Nørretranders: Mæthed er at kunne mærke sine omgivelser

Tor Nørretranders har svært ved at følge synspunktet om, at vækst er dårligt i sig selv. Nutidens vækst finder han dog problematisk, fordi den bygger på en abstrakt tankegang. Vi bør i stedet leve mere konkret for på den måde at få ”hul igennem” til vores omverden og kunne opleve mæthed i forbrug og arbejde. Måske kan livet på Samsø lære os noget om mæthed, ærefrygt og sufficiency.

Forfatter og videnskabsjournalist Tor Nørretranders er en person, som på mange måder har fulgt mig gennem det meste af mit liv. Lige fra jeg som (en nok lidt nørdet) teenager i 1980erne slugte Danmarks Radios populærvidenskabelige tv-program Hvælv, hvor Nørretranders var vært, over hans bestseller Mærk verden fra 1991 og til hans senere udgivelser. I sine bøger knytter Nørretranders tanker på tværs af videnskabelige områder og søger ofte at indfange de tendenser, som gennemstrømmer samfund og videnskab. Senest i den netop udgivne bog Hul igennem, hvor han undersøger sammenhængen mellem nutidens personlige og planetariske kriser gennem begreberne ærefrygt og visdom.

Jeg har lagt vejen forbi Samsø for netop at høre Tor Nørretranders’ tanker om bæredygtighed, forbrug og sufficiency. Vi sidder i solen på læsiden af staldbygningen på den gård, som han og familien flyttede til for fem år siden efter at have boet mange år i København. I snakken når vi bl.a. rundt om spørgsmålet om hvorvidt vækst i sig selv er godt eller dårligt? Og hvad livet på Samsø og Nørretranders’ nye bog kan sige om sufficiency og det at føle sig ”mæt” i arbejde og forbrug?

Dårlig og god vækst
Inden for dele af miljøbevægelsen – og også inden for diskussionen om sufficiency – findes en udbredt kritik af det moderne samfunds fokus på vækst. Ifølge kritikken er målet om fortsat vækst i økonomi og forbrug årsag til fortsatte stigninger i ressourceforbruget og miljøbelastningen.

Tor Nørretranders ser ikke sig selv som vækstkritiker, og han har det i det hele taget noget ambivalent med forestillingen om at vækst i sig selv er dårlig. Han mener, at vækstdiskussionen hurtigt bliver alt for abstrakt og ukonkret. Væksten er ikke problemet i sig selv, men problemet er typen af vækst og den teknologi, og de ressourcer, vi bruger for at opnå væksten. I dag indebærer dette ofte stigende forbrug af ikke-fornyelige ressourcer.

”Det er ikke fordi jeg som sådan er talsmand for at vækst er godt i sig selv, men jeg mener at det problematisk at sige, at vækst i sig selv er dårligt. Vækst kan godt ske uden at man bruger af ressourcer, som ikke er vedvarende. For eksempel hvis du dyrker jorden efter principperne i permakultur. Så bruger du masser af solenergi og får masser af mad ud af det, men det er jo ikke noget, der tager noget fra nogen i den forstand.”

Væksten i dag har dog en tendens til at fokusere på ting, som ifølge Tor Nørretranders er absurde. For eksempel når der investeres mange ressourcer i at bygge ny infrastruktur, så man kan komme syv minutter hurtigere fra København til Aarhus.

”Der er ingen tvivl om, at der er et vækstparadigme, som er åndssvagt. Men det er jo også vækst i abstrakt forstand: At det i sig selv er godt, at økonomien vokser. At det i sig selv er godt, at produktionen vokser. At det i sig selv er godt, at arbejdstiden bliver længere. Alle de ting vil jeg betvivle, for det er jo ikke det, det burde handle om.”

”Gode gamle Karl Marx skelnede mellem abstrakt arbejde og konkret arbejde. Hvor abstrakt arbejde handler om arbejdstiden, mens konkret arbejder handler om at få bygget den stol, man har brug for at bruge. Det er som om, at vi har fået indrettet vores liv, så det hele handler om abstrakt arbejde.”

Livet leves mere konkret på Samsø
Tor Nørretranders oplever, at livet på Samsø på sæt og vis leves mindre abstrakt og mere konkret end det gjorde i det København, familien flyttede fra. Han mener, at man på Samsø stadig kan finde spor af livsformen i det præindustrielle samfund – dvs. i bondesamfundet og før det industrielle lønarbejdes fremkomst.

”Det her er jo i nogen grad et præindustrielt samfund – i nogen grad! Industrisamfundet introducerede ideen om en arbejdsdag. Bønder har jo ikke en arbejdsdag. Bønder malker, når der skal malkes, og de høster, når der skal høstes.”

”Arbejdstid i den abstrakte betydning af tid som noget med ure og minutter giver ikke rigtig mening i et bondesamfund. Der er nogle konkrete opgaver, der skal løses, og der er ikke noget at gøre.”

”Det er konkret arbejde, det der foregår i et landbrugssamfund. Det er ikke abstrakt arbejde. Du løser konkrete udfordringer. Om din arbejdsdag er otte, ti eller fjorten timer, det ved du knapt nok selv. Men hvis du er industriarbejder eller kontorarbejder i en by, så ved du på minuttet, hvor lang din arbejdsdag er. Og du ved også hele tiden, om du holder fri eller er på arbejde.”

Men hvad så med diskussionen om det grænseløse arbejde og vidensarbejdet? Det med at især email og telefon har gjort, at mange hele tiden er tilgængelige for arbejdet og at grænserne mellem arbejde og fritid er i opløsning. Der har jo også længe været en dyrkelse af lønarbejdet som identitetsskabende eller som noget, der er ens livsstil. Er den udvikling så en tilbagevenden til det, vi havde før i tiden i landbrugssamfundet?

”Ja, men med en afgørende forskel! Nu kaster jeg ordet ’mæthed’ ind her. Altså, hvis du er landmand og du har malket dine køer, så har du løst en konkret opgave, og du er mæt i den forstand, at ’opgaven er løst’. Den skal løses igen i morgen, men for i dag er den løst. Og det er meget konkret, anskueligt og entydigt, om det er gjort eller ej. Det er også meget entydigt, at det skal gøres lige nu, fordi du er i en specifik kontekst af sæson, klima og nedbør osv.”

”Hvis du er en moderne vidensarbejder, så er der ikke nogen mæthed. Hvornår er du færdig med at tjekke emails? Hvornår er du færdig med at undersøge, om der er sket noget siden i går på det område, du forsker i? Hvornår er du færdig med at kigge på, om der er nogen på de sociale medier, der har lagt mærke til det og det? Du er aldrig rigtig færdig.”

”Der er ikke nogen naturlig mæthed, fordi tingene ikke er konkrete – og fordi de ikke er foran dig og materielle. Nu romantiserer jeg selvfølgelig bondemanden, men den der form for konkret udfordring, som i virkeligheden trumfer alle mulige ting med ferier, lørdag aften og arbejdstider, den gør, at du er sikker på, hvornår opgaven er løst. Og du kan også mærke det på din krop: ’Nu kan jeg ikke mere for i dag’. Mens det at tjekke mails til vands, lands og i luften, det kan du jo i princippet blive ved med. Alle pauserne og alle porerne i hverdagen er fyldt ud i dag fordi der ikke er nogen mæthed.”

Hul igennem
Din nye bog har titlen ”Hul igennem”. Jeg har kunnet læse mig frem til, at en af pointerne i bogen er, at vi skal lære at tænke og handle på nye måder, fx i forhold til at håndtere klimakrisen. Lære at se mennesker og natur konkret og ikke abstrakt. Hvad betyder det at få ”hul igennem”?

”Det betyder at have kontakt. At være modtagende og givende over for sine omgivelser. Rent sprogligt kender vi begrebet fra at der er ’hul igennem’ til radiostudiet. Der er en forbindelse af en art. Så man kan sige, at det blot betyder, at du har kontakt. I bogen bruger jeg så også begrebet ’ærefrygt’, som ellers er gledet lidt ud af vores sprog.”

Og som også er et lidt gammeldags ord?

”Ja, et meget gammeldags ord. Og også et problematisk ord, fordi det rummer jo bestanddele, som mange ikke synes er så rare. Frygt, for eksempel. Men ærefrygt handler også bare helt elementært om at nogle gange er der noget, som er større end dig selv. Noget, som slår dig som et ’wow, det havde jeg sgu ikke lige set komme’. Hvor du indser, at der er noget, for eksempel i naturen, som er meget stort og meget givende, og som fylder dig med ærefrygt. Måske ligefrem giver dig gåsehud, som er den kropslige reaktion på ærefrygt. Det er noget af det vi mangler – at have den der ærefrygt.”

”Ærefrygt har også at gøre med mæthed – altså det der med at nogle gange fylder omgivelserne én med en total oplevelse af ’wow!’. Det har vi brug for, fordi ellers snurrer vi rundt i vores egen lille lukkede kreds.”

”Så på den måde kan du sige, at ærefrygten er interessant i forhold til det med at kunne mærke verden og have hul igennem til den. Og det har jo igen noget at gøre med, om vi kan føle os opfyldt af noget eller om vi bare har et overfladisk forhold til det.”

Det at mærke går i det hele taget igen i dine bøger. Er der i dit forfatterskab en interesse for det enkelte individs sansning af verden omkring os? Og dermed også vores væren i verden og vores eksistens?

”Det kan man godt sige, ja.”

Kan man sige, at tankegangen bag sufficiency handler om at finde en måde at leve på, som er i sync med verden. Og at dette samtidig handler om at sanse verden?

”Ja. Og der er også Hartmut Rosas (tysk sociolog /red.) resonans-begreb, som også tager nogle af de her ting op. Altså det, at man har en eller anden form for kontakt med sine omgivelser. Og der tror jeg, at opskriften på mæthed ligger i det med at du faktisk kan mærke dine omgivelser.”

Fra midten af maj til starten af juni 2023 er jeg på en cykeltur på tværs af landet i jagten på det bæredygtige hverdagsliv. Læs mere og følg med på denne hjemmeside eller på Facebook.