vigtigt at arbejde med visionen om tilstrækkelighed. Ideerne om at en anden og bedre verden er mulig skal holdes i live, så de kan være klar til den tid, hvor folk vil efterspørge nye politiske principper og visioner til erstatning af vækstsamfundets gamle politik. Og den tid vil komme, er Thomas Princen overbevist om.
”Samfund forandrer sig altid. Mest forandring er kontinuerlig og gradvis, men i dag står vi overfor en diskontinuert social forandring. Og det skaber behov for fundamentalt anderledes principper for samfundets organisering.”
”Jeg opfatter mit eget akademiske arbejde som noget, der er orienteret mod fremtidige muligheder. Det er en normativ social teoretisering, der handler om at kigge målrettet og bevidst ind i fremtiden.”
”I dag ser meget af forskningen tilbage på fortiden. Eller måske beskriver den nutiden, og bruger det til at kigge ind i fremtiden. En fremtidsorienteret tilgang gør mere end det – mere end blot at ekstrapolere fra nutiden og ind i fremtiden. Og når jeg ser ind i fremtiden, så vil vi se en fundamental omstilling. Hvad enten vi ønsker det eller ej. Og når det sker, vil folk nærmest uundgåeligt søge efter vejledning og nye pejlemærker. Og én form for vejledning – især på et kollektivt niveau, men måske også på individniveau – er begreber som simple living, nøjsomhed, downshifting og sufficiency.”
”Det handler altså om at have ideen om sufficiency klar til at blive brugt, når behovet for nye tanker opstår. Det er sådan jeg ser vores opgave som forskere. At gøre ideen klar.”
Samfundets kriser kan dermed – på godt og ondt – være anledninger til at skabe en positiv forandring. For, som Thomas Princen minder om, er det definerende ved kriser, at de ikke kun udgør en kritisk tilstand, men også en mulighed for forandring.
”Det er en mulighed for at reorganisere samfundet, for vi ved allerede, at det nuværende både er ikke-bæredygtigt og uretfærdigt.”
Mere om sufficiency
Læs mere om sufficiency i Thomas Princens bog The logic of sufficiency fra 2005, på denne hjemmeside eller i min kommende bog om tilstrækkelighed, NOK – fra overflod til trivsel, som udkommer den 11. september 2025 (kan allerede nu forudbestilles hos boghandlere mv.).