Kom med på markvandring, når jeg besøger Lene Skrumsager Møller, der sammen med familien har omlagt en klassisk parcelhushave til en oase med grøntsager, eng, vilde planter og husdyr. Med en ”omvendt Grundtvig” er hun kommet tættere på jorden. Er det en vej til sufficiency med mere mening og mindre forbrug?
Hvis du er en af de tre millioner danskere, der bor i enfamiliehus, kender du måske følelsen af parcelhushaven som både en velsignelse og en forbandelse.
Ideel til lune sommeraftener med kul på grillen, venner på besøg og kølig hvidvin inden for rækkevidde. Eller til ungernes boldspil, når de træner til at blive den nye Pernille Harder eller Christian Eriksen. Men så er der også turen til Silvan i marts for at leje mosfjerner og de regnfulde sommerdage med dårlig samvittighed over græsplænen, der skal slås. Eller måske er haven bare blevet et sted, hvor du næsten aldrig opholder dig?
Kan du nikke genkendende til det sidste, skulle du måske overveje at tænke nyt. For eksempel lægge haven om til grøntsagsmark og vild natur med plads til både leg og skaberånd. Gøre det til et sted, hvor man får jord under neglene og forbinder sig til årstidernes skiften.
Lyt til afsnittet her eller på Apple Podcast, Spotify eller i din podcast app (søg på ”NOK – en podcast om sufficiency”).
Fra græsplæne til grøntsagsmark
Det er præcis, hvad Lene Skrumsager Møller har gjort. Hun har en international kandidat i fattigdomsbekæmpelse og udgav i 2021 bogen ”Fra græsplæne til grøntsagsmark”, som blev lidt af en bestseller.
Da Lene for 14 år siden flyttede sammen med Morten og hans tre børn i et parcelhus i Hvidovre, kom hun fra en lejlighed i København, og derfor var hendes første tanke: ”Wow, nu kommer jeg ud i naturen!” Men der var ligesom noget, der manglede.
Når Lene var i haven, talte den ikke til sanserne. Det var nyslået græs, hække klippet som vægge og lyden af ringvej i baggrunden. En klassisk parcelhushave. Så hun gik hurtigt indenfor igen.
Efter nogle år indså Lene Skrumsager Møller, at der måtte ske noget med haven. Den skulle forvandles fra gold græsørken til en levende oase, der ikke alene kunne forsyne familien med friske grøntsager, men også invitere til aktivitet, leg og sansning.
Da beslutningen først var taget, blev sommerferien i Sverige aflyst, og i stedet kastede familien sig ud i projektet med at etablere en køkkenhave – eller en ”grøntsagsmark”, som Lene selv kalder det. Siden er der blevet føjet nye dele til haven, så den i dag også er hjem for vilde områder, høns, ænder, eng, bålsted og meget andet.
Nu er haven en aktiv del af hverdagen, fordi den virker indbydende, når det er tid til at lege, tulle lidt rundt, tage et brusebad, bygge noget, nyde solen, klatre i træer, lave mad, tage en lur, så, høste og spise.
En omvendt Grundtvig
Lene Skrumsager Møller fortæller, at arbejdet med haven har givet hende en ny forbundethed til jorden:
”Nogen vil måske sige, at jeg har lavet en omvendt Grundtvig. Hvor Grundtvig sørgede for, at bønderne, der var knyttet til deres land, kom ind på højskolerne og fik åbnet øjnene for litteratur og uddannelse, er jeg gået den anden vej. Jeg var langt ude i det der uddannelsesshow og levede meget oppe i mit hoved, men uden den tilknytning til og respekt for jorden, som jeg har fået efter at jeg har lært den at kende.”
Det handler især om den praktiske relation til jorden og forskellen på at opleve naturen på afstand og at arbejde med den konkret.
”Jeg har været på mange rejser, hvor jeg har betragtet naturen og taget flotte billeder, men det har ikke gjort helt det samme, for der har jeg stadig følt mig adskilt fra naturen. Nu føler jeg, at jeg er gået ind i naturens kredsløb. Jeg er blevet en lille medskaber i naturen.”
I podcasten fortæller Lene, hvordan det praktiske arbejde med haven – jorden, planterne og dyrene – bringer nye sanselige sider til tilværelsen.
Omprogrammere forstaden
Der er dog også en anden grund til, at jeg besøger Lene Skrumsager Møller i hendes have i Hvidovre. Det handler om det, jeg kalder at omprogrammere infrastrukturer.
Hvis målet er en fremtid med tilstrækkelighed (sufficiency), hvor hverdagens ressourceforbrug kan rummes inden for de planetære grænser, kræver det gennemgribende forandringer på både samfundsplan og i hverdagslivet.
Ikke mindst skal vi blive bedre til at udnytte ressourcerne, vi allerede har. Og her udgør parcelhushaven et unikt potentiale for både mindre ressourceforbrug og større biodiversitet.
Bygninger og bebyggede områder dækker otte procent af det samlede danske landareal, hvoraf parcelhushaverne udgør en stor del. I dag fremstår haverne dog mest som ”grønne ørkener” uden meget andet liv end græs og stankelben, men de kunne principielt omlægges til andre og langt mere nyttige anvendelser, fx dyrkning af grøntsager og ”vild” natur. Førstnævnte kunne erstatte en del af de industrielt fremstillede fødevarer, der købes i butikkerne, mens sidstnævnte kunne give parcelhusområderne et mere artsrigt dyre- og planteliv.
Da det samtidig tager tid at dyrke sine egne gulerødder og bladbeder, ville det også fortrænge en del af den tid, vi ellers tilbringer med ressourcekrævende forbrug af forskellig slags. Eller sagt helt firkantet: Så længe vi roder i jorden, bruger vi ikke tiden på at streame serier på Netflix eller køre langt i bil for at gå tur i skoven. På den måde ville skiftet fra græs og granit til levende (mad)oase kunne bidrage til en grundlæggende forskydning af hverdagens tid fra ressourcekrævende til ressourcelette aktiviteter.
I afsnittet giver Lene Skrumsager Møller et meget konkret eksempel på netop det: Forrige sommer skulle familien have været på ferie i Frankrig, men de endte med at aflyse turen og blive hjemme i stedet, hvor de tilbragte en stor del af tiden i haven. Som Lene siger, var der ”nok at tage sig til” i haven. Familien har altså skabt et sted, som ”kalder” på dem, når de har fri, snarere end at være et sted, de ”flygter” fra, så snart muligheden byder sig.
På den måde eksemplificerer Lene og hendes familie ideen om omprogrammering, hvor brugen af samfundets massive infrastrukturer – fx boliger, veje og haver – gentænkes på nye og ressourcelette måder. Jeg har tidligere foreslået at omprogrammere motorveje fra privatbilisme til kollektive busløsninger, og sammen med forskerkollegaer har jeg udviklet begrebet på et teoretisk plan i denne forskningsartikel.
Tilstrækkelighed – og meget mere
Lene Skrumsager Møllers fortælling fra haven i Hvidovre viser, at et liv med mindre forbrug og tilstrækkelighed ikke nødvendigvis behøver at være et kedeligere liv. I afsnittet giver Lene også en personlig historie om, hvordan hun efter en alvorlig ulykke som ung erfarede, hvad det vil sige at have nok og at føle tilstrækkelighed. Og så er der også et par praktiske råd til de lyttere, der måtte føle sig inspirerede til selv at prøve kræfter med at omlægge deres egen have.
Hvis du vil læse mere om Lene Skrumsager Møller og hendes bog ”Fra parcelhushave til grøntsagsmark”, kan du tjekke hendes hjemmeside. I samtalen refereres der flere gange til pointer fra min egen bog ”Nok – fra overflod til trivsel”, som du kan læse mere om her.
Fotos: Lene Skrumsager Møller
Nok – en podcast om sufficiency
Podcasten NOK udforsker, hvordan vi kan skabe et samfund, der er i balance med klodens klima og økosystemer og samtidig giver trivsel for alle mennesker. At leve efter princippet om sufficiency betyder at leve småt, men godt. Med et ressourceforbrug, der er stort nok til at mennesker kan leve righoldige liv, men ikke større end at planeten kan bære det.
Find de tidligere afsnit her:
Afsnit 1: Hør Tor Nørretranders i ny podcast
Afsnit 2: Om at bo småt og leve godt
Afsnit 3: Trivsel og bæredygtighed i familien
Afsnit 4: Hverdagen i det sufficiente samfund